Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder samlet Nyheder Furesø-borgere er nogle af Danmarks mest læsende

Furesø-borgere er nogle af Danmarks mest læsende

Borgerne i Furesø elsker at læse bøger. I tallene fra Danmarks statistik for 2022 er Furesø Bibliotekernes bogudlån placeret på en 8. plads blandt alle landets kommuner.

Hvert år udgiver Danmarks Statistik en oversigt over de danske folkebibliotekers udlån. Det samlede udlån har været faldende i 2020 og 2021, hvilket primært skyldes corona-nedlukningerne, men nu er tallene på vej op igen, og det er ikke mindst pga. Furesøborgernes læselyst. 

I Furesø har der dog ikke været nogen krise at spore de seneste år med hensyn til udlån af bøger. I 2022 blev der udlånt 5.474 bøger pr. 1000 indbyggere. Det vil sige, at hver eneste borger i gennemsnit lånte 5,4 bøger på et år. Det placerer Furesø på en 8. plads, når man sammenligner disse tal med resten af landets kommuner.

I 2021 udlånte Furesø Bibliotekerne 3.755 bøger pr. 1000 indbyggere, og det svarede til en samlet 10. plads, så bibliotekets satsning på at få borgerne til at læse har båret frugt.

Glæde over læselysten

På Furesø Bibliotekerne er biblioteksleder Ricki Elsgaard glad for resultatet.

”Folkebibliotekerne i Danmark arbejder hver dag hårdt på at få skabt læselyst og læseglæde hos børn og voksne. Alle undersøgelser viser, hvor væsentligt det er, at man læser, og hvor vigtigt det er, at folkebibliotekerne supplerer og understøtter skolernes mange gode læseindsatser. Vores dygtige børnebibliotekarer har længe haft et godt og frugtbart samarbejde med skolerne og daginstitutionerne, og det kan vi bl.a. se resultaterne af nu. Det glæder mig især i en tid, hvor børns læsning er dalende, og vi er i skrap konkurrence med f.eks. streamingtjenesterne om børnenes tid. Så det er meget positivt, at Furesøs borgere benytter deres biblioteker så meget, som de gør.”

Bogkasser til travle børnefamilier

Der kan være mange årsager til de flotte tal i netop Furesø, bl.a. har Furesø Bibliotekerne ordninger, hvor bogkasser på cykel bringes ud til travle børnefamilier og til udsatte borgere, der ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket.

Ricki Elsgaard peger desuden på, at man på Furesø Bibliotekerne satser stærkt på den visuelle og personlige formidling. Der er altid skiftende udstillinger, hvor borgerne kan gå og ”plukke” lidt og blive inspireret til at læse noget nyt, og den personlige formidling vægtes også meget højt. Der er næsten altid både en voksen- og en børnebibliotekar klar med råd, vejledning og inspiration. 

”Desuden har vi en rigtig god arrangementsgruppe, der afholder aktuelle arrangementer året rundt. Lige fra strikkecaféer til forfatterforedrag, quizzer og den årlige ordfestival ”Lun på ord”. Det er også med til at skabe læseglæde hos Furesøborgerne”, fortæller Ricki Elsgaard.

Kontakt

Farum Bibliotek

Kulturtorvet 12
3520  Farum
farumbibliotek@furesoe.dk

Ring til os

Åbningstider

Kontakt

Hareskov Bibliotek

Poppel Allé 12
3500  Værløse
hareskovbibliotek@furesoe.dk

Ring til os

Åbningstider

Kontakt

Værløse Bibliotek

Bymidten 48
3500 Værløse
bibliotek@furesoe.dk

Ring til os

Åbningstider

Kontakt

Furesø Bibliotekerne


Farum
Tlf. 7235 4585

Hareskov
Tlf. 7235 4670

Værløse
Tlf. 7235 4635

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback