--- title: "Øget biodiversitet på Baunesletten" description: "Læs om Furesøs projekt om værdifulde naturområder." date: "2026-03-24" created: "2026-02-11" --- [Hjem](https://www.furesoe.dk/) [Vær med](https://www.furesoe.dk/vaer-med) [Udvikling af Furesø](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe) [Natur og miljø](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/natur-og-miljoe) [Øget biodiversitet på Baunesletten](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/natur-og-miljoe/oeget-biodiversitet-paa-baunesletten) # Øget biodiversitet på Baunesletten Furesø Kommunes vision er at samle nogle af kommunens mest værdifulde naturområder i et større sammenhængende naturareal, med græsning af store planteædere. ## Øget biodiversitet på Baunesletten Furesø Kommune arbejder på at forbedre forholdene for dyr, planter og svampe på Baunesletten. Furesø Byråd vedtog d. 26. marts 2025 en plan for at skabe mere biodiversitet på Baunesletten. Naturplejen vil omfattet en kombination af græsning, forårsafbrænding og høslæt. ### Græsning Der etableres 2 græsningsfolde på Baunesletten. En stor fold på ca. 13,5 ha og en mindre fold på ca. 3 ha. Den store fold er under etablering og der går nu 2 Dexter-kvæg i den røde og turkis del af folden. Udvidelsen til den gule del af folden er forventelig klar inden udgangen af 2025 og folden udvides med de orange dele, så snart der er indhentet en tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning (SGAV) til at afgræsse de skovbevoksede arealer. Græsningsprojektet laves sammen med Naturstyrelsen Hovedstaden og Københavns Kommune, som ejer dele af arealerne. Der skal fremover græsse to Dexter-kvæg i den store fold hele året. Kreaturerne får lov til at gumle på græs og træers skud året rundt. På den måde hjælper de med at holde vegetationen nede, så der bliver mere lys i området. Denne dynamik skaber flere levesteder for flere dyr, planter og svampe. Den lille fold, som omfatter arealer ejet af Københavns Kommune, udføres forventeligt i løbet af vinteren 2025 - 2026, og folden er dermed klar til at to kreaturer kan græsse området over den kommende vinter. Furesø Kommune har givet dispensation fra museumslovens § 29a og landzonetilladelse til etablering af en kreaturovergang over et beskyttet dige, for at dyrene kan komme over diget og ind i Ryget Skov. Klagefristen udløb den 18. juni 2025. [Tilladelse: Kreaturovergang over dige](https://www.furesoe.dk/hoeringsportalen/detaljevisning?hid=F0A5BBB0-AF0E-44C9-B5D0-D06A5C727663) [Dispensation: Kreaturovergang over dige](https://www.furesoe.dk/hoeringsportalen/detaljevisning?hid=A80A9FED-5706-44A8-93F2-AD125362426E) ![](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/34dc8d94-9133-4952-27b1-08dda22a7775?width=800) Kortforklaring: - Rød: Eksisterende fold - Turkis: Udvidelse 1 - Gul: Udvidelse 2 - Orange: Udvidelse 3 - Blå: Lille fold - Gul firkant: Læskur - Blå stjerne: Kvægovergang - Rød stjerne: Vandpost #### Kvæget, tilsyn og dyrevelfærd Dexter er en gammel kvægrace, der formentlig er fremavlet af kelterne og er den mindste af de danske kvægracer. Dexter er hårdfør og tykpelset og kan klare koldt og vådt vejr og kan omsætte grov og næringsfattig plantevækst til tilvækst. Furesø Kommune står for dyrenes velfærd, når de bliver sat ud i indhegningen. Der føres tilsyn med dyrene, sådan som reglerne i lovgivningen foreskriver, og anbefalingerne fra de dyrlæger, der fører tilsyn, skal følges. Der kan opstå knaphed på mad, specielt sidst på vinteren og i det tidlige forår, især hvis det f.eks. har været en lang og hård vinter med sne og frost. Her kan Furesø Kommune vælge at give dyrene ekstra hø eller andet foder for at sikre, at dyrene får nok at æde, alternativt at flytte dem til en anden lokation. #### Færdsel i foldene: Giv dyrene ro De dyr, der anvendes i de bynære græsningsprojekter, er rolige og fredelige og udvælges nøje. Dyrene kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. Det er strengt forbudt at fodre dyrene. Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende. Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder. Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på. Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem Du må gerne tage din hund med i folden men kreaturer kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene. ### Forårsafbrænding og høslæt Furesø Kommune udfører naturpleje i form af kontrolleret forårsafbrænding på en række værdifulde naturområder i kommunen, herunder Baunesletten. Det sker i marts og april, når vejrforholdene er gunstige for afbrænding og udføres af Driftsgården. Hvis det pga. vejrforhold ikke er muligt at afbrænde på Baunesletten, vil det de enkelte år blive vurderet , om der tages et høslæt som alternativ. Her skal der tages højde for violetrandet ildfugl, samt at hvis der tages sent høslæt, vil der ikke være plantemateriale til afbrænding det efterfølgende år. Forårsafbrænding som naturpleje er det bedste alternativ til at opretholde en artsrig lysåben natur på steder, hvor det ikke er praktisk muligt at indføre helårsgræsning. Derfor udføres hvert år afbrænding på hele den del af Baunesletten, som ikke afgræsses. Dette er senest udført i marts 2026. På Baunesletten har kommunen desuden afbrændt vissent græs i dele af græsningsfolden i marts 2026. Det har vi gjort, da dyrene ikke har kunne nå at spise al vegetationen, her inden vækstsæsonen starter igen. Når dyrene ikke ”har spist op” så er det en fordel at afbrænde det visne græs, så der kan komme lys ned til jordbunden her i foråret, da der så vil være flere blomstrende urter som kan spire. Flere blomstrende urter giver mere mad til insekter og sommerfugle, og dermed også alle de andre dyr som lever af insekter. I 2027 vil de græssende dyr have spist op, da de så har gået på folden i et helt år, og der vil derfor ikke være noget vissent græs til afbrænding i folden. Naturpleje på Baunesletten Læs mere om afgræsning og afbrænding på de dele af Baunesletten, som ikke afgræsses [Natur360 notat](https://www.furesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/c3d75472-5ce7-4ea1-8c28-08dd77ca345a) ## Dit overblik: Svar på de mest stillede spørgsmål ifm. biodiversitet på Baunesletten ### Hvad er naturnær græsning? Naturnær græsning, rewilding, naturlig græsning eller helårsgræsning - kært barn har mange navne. Fælles er, at alle begreber refererer til en praksis, hvor dyr får lov til at græsse og gumle på græs og træers skud året rundt. På den måde hjælper de med at holde vegetationen nede, så der bliver mere lys i området. Denne dynamik skaber flere levesteder for flere dyre- og plantearter. ### Hvorfor er naturnær græsning godt for biodiversiteten? Danmarks dyre- og planteliv er i tilbagegang (https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/roedliste-2030). Vores bestøvere som fx bier, svirrefluer og sommerfugle lider på grund af tab af levesteder. Fuglene er i tilbagegang på grund af manglende plads til yngleområder og færre fødekilder, som plantefrø og insekter. Og sådan kunne historien fortsætte. Forskningen viser, at helårsgræsning med heste og kvæg er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde. De store dyr bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur med flere blomster, insekter og fugle. https://onlinelibrary.wiley.com/share/NBUE79NAFY69DZ5F6KIC?target=10.1111/avsc.12718 Dyrene bidrager ved at spise lysninger i krat og skov og sørger for, at der kommer flere blomster og mindre græs. At dyrene går på arealerne i vinterhalvåret, gør en verden til forskel for at begrænse dominerende grove græsser og skabe plads til mindre blomsterplanter. Dyrene æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede. Om vinteren gnaver dyrene til tider i træernes bark og knopper, og de fremmer dermed krogede, skæve og hullede såkaldte veterantræer – og skaber dermed nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser. Naturnær græsning uden tilskudsfodring anbefales, hvor der er tilstrækkeligt med plads og en varieret plantevækst, som giver mulighed for tilstrækkeligt med føde året rundt, læ og tørre liggepladser. Ved naturnær græsning er det primært mængden af tilgængelig føde i vinterhalvåret, der bestemmer bæreevnen. Helårsgræsning har mange gavnlige effekter, som skyldes en kombination af påvirkninger i både sommer- og vinterhalvåret. Dyrenes efterladenskaber skaber levesteder for specialiserede svampe og insekter. I løbet af vinteren og foråret bides vegetationen ned, hvilket sikrer masser af lys og varme til planterne. Om sommeren kan de relativt få dyr ikke følge med plantevæksten, hvilket giver masser af plads til blomstring. Flere blomster, efterladenskaber, veterantræer og lysåbne vandhuller øger mængden og diversiteten af insekter, hvilket forplanter sig opad i fødekæden og øger fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus. De årstidsbestemte variationer i dyrenes valg af habitat og føde resulterer i en mere heterogen afgræsning, der skaber en større strukturmæssig variation end sæsongræsning. For eksempel er plantevæksten på de foretrukne græsningsarealer græsset ned, når væksten starter om foråret, hvilket giver lys og plads til nye lyskrævende planter og skaber solopvarmede pletter med bar jord, som er til gavn for varmekrævende dyr. Naturnær græsning uden tilskudsfodring anbefales, hvor der er tilstrækkeligt med plads og varieret plantevækst, som giver mulighed for føde året rundt, læ og tørre liggepladser. Ved naturnær græsning er det primært mængden af tilgængelig føde i vinterhalvåret, der bestemmer bæreevnen. ### Hvad er en rødliste? En rødliste er en oversigt over vurderinger af arters risiko for at uddø. Disse vurderinger foretages på baggrund af et sæt internationale regler og kriterier, der fastsættes af organisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN). Rødlisten rummer først og fremmest information om, i hvilken grad en dyre- svampe- eller planteart er truet af uddøen inden for relativt nær fremtid. Den enkelte arts trusselsniveau opgøres på følgende kategorier: - Regionalt uddød (RE) - Kritisk truet (CR) - Truet (EN) - Sårbar (VU) - Næsten truet (NT) - Livskraftig (LC) - Utilstrækkelige data (DD) - Vurdering ikke relevant (NA) - Ikke vurderet (NE). Rødlisten rummer også informationer om mange af arternes levesteder, trusler og andre supplerende data. [Læs mere hos INSTITUT FOR ECOSCIENCE, Aarhus Universitet](https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/om-roedlisten/faq) ### Hvilke dyr kan man bruge i naturnær græsning? Man bruger dyr, som er skabt til at leve på naturens præmisser. Disse dyr kalder man robuste racer. De er er tilpasset vores klimaforhold og kan gå ude året rundt. I naturnær græsning benytter man ofte kvæg, heste, geder, får eller uldsvin. [Læs mere i Naturplejeportalen v. Institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet](https://www.researchgate.net/profile/Rita-Buttenschon/publication/329801829_Naturplejeportalen_Samlet_rapport_web/links/5c1b60f6458515a4c7eb24d7/Naturplejeportalen-Samlet-rapport-web.pdf) ### Hvilke fordele har samgræsning med flere forskellige dyrearter? Samgræsning – det vil sige græsning med flere dyrearter som heste og okser på samme fold – har en række fordele. - Heste og okser har forskellige fødepræferencer, og de kan derved bedre udnytte føden på arealet. Det sikrer et mere naturligt græsningstryk til gavn for biodiversiteten. - Det bidrager til spredning af forskellige typer plantefrø - Dyrenes efterladenskaber understøtter forskellige typer gødningsfauna - Det reducerer naturligt mængden af parasitter, hvilket betyder øget dyrevelfærd. Det skyldes, at okser er drøvtyggere, og heste ikke er. En række parasitter kan ikke skifte mellem okse og hest som vært. - De forskellige dyr giver flere forskellige naturoplevelser for de besøgende i området.  ​ ### Hvordan sikrer Furesø Kommune, at dyrene har det godt? Dyr, som lever frit i større naturområder, har et mere naturligt liv. Her kan de have naturlige sociale interaktioner, yngelpleje og få varieret kost mm. Vi har et ansvar for at sørge for dyrenes velfærd, når vi sætter dem ud i en indhegning. Der skal føres tilsyn med dyrene, sådan som reglerne i lovgivningen foreskriver, og anbefalingerne fra de dyrlæger, der fører tilsyn, skal følges. I Furesø Kommune ejer vi selv vores dyr og benytter os ikke af forpagtninger. Som dyreejer er vi forpligtet til at tilse dyrene, sådan som bl.a. dyrevelfærdslovgivningen kræver. Den kræver fx, at heste skal tilses dagligt og kvæg jævnligt. Dyreværnslovgivningen overholdes, ligesom alle andre love og regler skal overholdes. Der kan opstå knaphed på mad, specielt sidst på vinteren og i det tidlige forår, især hvis det f.eks. har været en lang og hård vinter med sne og frost. Her kan Furesø Kommune vælge at give dyrene ekstra hø eller andet foder for at sikre, at dyrene får nok at æde. ### Skal dyrene have ormekur? Ormemidler udskilles som gift i afføringen i op til to måneder, og det har en meget negativ påvirkning af biodiversiteten, da det dræber de dyr, der lever af hestepærer og kokasser. Denne negative effekt forplanter sig opad i fødekæden. Derfor bør man som udgangspunkt ikke benytte ormemidler i helårsgræsningsprojekter. Netop insekter, der lever af gødning - også kaldet gødningsfaunaen - er en af de insektgrupper, der er gået mest tilbage, og mange af arterne er truede. Derfor styrker vi disse insekter ved at undlade ormekure, når vi har dyr. Orm er tillige et mindre problem, når dyrene har store folde og en varieret kost. Ved samgræsning bliver parasittrykket yderligere reduceret. I nogle situationer kan man lave en konkret vurdering i samråd med dyrlægen om at tage dyrene hjem på stald og modtage behandling. ### Hvordan undgår vi at græsse for meget på naturområderne? Fagmedarbejdere vurderer løbende de enkelte naturarealers græsningstryk og dyrenes trivsel. Ud fra disse vurderinger besluttes antal og sammensætningen af dyr for at sikre biodiversitetens bedste betingelser samt dyrenes ve og vel. ### Hvorfor skal der være hegn? Furesø kommune sætter hegn om nogle af vores naturområder som fx Præstesø og Oremosen. Vi gør det, fordi vi ønsker at sikre vores naboer mod uønsket besøg af vores kvæg og får. Og for at øge biodiversiteten ved at sikre naturens trivsel og udvikling med græssende dyr. Alle har adgang til Furesø Kommunes naturområder. Vores hegn forhindrer ikke den vilde natur i at komme ind og ud af vores områder. Hjorte kan sagtens springe over og ræve krybe under osv. Vores hegn er typisk lavet af to- eller tretrådet materiale eller nethegn, hvilket max giver en højde på omkring 90-120 cm. Hegnene vil være forsynet med indgange og gennemgange, som låger, klaplåger og færiste vil blive nøje planlagt og installeret for at sikre, at besøgende kan bevæge sig frit ind og ud af indhegningen. [Læs mere på Videntjenesten hos Københavns Universitet](https://videntjenesten.ku.dk/skov_og_natur/traemaaling_planlaegning_og_forvaltning/jagt_og_vildtpleje/videnblad_09.10-05/) ### Hvordan bør man færdes i folde med græssende dyr? De dyr, der anvendes i de bynære græsningsprojekter, er rolige og fredelige og udvælges nøje. Dyrene kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. Du bør altid holde din hund i kort snor i en indhegning med græssende dyr. For din egen sikkerhed. ### Må der være hunde i folden? Ja. Okser og heste kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene. ### Hvorfor er det strengt forbudt at fodre dyr i indhegning? Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende. Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder. Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på. Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem. https://www.furesoe.dk/politik/politikker-og-planer/klima-og-miljoe/mere-natur-paa-kommunale-arealer https://www.furesoe.dk/borger/miljoe-og-natur/naturpleje/naturpleje-i-furesoe-kommune https://www.furesoe.dk/politik/furesoe-visionen/furesoe-kommunes-2030-maal ## Kontakt ### Natur og Miljø Stiager 2 3500 Værløse ### Ring til os [7235 4000](tel:7235%204000) ### Skriv til os [Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/) [Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/) [Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)