Skip til hoved indholdet

Fakta om Farumgård-sagen

Siden 1949 har en fredning givet borgerne mulighed for at bevæge sig til fods gennem Farumgård for at opleve søen, parken og de smukke bygninger. Stien er en del af et sammenhængende stiforløb gennem Mølleådalen. Desværre har portene til Farumgård været lukket siden 2017.

Siden 1949 har en fredning givet borgerne mulighed for at bevæge sig til fods gennem Farumgård for at opleve søen, parken og de smukke bygninger. Stien er en del af et sammenhængende stiforløb gennem Mølleådalen fra Fiskebæk til Bastrup sø.

Desværre har portene til Farumgård været lukket siden 2017. I november 2021 kom Fredningsnævnet med en kendelse, der giver offentligheden adgang til den oprindelige stiføring ved Farumgård. Kendelsen åbner for at flytte offentlighedens færdsel til den nordlige del af barokhaven, hvis ejer ønsker det.

Ejeren har ikke efterlevet Fredningsnævnets afgørelse fra 2021, men klaget over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

​Klagenævn stadfæster Farumgård-fredningen i september 2023​

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn stadfæster i september 2023 Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 10. november 2021 om revision af fredningen af Farumgård Park i Furesø Kommune. Kendelsen giver offentligheden adgang gennem Farumgårds park ad det stiforløb, der oprindeligt blev fastlagt i Overfredningsnævnets kendelse fra 1949.

Med Fredningskendelsen fra 2021 vil ejeren have mulighed for at lede stien op langs Barokhavens østside i stedet for som hidtil henover gårdspladsen.

Furesø Kommune vil nu kontakte ejeren med henblik på at aftale nærmere om åbning af Farumgård Park for offentligheden. 

Fredningsnævnets endelige kendelse i 2021

Fredningsnævnet kom med deres endelige kendelse onsdag den 10. november 2021. Fredningsnævnet skriver i afgørelsen, at: ”Fredningsnævnet lægger derfor til grund, at muligheden for at tilbagekalde færdselsretten i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningsbestemmelserne fra 1949 bortfaldt, da der i 1969 blev ydet erstatning for den indskrænkning i ejendomsretten, som færdselsretten indebar.”

Fredningsnævnet skriver videre i afgørelsen følgende: ”På baggrund af det anførte om fredningsnævnets vurdering af den nuværende retsstilling, svarer omfanget af færdselsretten i fredningsforslaget til det allerede gældende.”

Fredningsnævnet fastholder det nuværende stiforløb, men åbner for at flytte offentlighedens færdsel til stien langs den østlige og nordlige del af barokhaven, hvis ejer ønsker det.

Fredningsbestemmelser skal overholdes

Furesø Kommune har som tilsynsmyndighed pligt til at sikre, at fredningens bestemmelser overholdes.

Da portene fortsat er lukket og offentligheden ikke har adgang til de stiforløb, der er fastlagt i fredningen, har kommunen derfor bedt ejer sikre adgangen for offentligheden til fods på ejendommen i overensstemmelse med fredningens bestemmelser. Det vil sige enten ad den eksisterende stiføring gennem Farumgårds længer eller – hvis ejer ønsker det – ad et alternativt forløb op langs barokhavens øst- og nordside.

Det korte stiforløb langs nordskellet, som ejer etablerede i marts 2022, lever ikke op til fredningens bestemmelser om offentlighedens adgang.

Furesø Kommune har tilbudt at mødes med ejer og drøfte hvordan, Farumgårds porte genåbnes for offentligheden i overensstemmelse med fredningen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sag om revision af fredningen af Farumgård Park

Afgørelse om revision af fredning af Farumgård Park i Furesø Kommune

Spørgsmål og svar om Farumgård

I over 70 år.

De første tanker dukker op i 1940 i forbindelse med planer om at lave et samlet stisystem fra Fiskebækken i Farum til den vestlige ende af Bastrup sø.

Stiforløbet gennem Farumgård bliver endelig fastlagt i 1949 med en Fredningskendelse. I fredningen står der: ”Den intime landskabelige forbindelse mellem bygninger, park og sø skal – specielt med hensyn til vej og stianlæg – stedse opretholdes.”

Igennem generationer har borgerne kunne benytte stien gennem Farumgård og nyde natur- og kulturværdierne.

 

Kommuner er ansvarlige for at holde tilsyn med fredninger inden for kommunegrænsen. Furesø Kommune skal derfor sikre, at fredningen respekteres ved Farumgård og ved andre fredninger i kommunen.

 

Furesø Kommune har, siden den nuværende ejer overtog ejendommen, brugt mange ressourcer på at forebygge de gener, som ejer oplevede ved offentlighedens adgang.

Kommunen har i dialog med ejeren opsat skilte og fodhegn, plantet hække og opsat tidsstyrede låsesystemer på portene.

I en periode har kommunen også haft en medarbejder til at observere og tale med borgere, der benyttede stien gennem Farumgård. Alt sammen for at medvirke til at styre offentlighedens færdsel.

Herudover har Furesø Kommune foreslået blandt andet at ændre udseendet af den ene port, opsætte mere fodhegn, ændre skiltningen, opstille en bom og at etablere mere effektiv hegning langs stien.

Da ejeren lukkede portene for offentlighedens adgang i 2017, meldte Furesø Kommune (som tilsynsmyndighed) det til politiet.

Politi og anklagemyndigheden anklagede i Byretten ejeren for at overtræde bestemmelserne i fredningen. Byretten fandt det ikke bevist, at ejeren ved at påberåbe sig retten til at lukke af for offentlighedens adgang havde handlet i strid med de fredningskendelser.

Anklagemyndigheden mente dog – ligesom Miljøstyrelsen fremførte – at muligheden for at lukke af for offentlighedens adgang var faldet bort med den erstatning, der er givet erstatning til ejeren i 1969.

Anklagemyndigheden ankede derfor Byrettens dom til Landsretten. Ved behandlingen der i 2019, meldte retsformanden, at sagen efter hans opfattelse ikke egnede sig til at blive behandlet i det strafferetlige system, men burde afklares på anden vis.

Domstolene behandlede ikke spørgsmålet fredning eller stiføring. For at få klarhed over det, rejste Furesø Kommune derfor en fredningssag i Fredningsnævnet i 2019.

Et Fredningsnævn er et uafhængigt domstolslignende organ, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger.

Ifølge Fredningsnævnets kendelse fra den 10. november 2021, har offentligheden adgang til det nuværende stiforløb ved Farumgård.

Men kendelsen åbner for at flytte offentlighedens færdsel til den nordlige del af barokhaven, hvis ejer ønsker det. Det bakker Furesø Kommune op om.

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn stadfæstede i september 2023 Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 10. november 2021 om revision af fredningen af Farumgård Park i Furesø Kommune. Kendelsen giver offentligheden adgang gennem Farumgårds park ad det stiforløb, der oprindeligt blev fastlagt i Overfredningsnævnets kendelse fra 1949, og som har været gældende ind til ejeren lukkede af for offentlighedens adgang i 2017.

Med Fredningskendelsen fra 2021 vil ejeren have mulighed for at lede stien op langs Barokhavens østside i stedet for som hidtil henover gårdspladsen.  

Furesø Kommune vil nu kontakte ejeren med henblik på at aftale nærmere om åbning af Farumgård Park for offentligheden.

 

Ejeren har ikke efterlevet Fredningsnævnets afgørelse fra november 2021, men klaget over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Furesø Kommune har som tilsynsmyndighed i juni 2022 varslet et påbud om, at han skal åbne for offentligheden i overensstemmelse med fredningen. 

Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn stadfæstede i september 2023 Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 10. november 2021 om revision af fredningen af Farumgård Park i Furesø Kommune. Kendelsen giver offentligheden adgang gennem Farumgårds park ad det stiforløb, der oprindeligt blev fastlagt i Overfredningsnævnets kendelse fra 1949, og som har været gældende ind til ejeren lukkede af for offentlighedens adgang i 2017.

Med Fredningskendelsen fra 2021 vil ejeren have mulighed for at lede stien op langs Barokhavens østside i stedet for som hidtil henover gårdspladsen.  

Furesø Kommune vil nu kontakte ejeren med henblik på at aftale nærmere om åbning af Farumgård Park for offentligheden.

Baggrund

Den offentlige stiadgang gennem Farumgård har afsæt i ”Stiloven” fra 1940, der fastlægger et stiforløb fra Fiskebækken i Farum til den vestlige ende af Bastrup sø. Stien gennem Farumgård var dengang og er stadig en del af dette sammenhængende stiforløb i Naturpark Mølleåen. Stiforløbet gennem Farumgård blev endelig fastlagt med en Fredningskendelse fra 1949, hvori der står, at ”Den intime landskabelige forbindelse mellem bygninger, park og sø skal – specielt med hensyn til vej og stianlæg – stedse opretholdes.” Igennem generationer har borgerne kunne benytte stien gennem Farumgård og nyde de enestående natur- og kulturværdier.

Farumgård under Ruth Riis-Hansen

Farumgård blev i 1965 solgt af Sct. Ursulastiftelsen til Ruth Riis-Hansen. I forlængelse af ejerskiftet blev der i 1969 endeligt fastlagt og udbetalt en erstatning til Sct. Ursulastiftelsen som kompensation for offentlighedens adgang. Ruth Riis-Hansen boede på Farumgård til sin død i 2002 og samarbejdede tæt med Farum Kommune og lokalsamfundet blandt andet om afholdelse af forskellige kulturelle arrangementer i og omkring Farumgård.

Ny ejer med ønske om ny stiføring

Ejerskabet til Farumgård blev i 2003 overdraget til Kresten Bergsøe, der efter et par år anmodede Fredningsnævnet om at flytte stien gennem Farumgård, så den ikke længere passerede gennem gårdspladsen. Fredningsnævnet afviste dette med en kendelse i 2007 (se bilag 1 herunder), hvori man anfører, at forslaget til ny stiføring ikke lever op til fredningens formål. Ligeledes i 2007 udtalte Miljøministeriet, at den mulighed, der var i fredningskendelsen af 1949 for tilbagekaldelse af offentlighedens adgang, bortfaldt med den erstatning, der blev givet i 1969 (bilag 2).

Samarbejde mellem kommune og ejer om at forebygge gener ved offentlighedens adgang

Kommunen har gennem årene brugt mange ressourcer på at forebygge gener ved offentlighedens adgang. Der er eksempelvis opsat porte og informationsskilte, og der har i en periode været udstationeret medarbejdere til at observere og tale med borgere, der benyttede stien gennem Farumgård.

Ejer lukker stien i 2017

I 2017 varslede ejer, at han ville lukke stien for offentlig adgang. Kommunen meldte tilbage, at man som tilsynsmyndighed fandt, at dette ville stride mod den gældende fredning. I stedet foreslog kommunen en fælles henvendelse til Fredningsnævnet om, hvordan nævnet kunne forestille sig en stiføring, der tilgodeser fredningens formål og hensynet til ejers ønske. Ejer ønskede ikke en sådan fælles henvendelse, men insisterede på, at kommunen skulle stå bag ejers forslag til et nyt stiforløb. Til dette svarede kommunen, at det alene er Fredningsmyndighederne, der kan fastlægge et nyt stiforløb, jævnfør Fredningsnævnets kendelse fra 2007. I august 2017 lukkede ejer for offentlighedens adgang. Kommunen meddelte ejer, at kommunen fandt, at dette var i strid med fredningsbestemmelserne, hvorefter kommunen overdrog sagen til politiet.

Behandling af sagen ved By- og Landsretten

Anklagemyndigheden anlagde efterfølgende sag ved Byretten med påstand om, at ejer skulle ifalde straf for at have overtrådt fredningsbestemmelserne. Byretten fandt med dom af 18. juni 2018, at ejer havde mulighed for at lukke for offentlighedens adgang med henvisning til retten til tilbagekaldelse i Fredningsbestemmelsen fra 1949. Dette på trods af, at Miljøministeriet altså i 2007 klart meldte ud, at tilbagekaldelsesretten var faldet bort med den erstatning, der var givet. Anklagemyndigheden ankede følgelig Byrettens afgørelse til Landsretten. Ved behandling af sagen i Landsretten 20. februar 2019 meddelte retsformanden, at sagen efter hans opfattelse ikke egner sig til at blive behandlet i det strafferetlige system, men i stedet bør afklares på anden vis.

Kommunen fremsætter forslag til revision af gældende fredning

På baggrund af retsformandens udmelding besluttede Furesø Byråd med støtte fra Miljøministeriet at fremsætte et forslag til revision af den gældende fredning for at få en afklaring vedr. offentlighedens adgang og den fremtidige stiføring. Med kommunens fredningsforslag blev vedlagt forslag til forskellige alternative stiføringer - se annonceringen af det offentlige møde herunder. 

Fredningsnævnets behandling af sagen

Fredningsnævnet har som forberedelse af sagen afholdt offentligt møde, arrangeret en besigtigelse ved Farumgård og indkaldt høringssvar. Der er indkommet næsten 50 høringssvar og en underskriftsindsamling fra mere end 250 borgere, der ønsker en snarlig genåbning af stien gennem Farumgård. I Miljøstyrelsens præsentation på borgermødet blev det betonet, at kommunens ageren i sagen havde været præcist som den skulle være, når nu kommunen er tilsynsmyndighed i forhold til gældende fredninger. Der vedlægges som bilag Miljøstyrelsens kommentarer til Fredningsnævnet vedr. de indkomne høringssvar.

Kritik af Furesø Kommunes svar til Fredningsnævnet

Der er fremsat kritik af Furesø Kommunes svar til Fredningsnævnet vedr. de indkomne høringssvar. Det er kommunens klare opfattelse, at svaret er i overensstemmelse med det mandat, som Byrådet har givet forvaltningen med det besluttede Fredningsforslag. Sagen drøftes på førstkommende Byrådsmøde.

 

Centrale dokumenter om Farumgård

Kontakt

Center for By og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Abonner på nyt fra furesoe.dk

Opret dit abonnement her

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback