Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Udvidelse af Farum Bytorv

Ejerne af Farum Bytorv har planer om at udvide centret med flere butikker og boliger på parkeringsarealet nord for Farum Bytorv. Projektet skal ud over etableringen af butikker og boliger skabe attraktive byrum og sikre adgang til Farum Bytorv for såvel bilister, cyklister som gående. I efteråret 2025 indføres betalingsparkering.

Illustrationer af mulig boligkarré på Farum Bytorv

Furesø Byråd har gennem mange år arbejdet for en udvidelse af Farum Bytorv med flere butikker og nye boliger. Ønsket har været også i fremtiden at sikre gode lokale indkøbsmuligheder og en levende bykerne. Tankerne blev samlet i Forslag til Lokalplan 141.1 for centerbebyggelse og boliger på Farum Bytorv’, som afløser Lokalplan 141 fra 2019. Den 13. december 2023 vedtog Furesø Byråd Lokalplan 141.1 Centerbebyggelse og boliger på Farum Bytorv og Tillæg 2 til Kommuneplan 2021.

Relevante spørgsmål

Parkeringsreguleringen implementeres fra den 1. september 2025 uden kontrolafgifter i den første måned, for at de besøgende lærer det nye system at kende. Fra den 1. september skal man altså betale for parkering ud fra nedenstående regler.

Fra den 1. oktober 2025 træder parkeringsreguleringen med kontrolafgifter i kraft.

På parkeringspladserne bliver der opsat infotavler med grundig parkeringsinformation til de besøgende på Farum Bytorv.

  • Parkeringsordningen kommer til at gælde alle dage mellem kl. 8 og 18.
  • Der er to timer gratis parkering. Har man brug for at parkere længere, skal man betale pr. påbegyndt time: 20 kr. for den første time efter de to timers gratis parkering, 25 kr. for time fire og 35 kr. for de efterfølgende timer.
  • Har man EasyPark-appen, kan man ved rette indstilling få appen til at starte og stoppe parkeringen automatisk, når man ankommer til bytorvet, og når man forlader det igen. Har man parkeret længere end 2 timer, kan man færdiggøre og betale sin parkering i appen, eller betale ved standere på bytorvet.
  • Har man handicapparkeringskort og parkerer på en handicapplads, får man automatisk en ekstra time gratis, så man i alt kan holde 3 timer uden at betale.
  • Brugerne af kulturhuset får to timers ekstra gratis parkering, hvis man registrerer sig på skærme i Kulturhuset.

Den nye parkeringsordning ved Farum Bytorv lever op til kravene i den nye parkeringsbekendtgørelse.

Læs mere: farumbytorv.dk/information/parkering

Relevante links

DADES' hjemmeside Farum Bytorvs hjemmeside
Illustrationer af mulig boligkarré på Farum Bytorv

Kontakt

Center for By og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback