---
title: "Udvikling og omdannelse af Bregnerød Kro"
description: "Læs om udvikling af kro, hotellejligheder, livligt samlingspunkt."
date: "2026-02-11"
created: "2026-02-11"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Vær med](https://www.furesoe.dk/vaer-med)

                    [Udvikling af Furesø](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe)

                    [Erhverv](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/erhverv)

                [Udvikling og omdannelse af Bregnerød Kro](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/erhverv/udvikling-og-omdannelse-af-bregneroed-kro)

# Udvikling og omdannelse af Bregnerød Kro

Føniks A/S, der ejer Bregnerød Kro, ønsker at udvikle kroen og blandt andet etablere hotellejligheder. På sigt håber ejeren, at den gamle kro igen kan blive et livligt samlingspunkt.

## **Lokalplan159 – Hotellejligheder i Bregnerød**

Byrådet vedtog den 29. maj 2024 Lokalplan 159 –
Hotellejligheder i Bregnerød og Tillæg 3 til Kommuneplan 2021. Lokalplanområdet
omfatter området omkring den tidligere Bregnerød Kro.

Lokalplanen har til formål at muliggøre den historiske
hotelfunktion i nye rammer, hvor det sikres, at den gamle rejsestald bevares.
Lokalplanen giver mulighed for, at de resterende bygninger kan nedrives, og der
kan opføres ny tidssvarende bebyggelse. Lokalplanen fastsætter i den
forbindelse rammerne for udviklingen af området med blik på kulturhistorien,
landsbymiljøet og de omkringliggende omgivelser i et naturskønt område på
kanten af skov og åbne marker.

Samlet for lokalplanen er hensigten at give mulighed for, at
der kan opføres et byggeri, som understøtter intentionerne om at give Bregnerød
by en *”kro tilbage til lokalsamfundet”,* hvor området igen skal emme af
aktiviteter i en nutidig konstellation. Lokalplanen muliggør, at der kan
indrettes hotellejligheder med tilhørende servicefunktioner for hoteldriften,
herunder en mindre cafe og erhverv samt krav om etablering af
parkeringspladser.

Yderligere information om Lokalplan 159 og det tilhørende tillæg 3 til
kommuneplan 2021 kan findes i linket nederst på siden.

### **Baggrund**

Bregnerød Kro har været lukket i mange år. Kroen med den
lange historie var tidligere kendt som et populært udflugtssted. Med et nyt
projekt ønsker ejerne igen at skabe liv på stedet. Ejerne vil bevare og
renovere den gamle rejsestald og ønsker at opføre nye tilbygninger, som blandt
andet skal huse hotellejligheder.

Desuden drømmer ejerne om igen at kunne drive kro på stedet.
I første omgang kræver dette dog mere areal til parkering, end der er til
rådighed i dag.

### **Forudgåendebehandling**

For at kunne realisere projektet, måtte der først udarbejdes
en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, der ændrer rammerne for, hvordan
ejendommen kan udvikles. Udvalg for Plan og Byudvikling vedtog 8. februar 2022
at igangsætte arbejdet med lokalplansforslaget og et kommuneplantillæg.

Furesø Kommune indkaldte indledningsvis til at borgerne,
over 8 uger, kunne komme med idéer og forslag til planlægningen. I denne
sammenhæng blev der afholdt et indledende borgermøde.

Derefter udarbejdede Furesø Kommune forslag til lokalplan og
kommuneplantillæg, som blev behandlet i Udvalg for Plan og Byudvikling (UPB),
Økonomiudvalget samt Byrådet.

Efter 8 ugers yderligere offentlig høring, samt endnu et
offentligt borgermøde. Forslaget blev følgende endeligt vedtaget af Byrådet den
29. maj 2024 Lokalplan 159.

****

### **Vil duvide mere om projektet**

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte grundejer Føniks
A/S via e-mail til foniks@foniks.dk.

                            [Lokalplan 159 og Tillæg 3 til Kommuneplan 2021](https://www.furesoe.dk/hoeringsportalen/detaljevisning?hid=BD412478-E4A9-430A-AADB-0094725AA3D1)

## Kontakt

### Plan og Byg

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

72354000

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
