Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder samlet Nyheder Furesø på grøn førsteplads: 8 dagtilbud får Friluftsrådets grønne flag

Furesø på grøn førsteplads: 8 dagtilbud får Friluftsrådets grønne flag

I 2023 arbejdede Furesøs dagtilbud med at fremme naturoplevelser, naturdannelse og bæredygtighed for børnene i samarbejde med Friluftsrådets Grønne Spirer. Nu får otte institutioner Grønne Spirers bæredygtighedsflag.

”Furesø Kommune tilmeldte sig i 2023 Friluftsrådets Grønne Spirer for at styrke en grøn hverdagskultur og naturdannelse for de 0-6-årige. Det glæder mig, at så mange Furesø-børn har leget med alt fra kvashegn og kompostering til insekter”, siger Lene-Munch Petersen (A), der er formand for det politiske udvalg Natur og Klima.

Børnene stråler

Dagtilbuddene har modtaget materialer og har deltaget i lokale naturpædagogiske kurser om natur, udeliv og bæredygtighed, som Grønne Spirer har afholdt, fortæller Pia Rosa Jørgensen, dagtilbudsleder i Børnehuset Vingesus.

”Børnene stråler, når vi er i naturen. Vi arbejder allerede meget med natur og udeliv, og det har været til stor glæde for både børn og pædagogiske medarbejdere at få endnu mere viden og konkrete forslag til aktiviteter i naturen med børnene”, siger Pia Rosa Jørgensen.

Dagtilbuddene har netop modtaget deres flag og certifikat 2024 for deres arbejde med naturdannelse og bæredygtighed i de små børns hverdag, fortæller Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet:

”Vi har oplevet et stort engagement i Furesøs dagtilbud i samarbejdet med os i Friluftsrådets Grønne Spirer. Medarbejderne i dagtilbuddene har med stor entusiasme fremmet og forankret en grønnere hverdagskultur og pædagogik og bragt børnene endnu tættere på naturen, og natur og klima tættere på børnene. Det har været en fornøjelse at følge. Med grønne flag i otte dagtilbud er Furesø sammen med Halsnæs den kommune i landet med størst andel institutioner med Bæredygtighedsflaget,” siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Onsdag den 20. marts mødes Winni Grosbøl med Furesø borgmester Ole Bondo Christensen (A), hvor de taler mere om friluftsliv, naturdannelse og bæredygtighed i børnehøjde.

Fakta:

Grønne Spirer er Friluftsrådets landsdækkende grønne mærkningsordning for børneinstitutioner.
Disse otte dagtilbud har efter Grønne Spirer-samarbejdet ansøgt om flaget og har fået det godkendt. De har alle arbejdet pædagogisk med naturdannelse, udeliv, science og bæredygtighed. Konkrete eksempler er:

  • Solstrålens børn har arbejdet med kvashegn, kompostering, insekter og jord til bord.
  • Bøgely har haft fokus på affald, sortering og kreative processer.
  • Birkhøj har set på kriblekrabledyr, jord til bord-viden, insekthoteller, science med is og sten.
  • Vingesus har en skøn plan for verdensomsorg, der bl.a. indeholder plante og så-aktiviteter samt initiativer om affald og madspild.
  • I Hareskov Børnehus har de et drivhus og er ofte på lærerige ture i skoven.
  • Stavnsholt Børnehus har arbejdet med fugle, vand, regnorme, affaldssortering og frugter.
  • Krudthuset har i en del år haft fokus på processen fra jord til bord og arbejder ud fra tanken om mindre madspild og hvordan vores afgrøder kan bruges bedst muligt. I 2023 fordybede de sig i vand- og is-science.
  • Lyngholm har haft fokus på den nære natur og naturdannelse samt jord til bord.

Vil du selv arbejde med natur og børn?

Bliv pædagog i Furesø Kommune

Vil du også arbejde med pædagogisk udvikling i et af Furesøs dagtilbud? Læs mere her.

Bliv vikar i et børnehus

Er du til udeliv og hygge med børn i vuggestuer, børnehaver eller på fritidshjem? Så bliv vikar i en af Furesøs daginstitutioner.

Kontakt

Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Kontakt

Klimasekretariatet

Stiager 2
3500 Værløse
Klimasekretariatet@furesoe.dk

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier