Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Valg til Folkeoplysningsudvalget 2026

I Folkeoplysningsudvalget har man en unik mulighed for at få indflydelse på foreninger og aftenskolers vilkår. Nu skal et nyt udvalg sammensættes til en fireårig periode. Stil op som kandidat til valget senest 12. marts 2026. Læs mere om hvem som kan stille op, og hvordan valget foregår.

Torsdag den 12. marts 2026 er der valg til Furesø Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Folkeoplysningsudvalget er talerør for foreninger i Furesø og fungerer som rådgivere over for det politiske Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt. Nu skal et nyt Folkeoplysningsudvalg sammensættes, og du og din forening eller aftenskole har mulighed for at opstille kandidater og deltage i valget. Medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget vælges for en 4-årig periode, som svarer til den kommunale valgperiode.

Her foregår valget

Torsdag den 12. marts kl. 17-19 i Multisalen, Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse.

Folkeoplysningsudvalget gør en forskel

Som medlem af Folkeoplysningsudvalget, kan du få indflydelse på foreningslivet og være med til at gøre en forskel for foreningerne og deres medlemmer. Udvalget fordeler blandt andet tilskud til aktiviteter for børn og unge, godkender nye folkeoplysende foreninger og rådgiver Byrådet og Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt om foreningslivets vilkår.

Folkeoplysningsudvalget består af 17 medlemmer. Der bliver valgt kandidater indenfor følgende foreningsområder:
- Idrætsforeninger (4 medlemmer)
- Foreninger for voksenundervisning (3 medlemmer)
- Idébestemte børne- og ungdomsforeninger (1 medlem)
- Handicapforeninger (1 medlem)
- Kulturelle foreninger (2 medlemmer)
-
Øvrige foreninger (1 medlem)

Derudover udpeger Byrådet 5 medlemmer blandt dets egne medlemmer.

For at stille op som kandidat, skal du have din forenings opbakning. Det er kun foreninger med folkeoplysende virksomhed med tilskud eller som har fået anvist lokaler til folkeoplysende virksomhed, som kan opstille kandidater og stemme under valget.

Vi opfordrer til, at så mange kandidater som muligt stiller op for at skabe en god og åben valgproces. Så har du engagementet og motivationen til at gøre en for skel for foreningslivet, så tal med din forening om det.

Læs mere om hvem som kan stille op og stemme nedenfor. Her kan du også finde mere information om, hvordan valget foregår.

Spørgsmål og svar

For at stille op som kandidat skal man repræsentere en forening og have foreningens opbakning. Alle kan stille op og er valgbare uanset bopæl eller alder.

For at en forening kan foreslå kandidater, skal den indenfor det seneste år før valget:
- Have haft folkeoplysende virksomhed med tilskud fra lovens kapitel 4 eller 5.
- Eller have fået anvist lokaler til folkeoplysende virksomhed.

Der er ingen regler for antal kandidater, der kan stille op.

Hvis der findes et samråd inden for et af nedenstående områder, kan samrådet opstille én kandidat til deres post.

- Idrætsforeninger
- Foreninger for voksenundervisning
- Idébestemte børne- og ungdomsforeninger
- Handicapforeninger
- Kulturelle foreninger
- Øvrige foreninger.

Byrådet skal udpege 5 medlemmer til udvalget, og har valgt medlemmerne i Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt: Mehmet Anik (A), Markus Zhen Wei Jin (V), Nils Toft (B), Ole Bondo Christensen (A), Rikke Blak-Kristiansen (C).

Valget følger ligestillingsloven, derfor skal foreningerne indstille lige mange kvinder og mænd. Det betyder, at hvis der kun skal indstille ét medlem indenfor én af ovenstående kategorier, så skal man indstille både en kvinde og en mand. Hvis der skal indstilles f.eks. 3 medlemmer, skal foreningerne indstille to kvinder og to mænd (Ligestillingsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 med senere ændringer).

Alle foreninger, der er berettigede til at foreslå kandidater, har stemmeret. Dvs. foreningen skal have gennemført folkeoplysende aktiviteter med tilskud eller have fået anvist lokaler til den folkeoplysende virksomhed indenfor det seneste år

Hver forening har én stemme til valghandlingen. Foreninger kan deltage i valgmødet og lade sig repræsentere med max. to personer.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, og foreningen skal være fysisk til stede ved valghandlingen for at stemme.

Under valget torsdag 12. marts 2026 samles deltagerne i grupper for hver foreningsområde:

  • Idrætsforeninger

  • Foreninger for voksenundervisning

  • Idébestemte børne- og ungdomsforeninger

  • Handicapforeninger

  • Kulturelle foreninger

  • Øvrige foreninger.

Derefter foreslår man kandidater til medlemmer og suppleanter indenfor hver kategori. Er der enighed i den enkelte kategori, er de foreslåede kandidater og suppleanter valgt.

I følge vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget § 2 stk. 9 udpeges der en enten en suppleant for hvert medlem eller flere suppleanter, der prioriteres i rækkefølge,

Når hver gruppe og kategori har afsluttet valget, udfyldes en valgliste. På listen skal der fremgå navn, adresse, tlf.nr., e-mail og personnummer for de valgte medlemmer og deres suppleanter.

Opnås der ikke enighed på mødet om valg af medlemmer og stedfortrædere, vælger Byrådet medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget ud fra de indstillinger de opstillingsberettigede har fremsat på mødet eller senest syv dage efter mødet.

Afdeling for Kultur og Fritid i Furesø Kommune står for planlægning og afvikling af valget, på vegne af Byrådet, og med vedtægter for Folkeoplysningsudvalget som grundlag.

Læs mere om Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalgets vedtægter pr. 27.01.2026

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback