Skip til hoved indholdet
    Hjem Vær med Udvikling af Furesø Flyvestation Værløse Flyveaktiviteter Para- og hangglidere

Para- og hangglidere

Furesø Kommune har i 2016 givet tilladelse til at flyve med para- og hangglidere fra et areal nord for den store asfalterede start- og landingsbane i den vestlige del af Sletten.

Når du anvender Flyvestationen til gå-, cykel-, løbeture eller lignende aktiviteter, kan du opleve para- og hangglidere samt forskellige typer af modelfly i luften over dig. En sjælden gang vil du også støde på et veteranfly, der starter og letter fra Flyvestationen.

Der er offentlig adgang til Flyvestationens store åbne Slette, og det omfatter også de arealer, hvorfra der foregår flyveaktiviteter. Da hegning på Flyvestationen skal undgås, betyder det, at færdsel og flyveaktiviteter skal ske med gensidig respekt for hinanden, så alle kan få glæde af Flyvestationen.  

Flyvning på Flyvestationen skal i mange tilfælde godkendes af Naturstyrelsen som grundejer. Se regler for færdsel.

Nogle former for organiseret flyvning kan også kræve myndighedstilladelse fra Furesø Kommune. 

Klubaktiviteter

Tilladelsen er givet til Airwave paragliding klub.

Se mere på klubbens hjemmeside.

Para- og hangglideren starter og lander fra et græsareal, der ligger nord for den store asfalterede østvestgående bane. Arealet har en længde på ca. 1.100 m.

Kort over landingsbane

Kommunen har givet tilladelse til maksimalt 3.000 operationer om året. Klubben anvender ikke motoriserede para- og hangglidere.

Paraglidere letter og lander ved en løbehastighed på 5-10 km/t.

Der vil i forbindelse med nogle flyvninger blive anvendt et elektrisk spil, der trækker para- eller hangglideren op i luften. Spillet er monteret på en bil eller trailer, der holder stille, mens optrækket sker.

Naturstyrelsen har som grundejer givet klubben lov til at flyve fra Flyvestationen på visse betingelser. Klubben har i den forbindelse fået lov til at køre ind på Flyvestationen med bil.

Kontakt

Natur og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier