En byggeproces kan være en omfattende proces med teknisk lovgivning og en masse fagord. Vi har her samlet en byggeordbog, typiske spørgsmål/svar og andre informationer, som du skal være opmærksom på.

Der er desuden anderledes regler, hvis du vil bygge, når du bor i landzone eller i et fredet område.

  • Byggeordbog

    Afstand til skel

    Der findes en række regler i det gældende bygningsreglement og i lokalplaner om, hvor tæt på naboens grund, man må bygge

    BBR-meddelelse

    Dokument med oplysninger om din ejendom. Oplysningerne i BBR-meddelelsen er ikke udtryk for, om forholdene på ejendommen er lovlige eller ej. Det er dig som ejendomsejer, der skal sørge for rettelser.

    Bebyggelsesgrad

    Bebyggelsesgradberegning er den ældste form for bebyggelsesregulering, knyttet til forholdet mellem grundens størrelse og bebyggelsens omfang, som omfatter alt byggeri; Bolig, udhuse, garager, carporte m.v.. Den har været anvendt siden 1800-tallet.

    Bebyggelsesgraden angiver forholdet mellem det areal, der bliver bebygget, og grundens areal. Antallet af etager indgår således ikke i selve beregningen, men kan være fastsat i en deklaration eller byplanvedtægt.

    Bebyggelsesprocent

    Forholdet mellem grundens størrelse og det samlede etageareal. Hvis grunden fx er 1000 kvadratmeter, og husets samlede etageareal er på 200 kvadratmeter, er bebyggelsesprocenten 20. Se også under etageareal.

    Bebyggelsesprocenten blev indført i 1977 i ”Bygningsreglementet” og er landsdækkende, altså gældende i områder der ikke er reguleret af lokalplaner, byplanvedtægter eller deklarationer. Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundens areal.

    Bebyggelsesprocenten er i det gældende bygningsreglement fastsat til 30 % for enfamiliehuse og 40 % for dobbelthuse, og så kan der derudover opføres 50 m² carport/garage/udhus uden at det tæller med i bebyggelsesprocenten.

    En del af kommunens boligområder er stadig omfattet af ældre byplanvedtægter, lokalplaner eller deklarationer, som opererer med henholdsvis bebyggelses- og udnyttelsesgrader.

    Byg og Miljø

    Byg og Miljø er et statsligt selvbetjeningssystem, der støtter dig i din ansøgningsproces og giver dig overblik over din bygge- eller miljøansøgning.

    Du kan søge om bl.a. byggesager samt indmelde, at du er gået i gang med byggearbejdet, eller er færdig med det. Du kan også søge om jordvarmeanlæg, faskiner eller anmelde/sløjfe af en olietank.

    Byggelinje

    En afstand, som ingen form for byggeri må overskride. Der vil typisk være tale om vejbyggelinjer, hvor afstanden regnes fra vejmidte.

    Byggetilladelse

    Et dokument, som kommunen udsteder, før et påtænkt og projekteret byggeri sættes i gang. Alle til- og nybygninger må kun opføres, hvis man har en sådan tilladelse.

    Bygningsreglement

    Regelsæt som i detaljer fortæller, hvordan større byggerier skal udføres. Der kommer jævnligt et nyt, så være sikker på, at du benytter det nyeste.

    Deklaration/servitut

    Bestemmelse som er tinglyst på en eller flere ejendomme.

    Dispensation

    Hvis du har byggeønsker, som ikke kan tillades inden for lovgivningen, kan du søge om dispensation. Det er kommunens skøn, om vi giver dispensation eller ej.

    Etageareal

    Det samlede areal af alle etager i huset kaldes etageareal. En præcis udregning kræver kendskab til en række detaljer og forbehold. Småbygninger fx kan indgå i beregningerne. Reglerne kan findes i bygningsreglementet.

    Færdigmelding

    Når et byggeri er opført på baggrund af en byggetilladelse, skal kommunen have besked, når byggeriet er færdigt.

    Ibrugtagningstilladelse

    Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må først tages i brug, når der kommer en tilladelse fra kommunen.

    Meld derfor byggeriet færdigt via Byg og Miljøs hjemmeside, når du har hamret sidste søm ind, og malingen er tør, og du er klar til at tage byggeriet i brug.

    Lokalplan

    Lokalplaner kan rumme detaljerede bestemmelser om, hvad man må og ikke må på sin ejendom.

    Matrikel/matrikelkort

    Din grund kaldes også en matrikel. Den har et matrikelnummer, og den er tegnet ind på et matrikelkort, som fås hos Geodatastyrelsen.

    Tinglysning

    Vilkår for din ejendom tinglyses. Det vil sige, at det fremgår digitalt af ejendommens blad i tingbogen.

    Udnyttelsesgrad

    Udnyttelsesgradberegningen blev indført første gang i Københavns Kommune i 1939 og har været anvendt landet over i perioden 1939 til 1977, hvor bebyggelsesprocentberegningen blev indført.

    Udnyttelsesgraden angiver forholdet mellem bebyggelsens samlede etageareal og grundens areal. Til grundens areal skal lægges et tillægsareal, svarende til den halve bredde af vejen langs grundens sider mod vej.

    Denne beregningsmetode har den svaghed, at en grunds bebyggelsesmuligheder varierer efter udformning og beliggenhed.

    To arealmæssigt lige store grunde kan ved maksimal udnyttelse bebygges forskelligt. Den ene grund kan være lang og smal med en lille vejside og dermed et lille tillægsareal, mens den anden kan være en hjørnegrund med to vejsider og dertil hørende stort tillægsareal.

  • Spørgsmål og svar om byggeri

    Kan jeg bygge carport, garage, udhus m.m. uden at søge?

    Både JA og NEJ. Du kan opføre garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger uden byggetilladelse fra Furesø Kommune, når det samlede areal af alle småbygninger inklusiv de nye byggeri er under 50 m2.Er det samlet set over 50 m2, kræver det en byggetilladelse.

    Uanset om dit byggeri kræver en byggetilladelse eller ej, , så vær opmærksom på, at Bygningsreglement 2018 og eventuelle lokalplaner og servitutter kan stille andre krav, som du som ejer er ansvarlig for at overholde. Det kan fx være i forhold til afstand til skel, højdebegrænsninger eller længdebegrænsninger.

    Du kan finde Bygningsreglement 2018 på bygningsreglementet.dk, lokalplaner på plandata.dk og servitutter på tinglysning.dk.

    Når du er færdig med dit byggeri, skal du give besked til BBR via bbr.dk/ret.

    Er der skrappe tekniske krav til mit boligbyggeri?

    Byggeri af enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse, tilbygninger til disse m.m. skal overholde alle tekniske krav i bygningsreglementet.

    Furesø Kommune skal ikke sagsbehandle de tekniske forhold i disse byggerier, men vi skal sikre os, at du senest, når du færdigmelder dit byggeri, har underskrevet en erklæring og indsendt den til os sammen med alt relevant teknisk dokumentation til sagen.

    Skal jeg efterisolere mit gulv, når jeg bygger nyt?

    NEJ. Når du fx hugger dit gulv op, lægger gulvvarme og ny belægning, har du ikke pligt til at efterisolere. Men det er naturligvis en god idé at gøre det.

    Skal jeg efterisolere mit tag, når jeg bygger nyt?

    Når du skifter tag, har du pligt til at efterisolere. Det vil sige, lægger du fx nyt stålpladetag ovenpå det gamle tag eller lægger ny tagpapdækning i form af underpap og overpap, så skal du isolere taget efter de almindelige regler for byggeri i bygningsreglementet.

    Er det vigtigt at radonsikre sin bolig?

    Radon er en radioaktiv luftart, som er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssig betydning at holde indholdet af radon i luften indendørs på et så lavt niveau som muligt.

    Kan Furesø Kommune sende kopier af tegninger fra en ejendomsmappe til mig?

    NEJ. Men du kan se alle lukkede byggesager m.m. i vores digitale byggesagsarkiv.

    Hvis du skal bruge tegninger fra en igangværende byggesag, kan du eller din byggerådgiver skrive til os hos By og Miljø på bme@furesoe.dk og bede om kopi af det materiale, du skal bruge.

    Kan min byggetilladelse blive forlænget?

    NEJ. En byggetilladelse gælder i 1 år og bortfalder, hvis arbejdet ikke er gået i gang inden da. Er du ikke begyndt inden for et år, skal du altså søge om en ny byggetilladelse

    Fastsætter bygningsreglementet min byggemulighed?

    Både JA og NEJ. I bygningsreglementet er der fastsat en bebyggelsesprocent for blandt andet enfamiliehuse, men hvis en lokalplan eller byplanvedtægt har fastsat noget andet for din ejendom, så gælder disse bestemmelser forud for reglerne i bygningsreglementet. Kun hvis der slet ikke gæler en lokalplan eller byplanvedtægt kan du benytte byggemuligheden, der er fastsat i bygningsreglementet.

    Har jeg ret til at bygge nyt, hvis jeg river min gamle bygning ned?

    NEJ. Ikke nødvendigvis. Når en bygning er revet ned eller brændt, så er den væk, og du skal søge om enhver ny bygning. Din gamle garage kan for eksempel være placeret tættere på vejen, end det nu er tilladt ifølge en ny lokalplan for dit boligområde.

    Må jeg terrænregulere i min have?

    Både JA og NEJ. Der er tit fastsat regler for en maksimal terrænregulering i en lokalplan eller i en deklaration. Dem skal du overholde.

    Er der ikke sådanne regler på din grund, så siger bestemmelserne i Byggelovens § 13, at Furesø Kommune kan påbyde dig at ændre en terrænregulering, hvis vi skønner, den er til gene for din nabo.

    Vejledende regler om terrænregulering siger, at der altid bør være mindst 0,5 m fra skel og hen til hvor terrænreguleringen begynder. Herfra må en skråning så ikke have en stejlere hældning end 38°. Og du må ikke have hævet opholdsareal nærmere naboskel end 2,5 m.

  • Landzoner, fredninger og beskyttelseslinjer

    Hvis du skal bygge i nærheden af en skov eller sø, eller vil bygge i landzoner eller fredede områder, gælder der særlige regler.

    Er du i tvivl om reglerne, er velkommen til at kontakte By og Miljø få hjælp.

  • Etabler ny eller ombygning af overkørsel
    En overkørsel er en adgang for kørende færdsel fra en offentlig vej eller privat fællesvej til en ejendom.
    Hvis du ønsker at ændre din overkørsel fx ved at gøre den bredere eller flytte den, skal du søge om tilladelse hos os i Vej og Park i Furesø Kommune.

    Læs mere om krav til overkørsler og  selvbetjeningslink for at søge.

  • Tilladelse til at opstille containere og skurvogne på vejen

    Har du brug for at råde over et offentligt vejareal i forbindelse med dit byggeprojekt eller lign. fx til at oplagre byggematerialer, containere eller opstille stillads, så skal Vej og Park ansøges om en rådighedstilladelse.

    Containerens ejer skal søge

    Det er ejeren af containeren eller skuret, der skal søge om tilladelse, og ikke lejeren. Det skyldes, at ejeren er ansvarlig for placering, afmærkning og af- og pålæsning.

    Opstår der skader på vejarealet eller andre gener

    Hvis der opstår skader på vejareal eller andre gener, vil Vej og Park rette henvendelse til ejeren af containeren, skuret mv.

    Har du ikke den nødvendige tilladelse, kan du få en bøde for ulovlig brug af vejareal. I særlige tilfælde kan vi fjerne containeren, skuret mm. for ejerens regning.

    Her søger du

    Du søger om tilladelsen via hjemmesiden virk.dk.