Furesø Kommune tilbyder tryghedsvandringer til alle grundejer-, andels- og boligforeninger.
På en tryghedsvandring går vi en tur rundt i jeres boligområde. Her vil I sammen med en en ekspert tage indbrudstyvens briller på og sammen tale om og tage billeder af de ting, der med fordel kan ændres. Målet med tryghedsvandringer er, at I som beboerne selv kan gøre livet som indbrudstyv så surt som muligt. Med jer hjem får I en rapport med gode råd og forslag til forbedringer samt billeder fra tryghedsvandringen. Rapporten kan I herefter bruge til det videre arbejde med indbrudforebyggelse i jeres boligområdet.
Tryghedsvandringerne er forberedt og udviklet i samarbejde Nordsjællands Politi og Det Kriminalpræventiv Råd. Det betyder at de medarbejdere der foretager tryghedsvandringer i Furesø Kommune har den seneste viden om indbrudsforebyggelse.
Tryghedsvandringer er et tilbud til alle borgere i Furesø Kommune, men vi følger nøje med i indbrudsstatistikkerne, og tager direkte kontakt til de grundejer-, andelsbolig-, og boligforeninger, som vi kan se, har været hårdt ramt af indbrud den seneste måned.
Tryghedsvandringer kan bestilles ved at sende en mail til indbrud@furesoe.dk
Kontakt
Center for Børn og Voksne
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000