Skip til hoved indholdet
    Hjem Oplevelser Skulpturparken Skulpturparkens historie

Skulpturparkens historie

I august 1999 var Farum vært for et internationalt skulptursymposium. Læs mere om historien bag skulpturparken her.

Tilblivelsen

I august 1999 var Farum vært for et internationalt skulptursymposium. Otte skulptører fra Japan, Kina, Tyrkiet, Israel, Sverige, Frankrig, Norge og Danmark tilbragte en måned i Fredtofteparken ved Farum Hovedgade, hvor de udformede skulpturer i marmor og granit.

Kommunen var i forvejen rig på skulpturer, men ingen havde set dem blive skabt. Skulptursymposiet havde til formål at bringe kunsten tættere på borgerne. Derfor kunne borgerne nu med egne øjne følge med i den kreative arbejdsproces fra den rå sten til den færdige skulptur. Det var den israelske skulptør Yaël Artsi, der lancerede ideen og koordinerede projektet. De otte internationale skulptører flyttede sammen deres atelier ud i det fri i Fredtofteparken tæt ved Farum Sø. 

Flere tusinde borgere besøgte parken i løbet af august 1999 og en dialog blev skabt i mødet mellem kunstnerne og borgerne. Resultatet af en måneds værksted i det fri var Furesø Internationale Skulpturpark, der blev indviet den 29. august 1999.

25-års jubilæum

I august 2024 fylder Skulpturparken 25 år. Som optakt til fejringen vil billedkunstner Karoline H. Larsen afholde kunstworkshops for skoleklasser og dagtilbud i Skulpturparken i skoleåret 2023-24 og i jubilæumsugen. Formålet med workshoppen er at udforske Skulpturparkens potentiale som læringsrum for børn med fokus på fællesskab og refleksion. Eleverne skal både bruge deres sanser til at opdage naturen gennem kunsten og selv udfolde sig kreativt.

Den 31. august inviteres alle interesserede borgere til fejring af Skulpturparkens 25-års jubilæum. Programmet bliver lagt ud på hjemmesiden, så snart det er klar.

Projektet Lun på Kunst er støttet af Statens Kunstfond. 

Kontakt

Kultur og Fritid

Stiager 2
3500 Værløse
fritid@furesoe.dk

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier