Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Politikker og planer Klima og miljø Klimaplan 2022-50 - pixiudgave

Klimaplan 2022-50 - pixiudgave

Klimaplanens mål og indsatsområder

Klimaplanen sætter retningen for, hvordan Furesø Kommune som geografisk område vil nå sine ambitiøse klimamål: 

  • CO2-neutral i 2030 (også betegnet netto nul-udledning)
  • CO2-negativ i 2035 (vi binder mere CO2 i kommunen, end vi udleder)
  • Klimarobust i 2050 (vi har både CO2-negativ udledning, og vi er rustet mod klimaforandringer)

For at nå målene er der fastlagt en række delmål, som dækker i alt seks indsatsområder:

  • Energi, forsyning og energioptimering
  • Transport og infrastruktur
  • Affald og genanvendelse
  • Landbrug og havebrug
  • Indkøb og adfærd
  • Klimatilpasning

Klimaplanens indsatser skaber merværdi for os alle, fordi 

  • vores luft bliver renere med færre partikler og gasser 
  • vi bliver sundere, når vi er fysisk aktive i hverdagen ved f.eks. at gå eller bruge cyklen i stedet for bilen
  • vi styrker fællesskabet gennem arrangementer og initiativer for klima og miljø
  • vi bruger naturen mere, fordi den er tættere på bymiljøet i form af grønne arealer, regnvandsbassiner og vilde haver
  • erhvervslivets konkurrenceevne øges ved at have klima og bæredygtighed i fokus
  • vores søer og vandløb skånes for forurening i form af fosfor og kvælstof, når vi renser vores regnvand og håndterer spildevand forsvarligt 
  • børn og unge lærer, hvordan de kan være med til at skabe en sundere og grønnere hverdag og får større indsigt i naturen
  • vores natur bliver rigere med mere biodiversitet, når vi beskytter levestederne for sårbare plante- og dyrearter og etablerer mere vild natur i haver og på landarealer.

CO2-udledning i Furesø Kommune (2019-tal)

Planens indsatser og tiltag er valgt ved at kortlægge alle kilder til CO2-udledning i Furesø Kommune på tværs af sektorer.

De udledninger, der er opgjort, dækker især drivhusgassen CO2, men alle drivhusgasser som lattergas og metangas er også medregnet. Det hele er omregnet til CO2-ækvivalenter og omtales i det følgende konsekvent CO2.

I 2019, som udgør klimaplanens baseline, havde Furesø Kommune som geografisk område en CO2-udledning på samlet 174 kton CO2. De fordeler sig således:

  • Elektricitet 22 %
  • Varme 35 %
  • Transport 34 %
  • Landbrug 4 %
  • Øvrige (bl.a. affaldsdeponi, kølemidler, spildevand og opløsningsmidler) 5 %

CO2-udledninger af de varer, som forbruges i Furesø, men som produceres andre steder, medregnes ikke i kommunens CO2-udledning. Der er dog en række af foreslåede initiativer i planen, der har fokus på at reducere CO2-udledning ved forbrug.

Nationale tiltag som omstilling af el-systemet til 100 % grøn strøm vil få udledningerne til at falde frem mod både 2030 og 2050, og den nationale indsats er vigtig, men vi kan komme længere ved at iværksætte en række lokale tiltag. Så langt, at vi når vores målsætninger og udleder mindre CO2, end vi faktisk optager fra atmosfæren. 

Kommunens roller

Furesø Kommune skal skabe de rette rammebetingelser, for det er gennem grønnere adfærd og nye teknologier hos borgere og virksomheder, at den største forskel på klimaområdet sker.

Kommunen har fem afgørende roller for at påvirke udviklingen på klima- og klimatilpasningsområdet:

  • som virksomhed og forbruger
  • som ejer/medejer af offentlige selskaber
  • som facilitator og formidler
  • som initiativtager i partnerskaber
  • som myndighed

Sammenhæng til andre politiske planer  

En succesfuld gennemførelse af klimaplanen afhænger af, at klima tænkes ind i de planer og politikker, der allerede eksisterer i kommunen.

Klimaplanen samler målene fra de øvrige planer og sikrer tværgående handlinger og sammenhæng.

En stor del af klimaplanens indsatser har rod i følgende kommunale planer og strategier: 

  • 2030 Plan for klima og grøn omstilling 
  • Plan- og Agenda 21-strategi
  • Furesø Kommunes 2030-mål
  • Varmeplan 2022
  • Trafik- og Mobilitetsplan
  • Affaldsplan 2013-2024
  • Spildevandsplan 2020
  • Områdeplan for Furesø Kommunes afløbssystemer

Fakta om Furesø Kommune (2022-tal)

Samlet areal: ca. 57 km² - ca. 70 % af kommunens areal er ubebygget, og her er åbent land, skove og søer.

Naturområder: ca. 19 %

Landbrugsarealer: ca. 11 % - primært fritidslandbrug med f.eks. hestehold og kun få produktionslandbrug. 

Indbyggere: 41.405

Virksomheder: I alt ca. 5.000

Arbejdspladser: 14.116

Boliger: 17.945 - opgjort på kvadratmetre udgør parcel- og stuehuse 50 %, mens etageboliger udgør 23 %, og række-, kæde- og dobbelthuse udgør 27 %.

Sammen skaber vi løsningerne

Furesø Kommune har en tradition for at involvere interessenter tidligt, når der skal skabes løsninger i fællesskab. Det gælder også for planen her, som kræver, at alle på tværs af geografi og sektorer bidrager med adfærd, erfaring og viden.

Herunder kan du gå på opdagelse og lade dig inspirere af initiativer og fællesskaber målrettet borgere og virksomheder i kommunen.

1. indsatsområde: Energi, forsyning og energioptimering 

Mål: CO2-negativ energiforsyning i 2030

Aktivitetsområder og tiltag

  • 100 % udfasning af olie- og naturgasfyr
  • Rammer for CO2-neutral fjernvarmeforsyning og udvidelse af kapaciteten til fjernevarme og varmepumper
  • Udbygning af solcelleanlæg i erhvervs- og boligområder
  • Brug af overskudsvarme
  • CO2-neutralt spildevandsanlæg
  • Etablering af CO2-lagring (CCS) på Vestforbrænding
  • Styrket indsats for energibesparelser og -effektivisering i boliger, bygninger og produktionsanlæg

Aktører

  • Forsyningsselskaber - Vestforbrænding, Farum Fjernvarme, Novafos og Værløse Varmeværk
  • Klyngesamarbejdet C4 – Carbon Capture Copenhagen
  • Borgere, boligselskaber og grundejerforeninger
  • Erhvervsudvalg og -foreninger, virksomheder og detailhandel
  • Kommune

Hvor er vi i dag?

Varmeplan 2022 er et vigtigt afsæt for at nå målsætningen om en fossilfri varmeforsyning. Planen har fokus på at udpege de områder i kommunen, hvor der med fordel kan etableres fjernvarme i de kommende år, eller hvor man i stedet kan kigge i retning af alternative grønne opvarmningsløsninger.

I dag opvarmes størstedelen af bygningerne med naturgas (46 %). Herefter udgør fjernvarme (41 %), el (7 %) og olie (4 %) de væsentligste kilder til opvarmning.

Det er målet, at naturgas- og oliefyr skal udfases helt inden 2030.

Der skal arbejdes med brug af overskudsvarme fra virksomheder samt brug af varmepumper og jordvarme.

Hvordan ser udviklingen ud mod 2030 og 2050? 

CO2-udledningerne inden for energi, varmeforsyning, bygninger og produktionsanlæg udgjorde i alt 107 kton CO2 i 2019. Det svarer til 62 % af de samlede udledninger i kommunen.

I business as usual-scenariet vil udledningerne falde frem mod 2050, bl.a. fordi el-nettet nationalt bliver grønnere. Med en række nye lokale tiltag inden for energi- og varmeforsyning i Furesø Kommune kan udledningerne allerede i 2030 gå i minus. Herudover vil der skulle arbejdes målrettet med energioptimering af bygninger og produktionsanlæg hos borgere og virksomheder.

Med henblik på at sikre en CO2-neutral fjernvarmeforsyning undersøger Vestforbrænding mulighederne for at etablere CO2-fangst (CCS). Det sker i klyngesamarbejdet ‘C4 – Carbon Capture Copenhagen’. Anvendelse af CCS vil producere negative CO2-udledninger for både fjernvarme og el-produktion for affaldskraftvarme, og derfor er potentialet for CO2-reduktion stort.

2. indsatsområde: Transport og infrastruktur 

Mål: 70 % CO2-reduktion i transportsektoren i 2030

Aktivitetsområder og tiltag

  • Flere grønne trafikanter
  • Flere el-ladestandere på tværs af kommunen
  • Fossilfri busser
  • Omstilling til eldrevne kommunale køretøjer, inkl. renovationskøretøjer, i 2023
  • Mere samkørsel og flere delebiler - etablering af holdepladser
  • Hurtigbusser på Motorring 4
  • S-togsbanen forlænges til Hillerød, hvorved der sikres forbindelse til det nye supersygehus i Hillerød og lokalbanerne i Nordsjælland
  • Byplanlægning, der fremmer nærhed til offentlig transport - nye boligområder eller arbejdspladser med over 100 medarbejdere anlægges maks. 500 m. fra et busstoppested eller s-togstation
  • Bedre cykelforhold på tværs af kommunegrænser

Aktører

  • Kommunen, Region Hovedstaden, DSB, BaneDanmark og Movia
  • Borgere og virksomheder
  • El-ladefirmaer og delebilsordninger
  • Boligselskaber og grundejerforeninger
  • Vestforbrænding 

Hvor er vi i dag?

Borgerne i Furesø Kommune transporterer sig i gennemsnit 28,2 km om dagen. Bilen er det foretrukne rejsemiddel efterfulgt af cykel, gang og kollektiv transport.

I 2019 var 6,3 % ud af de i alt næsten 17.512 personbiler i Furesø Kommune el- og plugin-hybrid’er. Langt de fleste biler kører stadig på fossile brændstoffer som benzin og diesel og er dermed en stor kilde til CO2-udledning.

Furesøborgernes daglige rejser

  • Cykel: 14,1 %
  • Kollektiv transport: 11,4 %
  • Gang: 14,2 %
  • Bil: 60,3 %

En stor del af borgerne pendler til arbejde i bil inden for kommunens grænser eller til deres job i omegnskommunerne og København. Hele 70 % af disse ture foregår i bil, mens 12 % tager cyklen, 3 % går og 15 % bruger den kollektive trafik til og fra arbejde.

CO2-udledning fra personbiler i Furesø Kommune udgør hele 68 % af den samlede CO2-udledning fra transport. Varebiler, lastbiler og såkaldt non-road (eksempelvis bygge- og anlægsmaskiner) udgør den resterende udledning.

Hvordan ser udviklingen ud mod 2030 og 2050? 

CO2-udledningerne fra transport udgjorde i alt 60 kton i 2019. Det svarer til 35 % af de samlede udledninger i kommunen.

I business as usual-scenariet vil udledningerne falde frem mod 2050, bl.a. fordi flere forventes at køre i el-biler.

Til gengæld kommer Furesø Kommune meget længere med en række lokale tiltag inden for transport. Tiltagene skal sikre, at udledningerne falder markant de kommende år, og at vi når vores mål om 70 % reduktion allerede i 2030.

Der er et stort potentiale for at nedbringe CO2-udledningerne fra transport i kommunen gennem ændring af vaner og adfærd. Det kræver, at det grønne valg er lige så nemt og komfortabelt som alternativet.

De ovenfor nævnte tiltag skal bringe os i mål og vil desuden sikre, at trafikstøj og luftforurening bliver markant mindre i lokalmiljøet. Udover den enkelte borgers vaner og valg af transportmiddel skal tiltagene løftes af en række centrale samarbejdspartnere:

  • Movia har sammen med kommuner og regioner sat et mål om at være fossilfri i 2030. Furesø Kommune samarbejder med Movia om at nå målet før tid ved allerede nu at indsætte busser, som kører på el eller CO2-neutralt brændstof.
  • For at sikre bedre kollektive transportmuligheder og gøre det lettere at rejse på tværs mellem S-togslinjerne, indsættes en BRT-løsning på Motorring 4 – en højhastigheds busløsning i eget spor. Bussen vil køre mellem Lyngby og Ishøj, gennem Ballerup, Hareskov og Bagsværd. Projektet kan igangsættes i 2026.
  • Furesø Kommune er blandt de i alt 23 kommuner, der sammen med Region Hovedstaden samarbejder om at etablere bedre cykelruter til pendlere med i alt 45 nye supercykelstier.
  • Målsætningen om, at alle kommunale køretøjer er eldrevne i 2030 gælder også anlægsmaskiner i forbindelse med kommunale byggeprojekter. Her vil Furesø Kommune gå forrest ved at stille klimakrav, der sikrer CO2-reduktion fra brugen af maskiner på byggepladser.
  • Samarbejde med virksomheder om udbredelse af cyklismen.

Furesøs Trafik- og Mobilitetsplan 

Det klimavenlige transportvalg skal være det foretrukne i Furesø Kommune inden 2030.

Målet er, at 70 % af alle ture foregår til fods, på cykel, i kollektiv trafik eller via samkørsel.

Over halvdelen af alle biler i kommunen skal være CO2-neutrale for at nå vores målsætning i 2030.

Der sikres bedre kollektiv trafik og etableres gode cykelforbindelser på tværs af kommunegrænser, der skal gøre det nemmere og mere sikkert for pendlere at vælge cyklen som transportmiddel.

For at se, om vi er på rette vej, måler vi bl.a. på transportdata fra GPS-tracking gennem appen Strava. Du kan også tilmelde dig Strava - så tæller dine grønne ture med i statistikken.

3. indsatsområde: Affald og genanvendelse

Mål: 80 % af alt affald genanvendes, og mængden af plast, der afbrændes på Vestforbrænding reduceres med 80 % i 2030. Det direkte genbrug skal øges med 50 %.

Aktivitetsområder og tiltag

  • Bedre affaldssortering, særlig indsats rettet mod plast
  • Mindre madspild - særlig indsats skal halvere mængden af madspild i offentlige køkkener inden 2030
  • Direkte genbrug skal øges med 50 %. 

Aktører

  • Borgere og og boligforeninger
  • Kommunen, Genbrugsstationerne og Region Hovedstaden
  • Vestforbrænding samarbejder med Furesø Kommune og flere nabokommuner om initiativet Indsamling på Tværs, der sikrer effektive indsamlingssystemer og god service i kraft af en fælles ordning på affaldsområdet 
  • Miljørådet og Miljøforeningen Furesø Agenda 21
  • Gate 21
  • Frivillige foreninger som f.eks. Repair Café, Spejdernes Genbrug, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors
  • Virksomheder og detailhandel, Furesø INDUSTRI og Furesø Erhvervsforening

Hvor er vi i dag?

Den gennemsnitlige Furesø-borger producerer ca. 71 kg forbrændingsegnet affald og 201 kg dagrenovation om året. Når dette affald brændes, produceres grønt affald, varme og elektricitet, men samtidig udledes ca. 4.910 ton CO2 i processen.

Ved i højere grad at genanvende og genbruge vores affald skåner vi derfor miljøet ved at udlede mindre CO2 og ved at bruge færre af jordens ressourcer. 

I dag skal alle danske husstande sortere affald i 10 grupper: Madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, restaffald og tekstilaffald.

Det er kommunernes opgave at sørge for, at borgerne har de rette beholdere, og at affaldet bliver hentet ved boligerne.

Hvordan ser udviklingen ud mod 2030 og 2050? 

Affaldskurven skal knækkes, vi skal genbruge langt mere. Og derfor spiller sortering af affaldet en altafgørende rolle.

Alle undersøgelser viser, at sortering ude ved husstandene vil få genanvendelsen af affald til at stige, og at den enkelte borger også kan spare bilture til genbrugspladserne.

Målsætningen er, at affaldsmængden i Furesø Kommune falder markant.

Der skal rettes en særlig indsats mod plast. Hvis 80 % af plasten fra affaldet fjernes, kan vi nemlig reducere vores CO2-udledning med op mod 5.040 tons CO2 per år.

Herudover skal vi også øge det direkte genbrug i samarbejde med foreninger og genbrugsorganisationer.

4. indsatsområde: Landbrug og havebrug

Mål: Der skal plantes 20.000 træer på 100 hektar, og dyrkede lavbundsjorde genskabes til enge og moser. Der skal anlægges mere bynær natur og flere klimavenlige haver.

Aktivitetsområder og tiltag

  • Der plantes ca. 20.000 træer frem mod 2030 på i alt 100 hektarer - på landbrugsarealer, i private haver, hos virksomheder og på kommunale arealer
  • Udtagning af dyrkede lavbundsjorde, der genskabes til enge og moser 
  • Landbrug drives bæredygtigt med fokus på lokalt producerede fødevarer
  • Mere bynær natur og øget biodiversitet
  • Flere ‘Vilde haver’ og klimavenlige havebrug

Aktører

  • Have- og arealejere: Private, virksomheder, boligselskaber og -udlejere og grundejerforeninger
  • Landmænd og lodsejere
  • Kommunen
  • Danmarks Naturfredningsforening og lokale miljøforeninger
  • Landboforeningen

Hvor er vi i dag?

I Furesø Kommune har vi ud over vores små og større bysamfund en hel del skov, store søer og andre naturtyper.

De arealer, der bliver dyrket og brugt som landbrugsjord, dækker 11 % af kommunens samlede areal. Det er primært kornmarker og græsningsarealer.

Det vurderes, at haver og parker dækker et tilsvarende areal. Derfor er det også vigtigt med en indsats for mere klimavenlige havebrug.

CO2-udledninger fra landbrug og arealanvendelse udgør 4 % af den samlede udledning i Furesø Kommune, og det er lavbundsjorde, der står for de største udledninger.

Den næststørste udleder inden for landrug og arealanvendelse er dyrkning af landbrugsarealer, eksempelvis når marker gødes, drænes og pløjes.

CO2-udledning fra landbrug og arealanvendelse i Furesø Kommune (2019-tal)

  • Dyrkning af landbrugsjorde: 14 %
  • Husdyrgødning i stald og lagre: 3 %
  • Husdyrsfordøjelse: 9 %
  • Dyrkning af drænet jord (lavbundsjord): 73 %
  • Øvrige: 1 %

Lavbundsjorde

Lavbundsjorde – også kaldet tørvejord – er eller var vådområder som enge og moser. Heri er der mange planterester, som har optaget en masse CO2.

Når lavbundsjorde får lov at være i fred, bliver denne CO2 i jorden til gavn for både klima og miljø.

Men når lavbundjorde drænes for vand i forbindelse med landbrugsdrift, så trænger ilten ind. Ilten gør, at mikroorganismer kan nedbryde planterester og dermed udlede CO2 til atmosfæren.

Ved at udtage lavbundsjorde af landbrugsdrift og oversvømme dem igen, kan vi reducere udledningen af CO2.

Hvordan ser udviklingen ud mod 2030 og 2050?

CO2-udledningerne fra landbrug og arealanvendelse udgjorde i alt 7 kton i 2019, altså 4 % af de samlede udledninger i kommunen.

To scenarier for udvikling frem til 2050

  • Business as usual, hvor vi ingen lokale tiltag iværksætter i Furesø Kommune: Her vil udledningerne falde en anelse frem mod 2050, bl.a. grundet nationale planer for grøn omstilling af dansk landbrug.
  • Nye lokale tiltag, hvor kommunen skubber i en endnu grønnere retning med lokale tiltag. Her kan vi mere end halvere udledningerne fra landbrug og arealanvendelse frem mod 2030. Vores lokale indsatser sikrer bl.a. flere naturområder, øget biodiversitet og mulighed for at optage CO2 fra atmosfæren. Mulighederne for puljer og kompensation til ejere af landbrugsarealer udgør et centralt element i at komme i mål med tiltagene. 

5. indsatsområde: Indkøb og adfærd 

Mål: CO2-udledningen fra varer og tjenester, der forbruges af borgere, virksomheder og den offentlige sektor i Furesø Kommune, skal reduceres. 

Aktivitetsområder og tiltag

  • Klimavenligt privatforbrug og deleøkonomi - f.eks. samkørsel, tøjbiblioteker samt deleordninger for boliger og værktøj
  • Grønnere offentlige indkøb i kommunen - herunder nationalt og regionalt samarbejde om indkøbsaftaler 
  • Reduktion af flytransport
  • Mere klimavenlig kost og mindre madspild - undervisning af køkkenpersonale
  • Grønne indkøb i virksomheder, bl.a. via Klimapartnerskaber 
  • Øget cirkulær økonomi - etablering af genbrugsplatform skal øge genanvendelse af ressourcer, særligt byggematerialer
  • Energirenovering af eksisterende bygninger frem for nybyg
  • Krav til nybyggeris CO2-udledning fra både opførelse, drift og nedrivning

Aktører

  • Borgere og virksomheder, heriblandt byggesagsbehandlere, entreprenører, ejendomsmæglere og håndværkere 
  • Kommunen, herunder Grøn Guide, køkkenansatte og genbrugsstationerne
  • Region Hovedstaden og nabokommuner
  • Miljørådet og foreninger

Hvor er vi i dag?

CO2-udledninger for forbrug i Furesø Kommune udgør omkring 475 kton. Det er mere end alle aktiviteter i hele kommunen som geografisk område, faktisk næsten fire gange mere.

Indkøb og forbrug indgår ikke i Furesø Kommunes CO2-regnskab, da mange af de varer og tjenester, vi køber, er produceret et andet sted. Fx køber vi kød fra kommuner, der har en stor opgave i at nedbringe deres CO2-udledning fra bl.a. landbrugsproduktion.

Derfor har vi et ansvar for at forbruge og indkøbe mere klimavenligt. Sådan kan vi styrke den grønne omstilling i andre kommuner og i andre dele af verden. Det er et medansvar, vi skal være bevidste om i Furesø Kommune. Vi skal tænke grønnere inden for en række områder, når vi køber varer og tjenester.

Den gennemsnitlige borger i Furesø Kommune udleder ca. 15,8 ton CO2 om året. Heri indgår både brug af transport, el, vand og varme samt alle de varer og services, borgeren køber.

Udledningen pr. borger svarer til 134.300 kørte km. i personbil – eller en flyrejse på i alt 158 timer.

Hvordan ser udviklingen ud mod 2030 og 2050? 

Alle handlinger tæller, når vi skal nedbringe vores CO2-udledninger fra indkøb og forbrug.

Det vigtigste er, at vi alle tænker ’grønnere’ i dagligdagen. Hvis vi gør det, kan vi samlet set nedbringe vores CO2-udledning med ca. 21 kton CO2. En reduktion, der er med til at trække vores samlede CO2-udledninger for Furesø Kommune i minus, hvis posten tælles med i vores klimaregnskab.

Vi sigter mod en halvering af klimaaftrykket fra offentlige og private indkøb i 2030 i forhold til i dag.

Grøn Guide i Furesø Kommune

Grøn Guide vejleder borgere, virksomheder og institutioner om miljørigtig adfærd og grøn omstilling og støtter lokale miljøinitiativer.

Guiden er ansvarlig for samarbejdet med foreninger og en række projekter, eksempelvis indsatser på skoler og i daginstitutioner.

6. indsatsområde: Klimatilpasning 

Mål: Furesø Kommune er rustet mod de klimaforandringer, der kan ramme kommunen både nu og i fremtiden – bl.a. oversvømmelser som følge af mere og kraftigere nedbør.

Aktivitetsområder og tiltag

  • Lokal afledning af regnvand på private grunde (LAR-løsninger)
  • Udrulning af Spildevandsplan 2020 og områdeplan for Furesø Kommunes afløbssystem
  • Sikre kommunen mod oversvømmelse fra større mængder nedbør

Aktører

  • Novafos vandselskab
  • Private grundejere, boligselskaber og -udlejere samt grundejerforeninger
  • Kommunen

Hvor er vi i dag?

Ud over at reducere CO2-udledninger er det en central indsats i klimaplanen at sikre, at vi er modstandsdygtige over for de klimaforandringer, der vil ramme kommunen i fremtiden.

Det handler bl.a. om vejrforhold som hyppigere og kraftigere nedbør, der kan give risiko for oversvømmelser, og stigende grundvand. Det kan betyde oversvømmelser på veje og i kældre, og at overskydende regnvand iblandet spildevand kan løbe ud i åer og søer.

I områder, hvor grundvandet i Furesø Kommune i forvejen står højt, er risikoen for oversvømmelser større. Vi skal derfor iværksætte forebyggende tiltag og klimatilpasse os.

Furesø Kommune arbejder allerede i dag med klimatilpasning af afløbssystemet i samarbejde med det tværkommunale vandselskab Novafos A/S.

I 2017-20 gennemførte Novafos en omfattende analyse af kommunens afløbssystem. Den kortlagde de lokale områder, som er særligt udsatte for oversvømmelser, hvis der falder store mængder nedbør.

På baggrund af analysen og i tæt samarbejde med borgere og boligforeninger vælges en strategi for lokal håndtering af regnvand og udbygning af kloaknettet. Sådan sikrer vi lokalområder mod oversvømmelser, samtidig med at vi værner om natur og miljø.

Hvordan påvirker klimaforandringer kommunen i fremtiden? 

Vi måler og analyserer, hvilke ændrede vejrforhold der forventes at kunne ramme i fremtiden, så vi kan iværksætte forebyggende tiltag i forhold til stigende regnmængder og øget temperatur.

Det forventede fremtidige klima i Furesø Kommune frem til år 2100 - sammenlignet med perioden 1981-2010 tegner sig således:

  • 17 % MERE NEDBØR
    Mængden af nedbør forventes at stige. Det betyder, at der over året i gennemsnit vil falde 2,07 mm regn i døgnet.
  • 80 % FLERE SKYBRUD
    Antal hændelser i løbet af året, hvor der falder mere end 15 mm nedbør på 30 minutter, forventes at stige. 
  • 3,5°C HØJERE TEMPERATURER 
    Den gennemsnitlige temperatur hen over året forventes at stige, og der vil være mere end dobbelt så mange varmehedebølgedage.
    En varmebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 25 °C.

Hvordan ser udviklingen ud mod 2030 og 2050?

Klimarisici

Konsekvens

Risikovurdering

Indsatsområder

Væsentlige aktører

Øget nedbør og flere skybrud 

Større afstrømning på terræn Risiko for oversvømmelse af kældre, søer og infrastruktur Ændring af kloaksystem, skybrudssikring Novafos, borgere, virksomheder 
og Beredskabet
Stigende terrænnært grundvand Vand på eller i terræn Risiko for oversvømmelser af bygninger, landbrug, 
kulturarv, veje og vandløb
Tilpasning af kloaksystem (herunder arbejde for ændring af lovgivning), tilpasning af lokalplaner og 
ændring af arealanvendelse
Novafos, landmænd
Varme/hedebølger Indflydelse på menneskers sundhed og efterspørgsel på vand Ældre og svagelige kan blive påvirket af øget temperaturer Overvågning og tilpasning af plejeindsats. Planer for beplantning, der kan skabe flere skyggearealer.  Plejecentre, plejepersonale, Beredskabet og Driftsgården

Udrulning af planer for afløbssystemer

Furesø Kommune arbejder målrettet med klimatilpasning af kloaksystemer i tæt samarbejde med Novafos.

Spildevandsplan, Områdeplan og delområdeplaner for afløbssystemerne udarbejdes og implementeres i perioden 2022-2032.

I Spildevandsplan 2020 fastsættes de overordnede rammer for den fremtidige håndtering af spildevand i kloakker og afløb i kommunen.

Spildevandsplanen udgør sammen med Områdeplan for Furesø Kommunes afløbssystemer rammerne for den fremtidige afløbsstrategi i de enkelte lokalområder i Furesø Kommune.

  • Kort sigt (frem til 2030)
    Delområdeplaner udarbejdes:
    2021-2024 (Farum, Hareskovby og Værløse By)
    2024-2030 (Kirke Værløse og Jonstrup)
    Enkelte delområdeplaner realiseres.
  • Mellemlang sigt (2024-2040)
    Delområdeplaner realiseres:
    2023- (Farum, Hareskovby og Værløse By)
    2024-2032 (Kirke Værløse og Jonstrup)
  • Lang sigt (2040-2050) 
    Fortsat monitorering af risikobillede og analyse af konsekvenser samt implementering af nødvendige tiltag.

Håndtering af regnvand

Regnvand skal ses som en værdifuld ressource, som kan skabe merværdi for mennesker og natur, hvis det håndteres rigtigt.

For at undgå oversvømmelser, som betragtes som den største risiko i Furesø Kommune som følge af mere regn og flere skybrud, skal vi derfor blive bedre til at håndtere regnvand, der hvor det falder.

Eksempelvis ved at etablere LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) og regnvandsbassiner, der kan reducere risikoen for at overbelaste afløbssystemerne og for, at fosfor og kvælstof ender i naturens vandløb.

Bassinerne er koblet på separate regnvandsledninger og har ikke forbindelse til kloakkerne.

Vi er allerede nået langt 

Furesøs Kommune har i en årrække fokuseret på klima og bæredygtighed.

Takket være klimarigtig adfærd og eksempelvis omstilling til eldrevne biler og maskiner og klimacykler har de kommunale virksomheder reduceret deres forbrug af strøm, vand, varme og brændstof markant - og CO2-udledningen med mere end 60 % siden 2008. 

Kommunen som geografisk område har reduceret sin CO2-udledning med 28 % fra 1990-2019. Reduktionen skyldes især, at både el- og fjernvarmeforsyningen er blevet væsentligt grønnere, og at mange borgere og virksomheder har skiftet oliefyret ud med fjernvarme. 

Kommunens borgere, virksomheder, foreninger og organisationer er godt i gang med at føre klimaplanens tiltag og initiativer ud i livet.

Den tekniske udvikling går stærkt på klimaområdet, men CO2-udledningen stiger også grundet vækst i både befolkning og økonomi. Byrådet i Furesø Kommune følger sammen med eksperter løbende op på udviklingen, og tallene for vores CO2-udledning bliver kortlagt hvert år.

Klimaplanen evalueres i kommunens Klimaforum, der består af repræsentanter fra alle relevante aktører.

Klimaforum koordinerer, hvem der igangsætter eller bidrager til indsatser, og præsenterer resultater og nye initiativer. Indsatserne vil løbende blive opdateret, og borgere og virksomheder er velkomne til at foreslå nye initiativer.

Kontakt

Klimasekretariatet

Stiager 2
3500 Værløse
Klimasekretariatet@furesoe.dk

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback