"Du er et mål for svindel"
Kom til forebyggende foredrag om IT økonomisk kriminalitet v. Sara Reuther-Nielsen, politiassistent fra Nordsjællands Politi torsdag den 20. november kl. 13.30 – 15.00 i Café Skovgården
Får du ofte en mail fra banken om, at du skal trykke på et link? Eller skriver ”SKAT” til dig for at få dig til at godkende et beløb du skal have tilbage? Har du måske fået en besked om en pakke der skal afhentes, men du har ikke bestilt nogen?
Så er du med stor sandsynlighed et mål for svindlere! Aktivitetscenter Skovgården i Værløse inviterer til gratis foredrag.
Vil du gerne vide hvordan du finder ud af, om noget er svindel – og hvad du kan gøre ved det?
Det kan Nordsjællands Politi fortælle dig meget mere om. Kom og hør hvad deres råd er til, at du kan få en sikrere hverdag.
Det gratis oplæg tager ca. 50-60 min., og der vil være tid og plads til spørgsmål løbende.
Tilmelding
på Skovgårdens mail: skovgaarden@furesoe.dk, i Skovgårdens reception eller på tlf. 7216 5427.
Kontakt
Aktivitetscenteret Skovgården
Skovgården 13500 Værløse