Kom godt i gang som iværksætter
Har du fået en genial idé og skal i gang med at føre den ud i livet? Se her hvordan du kommer i gang som iværksætter.
Vi anbefaler, at du starter med at få et overblik på Virksomhedsguiden, hvor du kan finde beskrivelse af virksomhedsformer, momspligt, forretningsplaner – og en tjekliste over, hvad du som minimum skal huske at tænke på.
Derefter kan du kontakte Erhvervshuset og få en aftale med en forretningsudvikler. Erhvervshuset har et team, som har speciale i de særlige udfordringer, der er forbundet med etablering af virksomhed. Det kan f.eks. være salgsstrategier, forretningsmodellering, tidlig finansiering eller ganske enkelt overblik og strategisk udvikling.
Har du behov for et kontor?
Har du behov for plads til at vokse, så er Furesø Iværksætterhus måske noget for dig.
Har du brug for en snak?
Du er altid velkommen til at kontakte Furesø Kommunes erhvervskonsulent for en snak om hvordan du kommer i gang.