Overgang fra dagtilbud til FFO/skole
Samarbejdet mellem hjemmet, dagtilbuddet og den nye FFO og skole er vigtigt. Fra forskning ved vi, at der er et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre ”det nye”. Overgangen fra børnehave til FFO og skole involverer mange forskellige fagpersoner. Det kræver koordinering, men også kendskab til den pædagogiske kontekst barnet kommer fra og skal over til samt løbende dialoger om, hvad der pædagogisk set er et godt overgangsforløb i børnehøjde.
Mål for overgangsarbejdet
I overgangen mellem børnehave, FFO og skole skal barnet tage afsked med tætte relationer og velkendte fællesskaber og etablere nye relationer og finde ind i nye fællesskaber. Børnenes oplevelse af deltagelsesmuligheder i det nye er afgørende for, hvordan de finder sig til rette i og kan bidrage til etableringen af nye relationer og fællesskaber.
- At skabe en tryg overgang – kontinuitet og sammenhæng – gennem samarbejde mellem hjem, dagtilbud og skole om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse i overgangen.
- At skabe grundlag for systematisk videndeling mellem fagpersoner, forældre og barn om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Det giver tryghed at have mulighed for at møde sin nye FFO og skole og hilse på nye kammerater og voksne. Derfor skal samarbejdet mellem dagtilbud og FFO/skole indbefatte:
- Forskellige former for skriftlig information, der fortæller om overgangen og hverdagen i den nye FFO/skole.
- Muligheder for at forældre og børn personligt kan møde den nye FFO/skole, de nye voksne og kommende kammerater.
Et velfungerende samarbejde mellem forældrene og de professionelle voksne i dagtilbud, FFO og skole er væsentligt for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der skal allerede ved overgangen til FFO og skole sikres samarbejde og god dialog med forældrene. Derfor skal samarbejdet mellem dagtilbud og FFO/skole indbefatte:
- Fælles overgangsmøder og procedurer for den samlede gruppe.
- Individuelle overgangsmøder og procedurer, når der vurderes at være behov for særlig opmærksomhed på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.
Overgangsforløb i forældreperspektiv
I store træk ser overgangsforløbet for familierne ud som vist i denne tidslinje og gælder for alle børn. Nedslag for børn med behov for en særlig indsats fremgår af beskrivelserne.
Samarbejdsmøde om skolestart
Periode fra juni til august året inden skolestart
Dagtilbuddet taler med forældre om skolestart, barnets behov for støtte og eventuel visitationsproces.
Formål:
- Indledende samtale med forældre om skolestart og dagtilbuddets og forældrenes overvejelser i forhold til barnets behov for støtte i FFO og skole.
- Eventuel orientering om formål med og proces om PPV og indstilling til visitation.
Samarbejdsmøde om skolestart
Periode fra juni til august året inden skolestart
Dagtilbuddet taler med forældre om skolestart, barnets behov for støtte og eventuel visitationsproces.
Formål:
- Indledende samtale med forældre om skolestart og dagtilbuddets og forældrenes overvejelser i forhold til barnets behov for støtte i FFO og skole.
- Eventuel orientering om formål med og proces om PPV og indstilling til visitation.
Skoleindskrivning
Periode fra september og året ud året inden skolestart
Forældre får besked om skoleindskrivning via digital postkasse.
Det er muligt at komme til åbent hus på udvalgte skoler.
Skoleindskrivning
Periode fra september og året ud året inden skolestart
Forældre får besked om skoleindskrivning via digital postkasse.
Det er muligt at komme til åbent hus på udvalgte skoler.
Overgangsbeskrivelse og start i fritidsordning (FFO)
Periode fra januar og frem til maj i det år, planlagt skolestart finder sted
Lokale infomøder om FFO og skolestart for alle forældre.
I Furesø Kommune starter børn i FFO i både februar og maj måned.
Hvis en eventuel visitationsproces igangsættes, er tidslinjen følgende:
- Januar - Opstart på visitation
- Februar - Placeringsmøde
- Marts - Tilbagemelding (afgørelse) til barnets forældre/værge om tilbud på baggrund af placeringsmøde
- Marts og april - Modtagelsesmøde
Modtagelsesmøde
Formål
- At forældre og FFO/skole får en god start på samarbejdet om barnets trivsel, læring og udvikling i FFO og skole - understøttet af medarbejdere på dagtilbudsområder, der kender barnet og familien.
- At FFO og skole hører forældre og dagtilbud fortælle om barnet og får en "forlomme" i forhold til at skabe gode relationer til barnet.
- At forældrene hører, hvordan FFO og skole tilrettelægger en hverdag, hvor barnets behov kan imødekommes.
Overgangsbeskrivelse og start i fritidsordning (FFO)
Periode fra januar og frem til maj i det år, planlagt skolestart finder sted
Lokale infomøder om FFO og skolestart for alle forældre.
I Furesø Kommune starter børn i FFO i både februar og maj måned.
Hvis en eventuel visitationsproces igangsættes, er tidslinjen følgende:
- Januar - Opstart på visitation
- Februar - Placeringsmøde
- Marts - Tilbagemelding (afgørelse) til barnets forældre/værge om tilbud på baggrund af placeringsmøde
- Marts og april - Modtagelsesmøde
Modtagelsesmøde
Formål
- At forældre og FFO/skole får en god start på samarbejdet om barnets trivsel, læring og udvikling i FFO og skole - understøttet af medarbejdere på dagtilbudsområder, der kender barnet og familien.
- At FFO og skole hører forældre og dagtilbud fortælle om barnet og får en "forlomme" i forhold til at skabe gode relationer til barnet.
- At forældrene hører, hvordan FFO og skole tilrettelægger en hverdag, hvor barnets behov kan imødekommes.
FFO-start
FFO-start 1. februar og 1. maj
I Furesø starter kommende skolestartere i FFO enten pr. 1. februar eller pr. 1. maj. Ved at børnene flytter fra børnehave til FFO i mindre grupper, får medarbejderne i FFO bedre mulighed for at have fokus på de enkelte børns oplevelse af overgangen samt deres behov i forbindelse med overgangen.
Det er ca. 1/3 af den kommende 0. årgang, der starter i FFO pr. 1. februar. I det enkelte dagtilbud kan børnegruppen godt fordele sig lidt anderledes end hhv. 1/3 og 2/3 på de to datoer. Så vidt det er muligt starter børnene sammen med nogle af deres kammerater fra børnehaven.
De børn, der starter i FFO pr. 1. februar, er børn, der på dette tidspunkt er klar til, at der skal ske noget nyt.
Blandt de 2/3 af årgangen, der starter i FFO pr. 1. maj er de børn, der har behov for en særlig indsats.
I enkelte situationer kan det være en pædagogisk vurdering, at et barn med behov for en særlig indsats, vil trives bedst ved at starte i FFO 1. februar. Det kan fx være et barn, der flytter til kommunen i foråret optil skolestart eller det kan være et barn, der har gode relationer til andre børn, der skal gå på samme skole og som flyttes pr. 1. februar.
Det er en pædagogisk vurdering, hvilke grupper af børn, der flyttes hvornår. De pædagogiske medarbejdere i børnehaven kender børnene og deres samspil i børnefællesskaberne. Forældrene orienteres om den pædagogiske begrundelse for starttidspunkt.
FFO-start
FFO-start 1. februar og 1. maj
I Furesø starter kommende skolestartere i FFO enten pr. 1. februar eller pr. 1. maj. Ved at børnene flytter fra børnehave til FFO i mindre grupper, får medarbejderne i FFO bedre mulighed for at have fokus på de enkelte børns oplevelse af overgangen samt deres behov i forbindelse med overgangen.
Det er ca. 1/3 af den kommende 0. årgang, der starter i FFO pr. 1. februar. I det enkelte dagtilbud kan børnegruppen godt fordele sig lidt anderledes end hhv. 1/3 og 2/3 på de to datoer. Så vidt det er muligt starter børnene sammen med nogle af deres kammerater fra børnehaven.
De børn, der starter i FFO pr. 1. februar, er børn, der på dette tidspunkt er klar til, at der skal ske noget nyt.
Blandt de 2/3 af årgangen, der starter i FFO pr. 1. maj er de børn, der har behov for en særlig indsats.
I enkelte situationer kan det være en pædagogisk vurdering, at et barn med behov for en særlig indsats, vil trives bedst ved at starte i FFO 1. februar. Det kan fx være et barn, der flytter til kommunen i foråret optil skolestart eller det kan være et barn, der har gode relationer til andre børn, der skal gå på samme skole og som flyttes pr. 1. februar.
Det er en pædagogisk vurdering, hvilke grupper af børn, der flyttes hvornår. De pædagogiske medarbejdere i børnehaven kender børnene og deres samspil i børnefællesskaberne. Forældrene orienteres om den pædagogiske begrundelse for starttidspunkt.
Skolestart
Skolen starter efter sommerferien i august
Forhåbentlig
får alle børn en rolig og tryg første dag og første tid i skolen.
Skolestart
Skolen starter efter sommerferien i august
Forhåbentlig
får alle børn en rolig og tryg første dag og første tid i skolen.
Furesøs overgangskanon
Alle børn, der starter i FFO i Furesø Kommune, skal have en god overgang fra deres børnehave og en oplevelse af sammenhæng mellem det fællesskab, de siger farvel til i børnehaven, og det nye fællesskab, de træder ind i, i FFO og skole.
Furesø overgangskanon skaber nogle fælles erfaringer og referencerammer fra barnets børnehavetid, som arbejdet i FFO og 0. klasse kan tage afsæt i.
Overgangskanonen skal styrke børnenes oplevelse af at have erfaringer, som er relevante og brugbare, og dermed have deltagelsesmuligheder i det nye fællesskab og den nye pædagogiske kontekst, de indgår i. Over-gangskanonen skal både afspejle erfaringer og oplevelser som børnene har haft som individer og som børne-grupper har haft i fællesskab. I overgangskanonen arbejdes også med at inddrage børnenes forventninger til overgangen fra den kendte børnehave til det ukendte liv i FFO og skole og at støtte børnene i hvordan de kan binde verdenen fra børnehaven sammen med den nye verden i FFO og skole.
Den fælles kommunale overgangskanon består af fire elementer:
- gensidige besøg mellem børnehaver og FFO
- fælles erfaringer med leg, sang samt rim og remser
- at arbejde med ”Progressionscirkler”
- individuelle breve
Forskning belyser tre faser i en overgangsproces: Forberedelsesfasen, hvor børnene gør sig forestillinger om de forandringer barnet står overfor; hvordan det vil være at befinde sig det nye sted, og hvad det vil kræve af barnet, overvejelser om barnet mon kan leve op til de krav og forventninger, og forbereder sig på at tage afsked. Separationsfasen, hvor barnet gør sig forestillinger og forventninger om livet i FFO og skole og om deres nye venner. Integrationsfasen, hvor barnet skal genskabe sig selv, sin identitet i det nye miljø, og hvor deltagel-sesmuligheder er vigtige.
Væsentlige faktorer, der understøtter gode overgange, er:
- positive samarbejder mellem forældre og professionelle
- viden om normer og regler i det nye miljø, så barnet kan agere hensigtsmæssigt
- en ”storeven”, der øger oplevelsen af at høre til og være betydningsfuld
- tryghed, især i tider med mindre voksenopsyn, fx frikvarter, legeplads og toilet
Overgangskanonen afspejler mål i den styrkede pædagogiske læreplan, folkeskolens fælles mål, Furesø Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Det fælles læringssyn og dannelsessyn.
Alle kommunale, selvejende og private dagtilbud, FFO’er og kommunale skoler skal inddrage overgangskanonen i deres pædagogiske arbejde med børn i overgangen fra børnehave til FFO og skole.
Overgangskanonen supplerer beskrivelsen af procedurer for overgangen, herunder samarbejdet mellem med-arbejdere i børnehave, FFO og skole og den overgangsbeskrivelse, der udarbejdes for alle børn.
Overgangskanonen giver plads til lokale aftaler om samarbejde og pædagogiske tiltag, som børnehaver og FFO og skole har gjort i forbindelse med samarbejdet omkring børnenes overgang.
Børn, der ikke har gået i børnehave i Furesø Kommune, bliver ved skoleindskrivning orienteret af Pladsanvisningen om overgangskanonen, så de har mulighed for at koble sig på elementer i overgangskanonen sammen med deres forældre, og kan få den bedst mulige start i FFO og skole.
Alle børn besøger en lokal FFO og skole - så vidt muligt den FFO og skole, som børnene selv skal gå på. Hvis det ikke er muligt, opfordres forældrene til at arrangere et besøg for deres barn.
Formål: At børn får viden om livet i skoler og FFO’er og begynder at få øje for de nye muligheder, som FFO og skole tilbyder.
FFO og skole besøger børnehaverne inden årgangen starter i tidlig FFO. Lokalt aftales, hvornår disse besøg foregår, om skole og FFO kommer sammen samt antallet af besøg.
Børnehaverne inviteres til at besøge FFO og skole ved lejlighedsvise arrangementer, som idrætsdag, teaterforestillinger og lignende.
Skole og FFO arrangerer besøgsdage i måneden inden børn skal starte i tidlig FFO. På disse dage besøger børn den skole, som de skal gå på.
Alle besøg skal forberedes og et tilpasset indhold i besøget skal aftales. Ved alle besøg bruges de fælles erfaringer børnene har med leg, sang og rim-remser. Ved besøg kan nuværende 0.klasser vise rundt: ”Det her er vores FFO og skole”.
Børnehaverne samarbejder fortrinsvis med de FFO’er og skoler, som de ligger fysisk tæt på og som flest børn skal gå i. I Farum ligger dagtilbud mere spredt end skoledistrikterne. For at gøre samarbejdet mellem børne-have og FFO-skole mere overskueligt, er der lavet en fordeling, efter erfaring for hvilke skoler børnene går til. Det er i disse samarbejdsgrupper, at det tætte overgangssamarbejde foregår.
Alle børn kender den samme leg, sang og de samme rim og remser.
Formål:
- For at sikre, at alle børn oplever, at de har relevante erfaringer, arbejder alle børnehaver og FFO/skoler med et repertoire af en leg, en sang og en bog som alle børn har kendskab til og kan byde relevant ind i forhold til.
- Det vil give alle børn mulighed for at være aktivt deltagende i fælles aktiviteter i deres nye FFO og skole. Legen, sangen og bogen er valgt ud fra, at de passer til den udviklingsperiode, som børn er i omkring 6 årsalderen, hvor overgangen til FFO og skole sker.
Leg: ”Alle mine kyllinger”
Sang: ” Jeg har en rokketand”
Rim og remser: ”Halfdan Rasmussens ABC”
Formål:
- At alle børn kommer i FFO og skole med svar på nogle af de spørgsmål, de har stillet sig til, hvordan livet i FFO og skole bliver.
- At det pædagogiske personale i FFO og skole kan blive klogere på, hvad børn spekulerer over, er bekymrede for og hvilke forestillinger de gør sig om livet i FFO og skole. Og på den baggrund kan møde børnene, hvor de er, og arbejde videre hvor børnehaven slipper børnene.
- At alle børn har oplevet at formulere mål for, hvad de gerne vil vide mere om, at formulere hypoteser og undersøge samt reflektere.
- At alle børn har oplevet progression: Oplevet at de nu ved mere, end de vidste før, de undersøgte det. Metoden Progressionscirkler kan benyttes i mange andre læringssituationer i børnehave, FFO og skole.
Børnehaverne arbejder med, at børn formulerer, hvad de ved og forventer af FFO og skole (inderste cirkel), hvad de vil undersøge (mellemste cirkel), og hvad de finder ud af på deres besøg i FFO og skole (yderste cirkel).
Børn og pædagoger beskriver med tekst og symboler/udklip/tegninger på en planche de spørgsmål, børnene stiller sig, og de svar de finder, evt. med hjælp fra pædagogiske medarbejdere fra FFO og skole.
Planchen afleveres til FFO og skole, når børnene starter der. FFO og skole arbejder med afsæt i de forestillinger og undersøgelser, som børn har lavet.
Formål:
- At børn får sat ord på de forestillinger og forventninger som de gør sig i forberedelsesfasen, at de forbereder sig på at tage afsked, separationsfasen.
- At støtte børnene i integrationsfasen, hvor barnet skal genskabe sig, sin identitet i det nye miljø, hvor deltagelsesmuligheder er vigtige.
- At de voksne omkring børnene får indblik i de forestillinger, bekymringer og forhåbninger børn gør sig i forhold til den forestående overgang og kan bruge denne indsigt til at støtte børnene i overgangen.
Børnehaver skriver sammen med det enkelte barn et brev:
- hjemme hos mig bor…
- mine bedste lege er…
- i børnehaven er jeg god til…
- jeg kommer til at savne…
- i FFO og skole glæder jeg mig til…
FFO’en hænger brevene op, således at siden med foto af barnet og barnets bedste lege bliver synlig for de andre børn. Derved kan børnene få blik for, hvilke børn der kan lide at lege det samme som dem selv, og som de med fordel kan invitere til leg med.
Beskrivelsen af børnenes oplevelse af egne kompetencer, savn og forventninger giver pædagogiske medarbejdere i FFO et kendskab til børnene, som de kan medtænke når de skaber relationer til de enkelte børn og arbejde for at børnene tackler deres savn og forventninger på relevante måder.
