Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder samlet Nyheder Furesø vælger Jakon A/S som strategisk partner til at vedligeholde i kommunen de kommende år

Furesø vælger Jakon A/S som strategisk partner til at vedligeholde i kommunen de kommende år

Jakon A/S skal i de kommende år vedligeholde og energioptimere skoler, børnehaver og andre kommunale ejendomme i den vestlige del af Furesø Kommune i et såkaldt strategisk partnerskab. Målet er at få mere vedligeholdelse og energioptimering for pengene i en bedre kvalitet.

I de kommende år er det nødvendigt, at kommunale bygninger som skoler og børnehaver vedligeholdes og optimeres energimæssigt i Furesø. Partnerskabsaftalen med Jakon A/S bringer Furesø Kommune tættere på målet om at være CO2-neutral i 2030. Samtidig er det nødvendigt at vedligeholde bygningsdele med faste frekvenser, og tekniske anlæg skal løbende tilses og opdateres, så bygningerne er en god ramme for børn, voksne og medarbejdere.

Solceller, jordvarme m.m. som alternativ energiform, bedre isolerede tage, facader, døre og vinduer og tekniske installationer samt bedre indeklima bliver sat yderligere i fokus.

”Vi har udbudt en stor del af vores bygningsvedligeholdelse og energioptimering i to strategiske partnerskaber og er nu i mål med begge partnerskaber, så vi kan få løst flest mulige og nødvendige opgaver for pengene i høj kvalitet og dermed også kan indfri vores klimaambitioner. I partnerskaberne indgår også lokal arbejdskraft. Vi ønsker at fastholde dygtige, kvalitetsorienterede håndværkere og fremme deres ejerskab og proaktive tilgang til vores bygninger”, siger Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune.

Partnerskabet i den vestlige del af Furesø løber de kommende fire år. Dermed opstår der stordriftsfordele, færre omkostninger på grund af færre udbud og højere kvalitet, fordi fagfolk er med til at vurdere opgaverne, og partnerne lærer hinanden og bygningerne at kende via et flerårigt samarbejde.

Der er nu i alt to strategiske partnerskaber i Furesø Kommune. Dette for VEST, som starter i april 2024, og et for ØST, som har været i gang siden september 2023.

Fokus på kendskab til kommunens ejendomme og smidigt samarbejde

Partnerskabet med Jakon består også af andre virksomheder, som er forankret i eller har erfaring fra netop Furesø Kommune.

Samtidig har kommunen fokuseret på, at samarbejdsmodellen, som partnerskabet arbejder ud fra, tager udgangspunkt i dagligdagen og de fysiske rammer på projekterne. Det er et mål, at partnerskabet skal sikre, at opgaveløsningen systematiseres endnu mere end i dag, så borgerne og brugerne får endnu mere for de vedligeholdelseskroner og energimidler, der er afsat de kommende år.

”Vi glæder os meget til partnerskabet og et tillidsfuldt samarbejde med Furesø Kommune. Den måde at arbejde med energi- og renoveringsområdet og strategisk vedligehold, som det strategiske partnerskab åbner op for, giver rigtig god mening. Vi vil især have fokus på kloge løsninger, hvor vi bruger pengene der, hvor de gør mest mulig gavn. Vi og vores samarbejdspartnere ser frem til at bidrage med vores gode håndværk og høje kvalitet til glæde for Furesø Kommunes borgere og brugere,” siger Teddy Pedersen, der er partnerskabsansvarlig og administrerende direktør i Jakon A/S.

Opgaven er opdelt økonomisk, så kontrakten i første omgang løber fra april 2024 til marts 2026 med en forventet omsætning på op til ca. 60 mio. kr. eks. moms. Derefter har kommunen option på at forlænge kontrakten, så samarbejdet i partnerskabet kan fortsætte til marts 2028, og der kan udføres yderligere opgaver op til ca. 60 mio. kr. eks moms. I alt op til ca. 120 mio. kr.

Fakta:

Strategiske partnerskaber:

I partnerskabet indgår partnerne en aftale, der bygger på fælles målsætninger for samarbejdet og opgaveløsningen. Fælles målsætninger kan fx handle om brugertilfredshed, faglig kvalitet, økonomi, service, kompetencer, innovation m.v.
Der er stordriftsfordele i et længerevarende samarbejde, hvor entreprenøren kender de kommende opgaver. Der er mindre transaktionsomkostninger bl.a. fordi, der skal gennemføres færre udbud. Det fører til højere kvalitet og bedre samarbejde, fordi partnerne med forskellig håndværksmæssig faglighed er med til at planlægge opgaver og projekter. De får også større kendskab til hinanden og bygningerne ved et flerårigt samarbejde.

Partnere med Jakon det strategiske partnerskab Furesø Vest:

Det lokale firma JT3 Klima A/S (Ventilation) Hansen & Søgart (El), LHG Tagdækning (tag), Topdahl A/S (energirådgivning), Glarmester Lars Johansen A/S (Glarmester), Lars Jakobsen A/S (murer), John Jensen A/S (vvs/blik), Klingenberg A/S (anlæg/brolægning/kloak), GSG Malerfirma A/S (maler) og Jakon A/S (tømrer/snedker).

Læs mere om erhvervslivet i Furesø

Få hjælp til at udvikle din virksomhed

Furesøs erhvervskonsulent, Hovedstadens Erhvervshus og andre kan hjælpe.

Mød Furesøs erhvervs- og handelsforeninger

Læs mere om erhvervsforeningerne og handelsforeningerne i Furesø.

Kontakt

Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier