Skip til hoved indholdet

Vær opmærksom, når du bader efter regnskyl

Søndagens store mængde regn har givet overløb af regn- og spildevand til Farum Sø og Furesø. Bad ikke, hvis vandet er grumset eller lugter. I 2024 er der registreret 4 overløb ved Farumgård.

Søndag den 30. juni gav rigtig meget regn, og det har givet overløb af regn- og spildevand til Farum Sø og Furesø. Vær derfor opmærksom, hvis du bader i søerne og lad ikke børn og hunde drikke af vandet. Hvis vandet er grumset eller lugter, skal du ikke bade.  

Der bliver taget badevandsprøver mandag den 1. juli. Resultatet kommer tidligst fredag. 


Særligt om overløb ved Farum Sø

Novafos har målere på overløbene ved Fredtoftebassinet og Farumgård, der registrerer, hvornår der er overløb og varigheden af disse.

Ved kraftigt nedbør kan der være overløb af fortyndet spildevand via disse udløb. I disse tilfælde kan der ske en kortvarig forurening af badevandet fra overløbene.

Overløb fra Fredtoftebassinet i 2024 (data fra Novafos):

  • 20. januar
  • 24. januar
  • 26. januar
  • 6. februar
  • 18. februar
  • 23. februar

Overløb ved Farumgård i 2024 (data fra Novafos):

  • 5. april
  • 26. april
  • 5. maj
  • 30. juni

Hvorfor er der flere alger i forsommeren?

Algevækst i søer er betinget af søens temperatur, mængden af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i søen og den lysmængde, søen modtager. Når næringsstofferne er tilgængelige, begynder algerne at vokse, så snart lysmængden og temperaturen stiger. I søer er det primært fosfor der er den begrænsende faktor.

I søer vil man se et maksimum af alger om foråret, og derefter en periode med klart vand.

Kommunen holder øje med, om der er masseopblomstringer af alger.

Hvis det ved en samlet vurdering skønnes, at der er risiko for, at algerne er sundhedsfarlige, opsætter kommunen skilte, der informerer om tilstedeværelsen af giftige alger og om, at badning frarådes.

Kontakt

Natur og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Abonner på nyt fra furesoe.dk

Opret dit abonnement her

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback