Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Politikker og planer Klima og miljø Fjernvarmeudbygning i Furesø

Fjernvarmeudbygning i Furesø

Der ruller fjernvarme ud i Værløse i øjeblikket. Det betyder opgravede veje og indkørsler og omlægninger af veje og busruter.Al udbygning i kommunen tager udgangspunkt i den varmeplan, byrådet vedtog i 2022.

Aktuelle projekter, der påvirker trafikken

  • Skovlinjen: Vejen er ensrettet fra Lille Værløsevej til Skolekrogen. 
  • Fiskebækvej: Cykelsti fra Farum mod Værløse omdirigeres ad Nørrevænget og Nørreskovvang.
  • Kollekollevej: Der etableres i uge 23 fjernvarme i krydset Kollekollevej/ Skovlinien/ Højlunds Vænge. I den forbindelse vil trafik mod øst ad Kollekollevej (mod motorvejen og Frederiksborgvej) i krydset blive omdirigeret til den nordlige side af vejen (i retning ind mod Værløse). Ændringen betyder ikke færre vognbaner. Men der vil være fartbegrænsning på 50 km/t i den nu dobbeltrettede indadgående vejbane.


Varmeplanen 2022

Udbygningen af fjernvarme tager udgangspunkt i Furesø Kommunes varmeplan. Her er den samfundsmæssige værdi i områderne gennemgået, og positive værdier danner grundlag for udarbejdelse af projektforslag. Når projektforslagene er vedtaget i byrådet kan udbud og anlæg påbegyndes.

Varmeplan for Furesø Kommune 2022 er en rammeplan, der beskriver situationen i foråret 2022. Ønsket var, at udbygningen, og dermed udfasningen af naturgas, skulle ske hurtigt. Dette har vist sig at være vanskeligt at leve op af flere grunde. Men fjernvarmen kommer, det er bare et kæmpe projekt, der er mere udfordrende end forudset.

Det tager typisk 1 år, fra et projektforslag er udarbejdet og vedtaget til man kan begynde anlægsarbejdet. Forsyningsselskaberne skal lave udbud og finde entreprenører. I alle kommuner er situationen den samme. Voldsomt stigende anlægspriser og mangel på arbejdskraft er en udfordring fordi alle kommuner gerne vil udbygge fjernvarmen samtidig.

I Furesø Kommune står Vestforbrænding for fjernvarmeudbygningen bortset fra enkelte områder i Værløse, hvor Værløse Varmeværk er ansvarlig for udbygningen. Fjernvarmeselskaberne har planer for udvidelse af forsyningen som vises på deres hjemmesider, der løbende opdateres. 



Varmeplan 2022

Varmeplan 2022

Vil du vide mere om udbygningsplanerne?

Vestforbrændings udbygningsplaner

Kontakt

Natur og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback