Økologi i Furesø
I Furesø Kommune er der økologi i de kommunale køkkener, økologisk naturpleje og økologiske læringshaver i skoler, dagtilbud og klubber.
Økologien går på tværs af kommunen og alt, hvad der kan omlægges, er nu økologisk. Økologien er både indarbejdet i de offentlige måltider, i kommunale haver og højbede, hos forpagtere af grønne arealer, på kommunens skolelandbrug og hos dyrene i naturplejen.
Daginstitutionsbørn og skoleelever lærer dels om økologi og naturens kredsløb i og omkring for de mange økologiske haver og bede, der er anlagt på legepladserne, dels når de besøger Skolelandbruget eller det Økologiske Landbrug Stengården. De erfarer, hvor maden kommer fra, og lærer at dyrke, høste og tilberede deres egen mad på bål.
Kommunens egne naturarealer afgræsses af økologiske får og kvæg, eller der tages høslæt. Afgræsning og høslæt foretages for at fremme naturindholdet på arealerne og oplevelsen for de mange friluftsbrugere.
Økologi i de kommunale køkkener
Furesøs principper for økologi
Furesø principperne
Økologisk produktion af mad i kommunens køkkener er baseret på disse dogmer
- Årstidens grøntsager (mere friland, mindre drivhus)
- Flere lokale varer (mindre transport, især fly)
- Flere retter med fisk
- Færre retter med kød, især okse og lam, der erstattes af mindre klimabelastende fjerkræ og gris
- Flere gryn og bælgfrugter
- Mindre madspild
- Energi, vand og emballagebesparelser
- Fokus på sundhed for børn, ældre og voksne
- Fokus på gode måltider og høj kulinarisk kvalitet, hvor maden laves fra bunden (færre hel- og halvfabrikata)
Furesøs principper for økologi
Furesø principperne
Økologisk produktion af mad i kommunens køkkener er baseret på disse dogmer
- Årstidens grøntsager (mere friland, mindre drivhus)
- Flere lokale varer (mindre transport, især fly)
- Flere retter med fisk
- Færre retter med kød, især okse og lam, der erstattes af mindre klimabelastende fjerkræ og gris
- Flere gryn og bælgfrugter
- Mindre madspild
- Energi, vand og emballagebesparelser
- Fokus på sundhed for børn, ældre og voksne
- Fokus på gode måltider og høj kulinarisk kvalitet, hvor maden laves fra bunden (færre hel- og halvfabrikata)
Økologiprocenter i de kommunale køkkener
Andelen af økologiske råvarer bliver løbende dokumenteret gennem økologimålinger. Mange af kommunens institutioner har opnået Det Økologiske Spisemærke, der er en statskontrolleret ordning for køkkener i foodservice.
Økologiprocenter i Furesø Kommunes køkkener er på 75 % i kommunale køkkener med smileyordning. I private og kommunale køkkener er økologiprocenten på 68.
Økologiprocenterne for både kommunale og private tilbud fordelt på køkkentype
- Dagtilbud 91 %
- Ældreområdet 62 %
- Skolekantiner 47 %
- Rådhuskantine 78 %
- FFO og Klub 34 %
Se økologimålingen for 2. kvartal 2024.
I Furesø Kommune er der en vedvarende stræben mod at sikre, at 80 % af maden tilberedes af økologiske råvarer. Dette mål er afgørende for at understrege kommunens engagement i bæredygtig madlavning og fremme af økologiske principper. I årene frem mod 2020 var der stort fokus på at styrke køkkenmedarbejdernes kompetencer inden for økologisk madproduktion, hvilket havde en positiv indvirkning på økologiprocenten. Fra 2021 blev fokus rettet mod initiativer til mere klimavenlig madlavning. Dette skifte afspejles i den faldende økologiandel.
Økologiprocenter i de kommunale køkkener
Andelen af økologiske råvarer bliver løbende dokumenteret gennem økologimålinger. Mange af kommunens institutioner har opnået Det Økologiske Spisemærke, der er en statskontrolleret ordning for køkkener i foodservice.
Økologiprocenter i Furesø Kommunes køkkener er på 75 % i kommunale køkkener med smileyordning. I private og kommunale køkkener er økologiprocenten på 68.
Økologiprocenterne for både kommunale og private tilbud fordelt på køkkentype
- Dagtilbud 91 %
- Ældreområdet 62 %
- Skolekantiner 47 %
- Rådhuskantine 78 %
- FFO og Klub 34 %
Se økologimålingen for 2. kvartal 2024.
I Furesø Kommune er der en vedvarende stræben mod at sikre, at 80 % af maden tilberedes af økologiske råvarer. Dette mål er afgørende for at understrege kommunens engagement i bæredygtig madlavning og fremme af økologiske principper. I årene frem mod 2020 var der stort fokus på at styrke køkkenmedarbejdernes kompetencer inden for økologisk madproduktion, hvilket havde en positiv indvirkning på økologiprocenten. Fra 2021 blev fokus rettet mod initiativer til mere klimavenlig madlavning. Dette skifte afspejles i den faldende økologiandel.
Det Økologiske Spisemærke
Økologiprocenterne bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og på den baggrund tildeles køkkenerne det statskontrollerede Økologiske Spisemærke.
| Det økologiske Spisemærke |
| | | |
| Bronze | Sølv | Guld | ||
| 2. kvartal 24 | 30-60% | 60-90% | 90-100% | |
| Institutionsnavn | ||||
| Anais Kulturcafé, Farum Kulturhus | 67 | 1 | ||
| Børnehuset Atlantis (Tidl. Børnehusene, Ryttergårdsvej) | 94 | 1 | ||
| Børnehuset Birkedal | 76 | 1 | ||
| Børnehuset Birkhøj | 81 | 1 | ||
| Børnehuset Bøgely | 99 | 1 | ||
| Børnehuset Egetræet | 72 | 1 | ||
| Børnehuset Hjertet | 100 | 1 | ||
| Børnehuset Kirke Værløse | 100 | 1 | ||
| Børnehuset Lyngholm nr. 15 (vuggest.) | 97 | 1 | ||
| Børnehuset Lyngholm nr. 17 (børneh.) | 93 | 1 | ||
| Børnehuset Mimers Brønd | 86 | 1 | ||
| Børnehuset Nørreskoven | 89 | 1 | ||
| Børnehuset Siv | 61 | |||
| Børnehuset Skovbakken | 94 | 1 | ||
| Børnehuset Solbjerg | 99 | 1 | ||
| Børnehuset Søndersø | 87 | 1 | ||
| Børnehuset Vingesus | 97 | 1 | ||
| Dalgårdens Børnehus | 100 | 1 | ||
| Espebo Børnecenter | 71 | 1 | ||
| Farum Nordby Børnehus | 91 | |||
| Farum Vejgaard, BH/VS | 78 | |||
| Farumsødal | 88 | 1 | ||
| Hareskov Børnehus | 100 | 1 | ||
| Krudthuset | 99 | 1 | ||
| Lillevang - Blommehaven | 64 | 3 | ||
| Lillevang - Kornelhaven | 54 | 3 | ||
| Lillevang - Køkken | 66 | 1 | ||
| Lillevang - Magnoliehaven | 52 | 1 | ||
| Lillevang - Syrenhaven | 43 | 3 | ||
| Lynghuset | 76 | 1 | ||
| Nordvænget Vuggestue | 99 | 1 | ||
| Paletten (Valhalla) | 85 | 1 | ||
| Plejecenteret Solbjerghaven | 63 | 1 | ||
| Ryet Børnehus | 92 | 1 | ||
| Rådhuset Furesø Kommune + frugtordning | 78 | 1 | ||
| Skovgården | 62 | 1 | ||
| Solstrålen | 94 | 1 | ||
| Stavnsholt Børnehus, integr. | 92 | 1 | ||
| Svanepunktet Plejecenter, Svane | 55 | 2 | ||
| Svanepunktet, Rehab | 63 | 2 | ||
| Syvstjerneklubben & kantine | 69 | |||
| Værløse Svømmehal | 77 | 1 | ||
| Åkanden | 96 | 1 | ||
| I alt % | 75 | |||
| I alt stk. |
47 | 18 | 14 | 15 |
Det Økologiske Spisemærke
Økologiprocenterne bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og på den baggrund tildeles køkkenerne det statskontrollerede Økologiske Spisemærke.
| Det økologiske Spisemærke |
| | | |
| Bronze | Sølv | Guld | ||
| 2. kvartal 24 | 30-60% | 60-90% | 90-100% | |
| Institutionsnavn | ||||
| Anais Kulturcafé, Farum Kulturhus | 67 | 1 | ||
| Børnehuset Atlantis (Tidl. Børnehusene, Ryttergårdsvej) | 94 | 1 | ||
| Børnehuset Birkedal | 76 | 1 | ||
| Børnehuset Birkhøj | 81 | 1 | ||
| Børnehuset Bøgely | 99 | 1 | ||
| Børnehuset Egetræet | 72 | 1 | ||
| Børnehuset Hjertet | 100 | 1 | ||
| Børnehuset Kirke Værløse | 100 | 1 | ||
| Børnehuset Lyngholm nr. 15 (vuggest.) | 97 | 1 | ||
| Børnehuset Lyngholm nr. 17 (børneh.) | 93 | 1 | ||
| Børnehuset Mimers Brønd | 86 | 1 | ||
| Børnehuset Nørreskoven | 89 | 1 | ||
| Børnehuset Siv | 61 | |||
| Børnehuset Skovbakken | 94 | 1 | ||
| Børnehuset Solbjerg | 99 | 1 | ||
| Børnehuset Søndersø | 87 | 1 | ||
| Børnehuset Vingesus | 97 | 1 | ||
| Dalgårdens Børnehus | 100 | 1 | ||
| Espebo Børnecenter | 71 | 1 | ||
| Farum Nordby Børnehus | 91 | |||
| Farum Vejgaard, BH/VS | 78 | |||
| Farumsødal | 88 | 1 | ||
| Hareskov Børnehus | 100 | 1 | ||
| Krudthuset | 99 | 1 | ||
| Lillevang - Blommehaven | 64 | 3 | ||
| Lillevang - Kornelhaven | 54 | 3 | ||
| Lillevang - Køkken | 66 | 1 | ||
| Lillevang - Magnoliehaven | 52 | 1 | ||
| Lillevang - Syrenhaven | 43 | 3 | ||
| Lynghuset | 76 | 1 | ||
| Nordvænget Vuggestue | 99 | 1 | ||
| Paletten (Valhalla) | 85 | 1 | ||
| Plejecenteret Solbjerghaven | 63 | 1 | ||
| Ryet Børnehus | 92 | 1 | ||
| Rådhuset Furesø Kommune + frugtordning | 78 | 1 | ||
| Skovgården | 62 | 1 | ||
| Solstrålen | 94 | 1 | ||
| Stavnsholt Børnehus, integr. | 92 | 1 | ||
| Svanepunktet Plejecenter, Svane | 55 | 2 | ||
| Svanepunktet, Rehab | 63 | 2 | ||
| Syvstjerneklubben & kantine | 69 | |||
| Værløse Svømmehal | 77 | 1 | ||
| Åkanden | 96 | 1 | ||
| I alt % | 75 | |||
| I alt stk. |
47 | 18 | 14 | 15 |
Hvorfor vælge økologi?
Medarbejderne i kommunens køkkener formidler deres viden om sund, klimavenlig økologisk madlavning med mindre madspild. De laver eksempelvis kurser om økologiske sunde madpakker og kogebøger med institutionens yndlingsopskrifter. Derudover står de for Fars Køkkenskole, hvor fædre og deres børn på fjerde årgang laver sund, klimavenlig og økologisk mad sammen under kyndig vejledning af kommunens køkkenansvarlige.
Ungdomsskolen afholder kurser for unge om klimavenlig og økologisk mad og i mange af kommunens daginstitutioner og skoler lærer børnene om økologisk mad.
På Lyngholmskolen deltager eleverne som led i deres madkundskabsundervisning i tilberedningen af den populære økologiske og primært vegetariske mad, som sælges i kantinen. Det giver en helt anden oplevelse for eleverne at lave mad i så store mængder, og eleverne lærer blandt andet om sæsonens fødevarer og om, hvordan rester kan omsættes til nye retter, så madspild undgås.
På Stavnsholtskolen kommer alle 6. klasses elever i praktik i kantine, en uge af gangen, hvor de lærer alt om klimarigtig, økologisk, sund mad og sætter det i relation til de 17 Verdensmål. Eleverne i 2. og 3. klasse dyrker afgrøder, som de om efteråret høster, tilbereder og sælger i skolens kantine.
Der er ikke evidens for en sammenhæng mellem de mange aktiviteter, der foregår i Furesø Kommunes køkkener, og borgernes indkøb af økologi. Men ifølge Coops opgørelse sælger Coops butikker i Furesø lidt mere økologi end i tilsvarende Coop butikker i sammenlignelige kommuner. Og Coops butikker i Furesø er blandt dem, der sælger mest økologi i Danmark.
Det grønne regnskab for 2023 anvender data fra ”Den store klimadatabase” version 1.0 udarbejdet af CONCITO.
Frem til og med 2021 har der været anvendt data for fødevarer fra DTU og Aarhus Universitet (DCA).
I 2022 anvendtes der både data fra DCA samt ”Den store klimadatabase” som en overgang til ”Den store Klimadatabase”.
Fra tidligere at have baseret målingen på seks indikator-fødevaregrupper, er der fra 2022 målt på alle fødevareindkøb via Furesø Kommunes indkøbsaftale.
Mindre kødforbrug og fald i CO2-forbrug
Det samlede CO2-forbrug pr. indkøbt kg fødevarer er faldet fra 2,0 i 2022 til 1,9 i 2023. Reduktionen kan blandt andet tilskrives et fald i andelen af indkøbt lamme-, okse- og svinekød, mens andelen af frugt og kornprodukter er steget. Det afspejler en positiv tendens mod mere bæredygtige indkøb og en større bevidsthed om madvarers miljøpåvirkning.
Ved at reducere forbruget af animalske fødevarer, som både samlet set og pr. kilo indkøbt fødevare har en højere CO2-belastning sammenlignet med plantebaseret mad, er køkkenerne med til at realisere Furesø Kommunes klimamål og opnå en bæredygtig og miljøvenlig kostprofil.