Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Personlig hjælp og støtte Rådgivning, børn, unge og familier Skilsmisserådgivning

Skilsmisserådgivning

Har du og din familie brug for hjælp i forbindelse med skilsmisse?

Furesø Familiehus tilbyder et kursus - SES - samarbejde efter skilsmisse for fraskilte forældre i Furesø Kommune.

Kurset er gratis og I tilmelder jer direkte - det kræver ikke henvisning. 

 

Familiekurser og rådgivning

Furesø Familiehus tilbyder rådgivning og vejledning til børn og familier i Furesø Kommune. Det kan fx være, hvis dit barn reagerer kraftigt i forbindelse med, at I er blevet skilt. Kurser og forløb kræver henvisning fra dagtilbuds- og skolesocialrådgiverne

Sundhedsplejen

Børnene kan altid henvende sig til sundhedsplejersken på deres skole. Sundhedsplejerskerne er på skolen 2 dage om ugen. Her kan børnene snakke om trivsel og bekymringer, fx i forbindelse med en skilsmisse. Forældre kan også kontakte sundhedsplejen, hvis de oplever, at barnet har det svært eller har svært ved at snakke om skilsmissen. Hvis det vurderes nødvendigt kan sundhedsplejersken efterfølgende tage en snak med barnet. Sundhedsplejen kan guide videre til relevant hjælp ved behov. Kontakt Sundhedsplejen på: 72 35 56 95. 

 

Børns Vilkår tilbyder telefonrådgivning til både børn og forældre, der har brug for en snak eller gode råd i forbindelse med skilsmisse

Center for Familieudvikling tilbyder: PREP kurser, som et forebyggende program, der er rettet til par, som er motiverede for at blive sammen og arbejde med deres relation. Det retter sig således ikke til forældrepar, der har valgt at blive skilt.

Mødrehjælpen tilbyder gratis hjælp og rådgivning til skilsmisseforældre både over chat, telefon og ansigt-til-ansigt med en socialrådgiver. Derudover er der mulighed for at få gratis retshjælp.

Familieretshuset tilbyder: Børnesagkyndig rådgivning, børnegrupper for skilsmissebørn og konfliktmægling for skilte forældre, der er parate til at gå hinanden i møde i samarbejdet om barnet.

 

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier