Økologi og klima i Furesøs køkkener

Grønt regnskab for Furesø Kommunes køkkener 2024

Ved dette grønne regnskab for 2024 anvendes data fra ”Den store klimadatabase” version 1.2 udarbejdet af CONCITO. Frem til og med 2023 har der været anvendt data fra ”Den store klimadatabase” version 1.1. Indkøbsdata på alle fødevareindkøb via Furesø Kommunes indkøbsaftale er rekvireret gennem grossister.

Økologiprocenter i Furesø Kommunes køkkener er i perioden 4. kvartal 2024 på 72 % i kommunale køkkener med smileyordning. I private og kommunale køkkener er økologiprocenten på 66.
Økologiprocenterne for både kommunale og private tilbud fordelt på køkkentype:

• Dagtilbud 92 %
• Ældreområdet 52 %
• Skolekantiner 45 %
• Rådhuskantine 77 %
• FFO og Klub 32 %

I Furesø Kommune er der en vedvarende stræben mod at sikre, at 80 % af maden tilberedes af økologiske råvarer. Dette mål er afgørende for at understrege kommunens engagement i bæredygtig madlavning og fremme af økologiske principper. For at sikre, at dette mål opnås og opretholdes, bliver andelen af økologiske råvarer nøje overvåget og dokumenteret gennem økologimålinger. En stor andel af kommunens institutioner har desuden opnået Det Økologiske Spisemærke, der er en statskontrolleret ordning for køkkener i foodservice.

I 2024 landede Furesøs kommunale køkkener samlet set på en økologiandel på 72 % ved udgangen af året, hvilket repræsenterer en tilbagegang på 3 procentpoint fra 2023, hvor resultatet lå på 75 %.

I årene frem mod 2020 har der været stort fokus på at styrke køkkenmedarbejdernes kompetencer inden for økologisk madproduktion, hvilket havde en positiv indvirkning på økologiprocenten. Fra 2021 blev fokus rettet mod mere klimavenlig madlavning. Dette skifte afspejles i den faldende økologiandel.

Furesø Kommune fortsætter med at være dedikeret til at fremme økologiske og bæredygtige madlavningsprincipper, og der er et vedvarende engagement i at sikre en positiv udvikling mod en mere bæredygtig og økologisk fremtid.

Furesø Principperne

Økologisk produktion af mad i kommunens køkkener er baseret på disse dogmer:

• Årstidens grøntsager (mere friland, mindre drivhus)
• Flere lokale varer (mindre transport, især fly)
• Flere retter med fisk
• Færre retter med kød, især okse og lam, der erstattes af mindre klimabelastende fjerkræ og gris
• Flere gryn og bælgfrugter
• Mindre madspild
• Energi, vand og emballagebesparelser
• Fokus på sundhed for børn, ældre og voksne
• Fokus på gode måltider og høj kulinarisk kvalitet, hvor maden laves fra bunden (færre hel- og halvfabrikata)

CO2 pr. kg indkøbt fødevare

I figur 1 ses det, at det samlede CO2-forbrug pr. indkøbt kg fødevarer er faldet fra 2,0 i 2022 til 1,9 i 2023, hvorefter det stiger til 2,1 i 2024. Denne stigning tilskrives ændringer i referenceværdier ved opdateringen af Den Store Klimadatabase til version 1.2. Ved anvendelse af værdier fra Den Store Klimadatabase version 1.1 ville CO2-forbruget pr. indkøbt kg fødevarer forblive på 1,9 i 2024, hvilket indikerer, at der ikke er tale om en reel stigning i det faktiske CO2-forbrug, men en metodisk justering grundet ændring af referenceværdier.

Det fald, der ses fra 2022 til 2023, kan tilskrives en øget indsats for at indkøbe mere klimavenlige fødevarer. Samtidig afspejler tallene en generel tendens mod mere bæredygtige indkøbsvaner. På trods af den tilsyneladende stigning i 2024, der skyldes metodiske ændringer, er det værd at bemærke, at de faktiske CO2-besparende tiltag fortsætter.

Det understreger vigtigheden af fortsatte bestræbelser på at reducere kødforbruget og øge andelen af plantebaserede fødevarer for at opnå en mere bæredygtig og miljøvenlig kostprofil.

Fordeling af indkøbt kød fra 2022 til 2024

I figur 2 ses det, at andelen af fjerkræ, okse-, lamme- og svinekød faldt i 2023 sammenlignet med 2022. Denne nedgang afspejler en ændring i indkøbspraksis og forbrugsmønstre, hvor der er blevet foretaget bevidste valg for at reducere forbruget af animalske produkter med højt CO2-aftryk. Udviklingen understøtter Furesø Kommunes målsætning om en mere klimavenlig og bæredygtig kost.

I 2024 ses et mindre fald i andelen af oksekød, lammekød og fjerkræ samt en mindre stigning i andelen af gris. Samlet set er andelen af kød uændret. Det overordnede mål om at reducere CO2-belastningen fra fødevareforbruget fastholdes, og der arbejdes fortsat på at optimere indkøbsstrategierne for at fremme en mere bæredygtig udvikling.

Fordeling af indkøbte fødevarer

Figur 3 viser, hvordan de indkøbte fødevarer fordeler sig på kategorier. Overordnet set er indkøbsmønstret ens i de tre år.

Fordeling af vægt og CO2-udledning pr. fødevarekategori

Figur 4 viser fordelingen af vægt og CO2-udledning pr. fødevarekategori på fødevareindkøb i 2024. Søjlerne viser den relative vægt og CO2-udledning for hver kategori.

Vægten angiver mængden af indkøbte fødevarer i hver kategori, mens CO2-udledningen viser den tilhørende miljøpåvirkning i form af CO2-ækvivalenter, der er forbundet med produktionen og transporten af disse fødevarer.

For at reducere CO2-udledningen yderligere vil det være mest effektfuldt at arbejde med (yderligere) reduktion af kød samt mejeriprodukter, da disse kategorier har den højeste CO2-udledning – både samlet set og pr. kg. indkøbt fødevare.

Furesø Kommune fastholder sin ambitiøse målsætning om at nå en økologiprocent på 80 % og fortsætte arbejdet med at reducere klimaaftrykket fra fødevareforbruget. Fremover vil der være fokus på at styrke arbejdet med sæsonbaserede og lokale råvarer, mindske madspild og sikre energi- og ressourceeffektive løsninger i køkkendriften.

Med en fortsat indsats for at reducere CO2-udledning og fremme bæredygtige måltider vil Furesø Kommune fortsætte med at gå forrest i arbejdet for en grønnere og mere ansvarlig fremtid.