Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Udvidelse af Hillerødmotorvejen

Det fremgår af aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at der skal foretages en udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, og at projektet igangsættes i 2029. Her på siden kan du følge Furesø Kommunes indspark i arbejdet.

Furesø er i dag voldsomt plaget af støj fra Hillerødmotorvejen, der skærer gennem kommunen fra nord til syd. Mere end en fjerdedel af vores borgere er i dag plaget af trafikstøj, der ligger over de vejledende grænseværdier, og støjbelastningen vil stige med den besluttede forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen.

Trafikstøj i Furesø Kommune

Furesø Kommunes grundlæggende synspunkt er, at man ikke ønsker at flere biler kører igennem kommunen. Der ønskes støjdæmpende foranstaltninger på hele motorvejsstrækningen, der er tilpasset de stedsspecifikke omgivelser.

Furesø Kommune ønsker, at Vejdirektoratet forholder sig til de tre nedenstående hensyn i forbindelse med udvidelsen af motorvejen:

  • Sammenhængende mobilitet i hovedstadsområdet
  • Mindske barrierer og sikre sammenhængende byer
  • Bedre beskyttelse mod sundhedsskadelig støj

Furesø Kommune præsenterede forslaget til en helhedsorienteret og mere fremtidig løsning for Hillerødmotorvejen på et foretræde for Folketingets Transportudvalg den 2. september 2025.

Visionsoplæg: Overdækning og fokus på kollektiv trafik

Furesø Kommune ønsker en overdækning af motorvejen i den centrale del af Farum, der skaber synergi mellem en udvidet kapacitet på motorvejen, effektiv støjdæmpning, fremtidssikring af den kollektive trafik i regionen (bus, tog og pendlerparkering), bedre bymæssige sammenhænge og tilvejebringelse af nye arealer til byudvikling (bolig og erhverv) i et nyt stationært område i Farum.

Farum By er i dag helt gennemskåret af Hillerødmotorvejen, og en overdækning vil udover støjbekæmpelsen også kunne samle byen, som det f.eks. er sket i Odense ved Thomas B. Thriges gade.

Furesø Kommunes løsning omfatter en kort overdækning centralt, Hamborgskærme nord og syd for, samt støjskærme på Fiskebækbroen.

Furesø Kommune har fået Urban Power til at beregne, hvad en tung overdækning på 450 meter, Hamborgsskærme og støjskærme på Fiskebækbroen koster. Urban Power har modtaget tallene for anlægsomkostninger fra Ingholt Consult.

Det koster mellem 930 – 1.277 mio. at anlægge en tung overdækning på 450 meter, Hamborgsskærme og støjskærme på Fiskebækbroen.

Hvis man fratrækker skærmløsningen (som Vejdirektoratet har foreslået) på 269 – 476 mio. og byggeretsværdien på ca. 717 mio. (5000 pr. m2 for ca. 144.000 byggerets m2 fordelt på 60.387 til erhverv og 83.023 m2 til boliger), betyder det, at der mangler en restfinansiering på maksimalt 84 mio. kr. og minimum -56 mio. kr.

Scenarie 2 med en fuld overdækning gennem Farum er ifølge Urban Powers beregninger også billigere end Vejdirektoratets 6,2 mia., da forudsætningen igen er, at der anlægges en "lettere" tung overdækning. Se figuren nedenfor fra visionsoplægget.

Scenarie 2, Urban Powers' visionsoplæg

Tallene baserer sig på Ingholts beregninger af anlægsomkostninger samt udregning af byggeretsværdien.

Notat: Den juridiske vej til realisering af overdækning, af DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab for Furesø Kommune, januar 2025 Overordnet analyse af muligheder for overdækning af Hillerødmotorvejen, af Rambøll for Vejdirektoratet april 2025

Miljøkonsekvensvurdering for udvidelse

Et enigt Furesø Byråd godkendte den 27. august 2025 et høringssvar til Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering af udvidelsen af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Slange-rupvej. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen.

Det er afgørende, at udvidelsen af motorvejen koordineres i tæt samarbejde med Banedanmarks planer om at forlænge S-toget fra Farum til Hillerød.

Byrådet understreger i sit høringssvar også, at der skal støjdæmpes mere langs motorvejen også i forhold til vores naturområder, hvor støjen vil stige markant.

Furesø Kommunes høringssvar om miljøkonsekvensvurdering, august 2025 Furesø Kommunes supplerende høringssvar til Miljøkonsekvensvurdering, november 2025

Læs mere om projektet

Udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum | Vejdirektoratet

Om projektet | Vejdirektoratet

Tidsplan | Vejdirektoratet

Helhedsplan for bekæmpelse af støj fra Hillerødmotorvejen, 2024

Relevant information

Kontakt

Klima og Mobilitet

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback