Skip til hoved indholdet

Tre nominerede til prisen for socialt ansvar er fundet

Furesø Kommune kan nu offentliggøre de tre nominerede virksomheder til prisen for socialt ansvar 2023. Det er Baselabet, FC Nordsjælland og Værløse Almene Boligselskab.

Siden 2016 har Furesø Kommune uddelt en pris til virksomheder, der går ud over forventningerne og aktivt bidrager til at skabe positive forandringer i lokalsamfundet.

”I Furesø er der rigtigt mange virksomheder og enkeltpersoner, som gør en forskel for andre mennesker. Vi har prisen for at hylde dem og for at skabe synlighed om virksomheder, som integrerer socialt ansvar i deres forretning. Forhåbentlig kan det inspirere endnu flere virksomheder til at tage et socialt ansvar,” siger Helle Vallentin (Ø), formand for Beskæftigelse og Erhverv.

Og de nominerede er…

I efteråret 2023 har alle kunne indstille en virksomhed eller person til prisen for socialt ansvar. Blandt de indstillede er der blevet udvalgt tre nominerede, som er i spil til prisen.

De nominerede til prisen for socialt ansvar 2023 er:

  1. Baselabet
  2. FC Nordsjælland
  3. Værløse Almene Boligselskab

”De nominerede virksomheder er alle gode eksempler på, hvordan virksomheder kan bidrage til at skabe et mere socialt ansvarligt samfund. De er med til at vise, at det er muligt at tjene penge og gøre en positiv forskel for andre. Det bliver en udfordrende beslutning for udvalget at udvælge en vinder," siger Niels Bjerre Degn (A), næstformand i Beskæftigelse og Erhverv.

Beskæftigelse og Erhverv udvælger den endelige vinder, som vil modtage prisen på kommunens nytårskur for erhvervslivet den 25. januar 2024 kl. 15.00-17.30.

Mere om de nominerede

Baselabet: Baselabet har åbnet dørene for ledige borgere med psykiske udfordringer. De tilbyder afklaring og jobtræning, skaber et inkluderende miljø og træner borgerne i at indgå i sociale forhold på en arbejdsplads.

FC Nordsjælland: Klubben har ansat flere flexjobbere i småjobs og er dedikeret til at støtte byens veteraner. FCN har desuden aktivt engageret sig som mentorvirksomhed i samarbejde med Mind Your Own Business, som arbejder på at involvere 13-19-årige drenge i udsatte positioner i iværksætteri. Deres indsats har ikke kun skabt beskæftigelse, men har også bidraget til fællesskabet.

Værløse Almene Boligselskab: VAB har etableret praktikpladser for udsatte borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Denne indsats har integreret disse borgere i et fællesskab og motiveret dem til at skabe positive forandringer. VAB har også ansat en fleksjobber og en i en ordinær stilling.

Mål 7: Velfungerende erhvervsliv med lokale arbejdspladser og et godt handelsliv

”I 2030 er Furesø en kommune med flere lokale arbejdspladser og iværksættere samt med levende bymidter og et godt handelsliv.” Se Furesø Kommunes 2030-mål

Kontakt

Erhverv

Erhvervskonsulent
Helle Christoffersen
Erhverv@furesoe.dk

Ring til os

Kontakt

Jobcenter Furesø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Åbningstider

Abonner på nyt fra furesoe.dk

Opret dit abonnement her

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback