Skip til hoved indholdet

Furesøen

Danmarks dybeste sø byder på fantastiske naturoplevelser og et væld af muligheder for at boltre sig til lands og til vands.

Året rundt kan man nyde Furesøens kuperede terræn og rige fugle- og dyreliv. Langs søen og i i skoven findes stier for vandrere, løbere og mountainbikere, og på vandet må man windsurfe, sejle i kano, kajak og robåd.

Furesøen huser omkring 20 klubber, heriblandt søspejdere og sejlklubber og ejes af Naturstyrelsen. 

Aktiviteter ved Furesøen

Badning og snorkeldykning er tilladt i hele søen og der er gode bademuligheder ved Furesøen. 

I Furesøen er der er tre friluftsbade at vælge imellem: Frederiksdal Fribad ved den sydlige del af søen, Furesøbad ved den nordvestlige del af søen og Kinabugten ved den sydlige del af Store Kalv. Ved de to førstnævnte steder er der anlagt sandstrand, og livreddere holder opsyn i badesæsonen. Personalet informerer løbende om de aktuelle badeforhold på skilte ved badebroen.

Ved den børnevenlige strand Furesøbad er der omklædningsrum, toiletter, badebro, bassiner og mulighed for at købe mad og drikke. Furesøen er på varme dage så populært et udflugtsmål, at parkeringspladsen hurtigt bliver fyldt. Det er derfor en god idé at tage cykel, bus eller tog hertil.

Lystfiskeri er tilladt for alle, der har det obligatoriske fisketegn. Der må dog ikke landes ål eller fiskes med selvfangende redskaber (ruser).

Flaskedykning kræver forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen. 

Sejlads uden motor er tilladt for alle i eksempelvis kano, kajak, ro- og sejljolle. Der må gøres landgang på landgangsstederne, der er markeret ved skiltning. Sejlads med motor kræver forudgående tilladelse hos Naturstyrelsen. Det er ikke tilladt at sejle fra Furesøen ind i Farum Sø.

Om sommeren kan du sejle med Baadfarten på Furesøen. 

I Furesø Kommunes foreningsregister kan du søge på foreninger, der tilbyder aktiviteter ved Furesøen.

Om Furesøen

Du kan finde flere udkigsposter på din vej rundt om søen, for eksempel Høje Klint. Langs søens nordlige bred mellem Farum, gennem Bistrup og til Holte ligger et våd-, mose- og engområde, der kaldes Vaserne, hvor talrige tørvegrave fra 2. verdenskrig veksler med ellesumpe og danner et varieret landskab. 

Ved Frederiksdal Fribad ligger resterne af det middelalderlige Hjortholm Voldsted. På grund af stejle skrænter og store dybder er rørskoven på vest- og nordbredden relativ smal. På nordsiden af Store Kalv findes dog udstrakt rørskov, der er af stor betydning for fuglelivet omkring søen.

Fuglelivet omkring Furesø er et kapitel for sig. Om foråret ankommer nattergalen fra vinterkvarteret. Vaserne er kendt for sine mange nattergale, der yngler i Ellesumpens pilekrat. Den toppede lappedykker kan opleves sidst på foråret. Vandriksen høres ofte i yngletiden. Om sommeren kan gøgens kukken høres.

I sommertiden ses også grågæs og skeænder. På søfladen og i rørskoven langs bredden findes også toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, gråand, blishøne, svane, skarv og fiskehejre. Man kan også støde på strandskader, stor præstekrave, rødben, stormmåge og nattergal. Sidst på sommeren kan man være heldig at se en rørsanger, der mader en gøgeunge, der er tre gange større end den selv.

I efteråret kan man opleve fiskeørnen styrtdykke mod vandfladen fra 20-30 meters højde. I oktober er bærbuskene i Vaserne fyldt med flokke af drosler, som for eksempel vindrossel, solsort og sjagger. De har travlt med at få sul på kroppen inden flyveturen sydpå.

Om vinteren høres spætternes trommen overalt i Vaserne. I Vaserne yngler lille og stor flagspætte, som begge er sjældne ynglefugle i Danmark. I Furesøen overvintrer hvert år et sort antal andefugle, især mange troldænder. Stor og lille skallesluger er også vintergæster. Rødhalsen hører til de få fugle, der kan finde på at synge om vinteren. Dens sang høres ofte i skumringen.

Furesø er en del af Mølleå-systemet, samt den største sø i dette system. Søen tilføres vand fra Mølleåen, som udspringer i afløbet fra Bastrup sø og løber gennem Farum sø, før den kommer ind i Furesø ved Fiskebæk og løber ud ved Frederiksdal, og videre til Lyngby sø og Bagsværd sø, før den efter 40 km ender i Øresund. Der tilføres vand til Furesø via en kanal fra Vejlesø.

Furesøen er på sit dybeste sted 37,7 m og er dermed Danmarks dybeste sø. Dybdemæssigt er søen delt i to. Den østlige del hedder Store Kalv, og har en gennemsnitlig dybde på 2,5 m, hvorimod resten af søen gennemsnitligt er 16,5 m. I den dybe del er søbunden meget kuperet med skrænter, der visse steder falder stejlt 20 m ned. Furesøen hed oprindeligt Fuursø, fra fuur, det gamle navn for træarten fyr. Skovfyrren var – sammen med birketræet – et af de første træer, som kom til Danmark efter istiden, og søen har derfor tidligere været omgivet af en "urskov" af skovfyr.

Kort over parkeringspladser ved Furesøen og Furesøbad Strand

Kort over parkeringsforhold og brandvej ved Furesøbad Strand

Kontakt

Natur og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Abonner på nyt fra furesoe.dk

Opret dit abonnement her

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback