---
title: "Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger i landzone"
description: "Læs om temalokalplanen for bevaringsværdige bygninger."
date: "2026-02-11"
created: "2026-02-11"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Vær med](https://www.furesoe.dk/vaer-med)

                    [Udvikling af Furesø](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe)

                    [Bolig og byggeri](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/bolig-og-byggeri)

                [Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger i landzone](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/bolig-og-byggeri/temalokalplan-for-bevaringsvaerdige-bygninger-i-landzone)

# Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger i landzone

I 2024 udarbejder Furesø Kommune en bevarende temalokalplan, der skal værne om og beskytte bevaringsværdige bygninger i det åbne land.

Furesø Kommune har en rig kulturarv, hvor bevaringsværdige bygninger i det åbne land er vigtige vidnesbyrd om vores fælles historie. I Furesø har bygninger tilknyttet landbrug og skovbrug sat deres tydelige spor i bebyggelsesstrukturen i hele kommunen. I Furesø Kommune ligger flere gårde, husmandssteder og huse tilknyttet skovbruget samt unikke landsteder. Disse bygninger og deres placeringer i landskabet er synlige spor af udviklingen med landbrugsreformer, kongens skovbrug og Furesø Kommune som udflugtssted.

Udvalg for Plan og Byudvikling igangsatte den 3. oktober 2023 arbejdet med en bevarende temalokalplan, der har til hensigt at værne om og beskytte vores fælles historie og bygningskulturarv. Temalokalplanen skal omfatte alle bevaringsværdige bygninger i det åbne land. Arbejdet tager udgangspunkt i de bygninger i landområderne, som er optaget i Furesø Kommuneplan 21 som bevaringsværdige. Det er bygninger, som er SAVE-registreret med bevaringsværdi (SAVE-værdi) mellem 1 og 4. I alt indgår 156 bygninger i arbejdet med temalokalplanen fordelt på 76 ejendomme.

## Spørgsmål og svar

###

                                    Hvad er en temalokalplan?

En lokalplan, der har et afgrænset emne, fx bevaring, og som ofte omfatter et større geografisk område end en almindelig lokalplan.

###

                                    Hvad er en bevarende lokalplan?

En bevarende lokalplan er en lokalplan, hvor hensynet til bevaring af bygninger og/eller kulturmiljøer er hovedindholdet.

Formålet med en bevarende lokalplan er ofte at sikre, at tilbygninger, ombygninger og/eller udvendige ændringer på bevaringsværdige bygninger sker i overensstemmelse med bygningens bevaringsværdier samt at sikre bygninger mod nedrivning.

###

                                    Hvorfor arbejder Furesø Kommune med bygningskulturarv?

Det er fastsat fra Folketingets side, at det er nationalt mål at bevare værdifulde bebyggelser og landskaber samt at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, der afspejler forskellige sider af den samfundsmæssige udvikling som fx bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår.

Planloven forpligter kommunerne til at arbejde for sikring af kulturarv i kommuneplanen, dvs. en kommuneplan skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier.

En kommune har også ansvaret for bevaringsværdige bygninger og hvordan man ønsker at arbejde med bygningskulturarven i kommune- og/eller lokalplaner.

I Kommuneplan 21 fremgår gældende retningslinjer for bevaringsværdige bygninger.

###

                                    Hvorfor laver Furesø Kommune en temalokalplan for bevaringsværdige bygninger i landzone?

Udvalg for Plan og Byudvikling igangsatte den 3. oktober 2023 arbejdet med en bevarende temalokalplan, der har til hensigt at værne om og beskytte vores fælles historie og bygningskulturarv.

Temalokalplanen skal omfatte alle bevaringsværdige bygninger i det åbne land. Arbejdet tager udgangspunkt i de bygninger i landområderne, som er optaget i Furesø Kommuneplan 21 som bevaringsværdige. Det er bygninger, som er SAVE-registreret med SAVE-værdi mellem 1 og 4. I alt indgår 156 bygninger i arbejdet med temalokalplanen fordelt på 76 ejendomme.

###

                                    Hvad betyder det for min ejendom, hvis den bliver omfattet en bevarende lokalplan?

Hvis bygning(er) på din ejendom bliver omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser, må du ikke nedrive, til- og ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre uden en tilladelse fra kommunen. Almindelig vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger kræver ikke tilladelse.

En lokalplan kan kun regulere en bygnings ydre, og du må derfor godt ombygge bevaringsværdige bygninger indvendigt uden tilladelse. Du skal dog være opmærksom på, at indvendige ombygninger i nogle tilfælde kan kræve byggetilladelse, jf. bygningsreglementet.

###

                                    Hvad betyder det, at mit hus er optaget som bevaringsværdigt i kommuneplanen?

Bygninger, der er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, er omfattet bygningsfredningsloven. En bygning, der er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig, må derfor ikke nedrives uden forudgående offentlig høring i 4-6 uger.

Kommunen kan nedlægge forbud mod nedrivning, ombygning eller anden ændring af bygningen. Forbuddet gælder et år, som kommunen skal bruge på at udarbejde en lokalplan, der sikrer bygningens bevaringsværdier.

###

                                    Hvad betyder det, at min bygning er bevaringsværdig?

Det betyder, at din bygnings ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorsten, der er kendt bevaringsværdig

###

                                    Hvad er et stilblad?

Et stilblad er et katalog, der beskriver og forklarer de forskellige bygningstypers specifikke kendetegn og karaktertræk både stilmæssigt og materialemæssigt samt kommer med anbefalinger til, hvordan man værner om disse.

###

                                    Hvad betyder SAVE og hvad er det?

SAVE-metoden er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Metoden er beregnet til at give et hurtigt overblik over en større mængde bygninger.

Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold:

- Arkitektonisk værdi
- Kulturhistorisk værdi
- Miljømæssig værdi, fx bygningsforhold til omgivelser
- Originalitet
- Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skal fra 1-9, hvor 1 er bedst. Vurderingen sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen, hvor den arkitektoniske, den kulturhistoriske og den miljømæssige vægter mest.

###

                                    Hvornår blev min ejendom SAVE-registreret?

Registreringerne af bevaringsværdige bygninger i det åbne land blev udført i første halvår af 2017 og omfattede 195 bygninger fordelt på 102 ejendomme. Registreringer er opsummeret i en samlet rapport, der kan findes her: https://furesoe.viewer.dkplan.niras.dk/media/1072/180117-udkast-til-endelig-udgave-af-rapport_lves-juli-1-2020.pdf

Enkelte bygninger er SAVE-registreret før eller efter 2017.

###

                                    Må jeg ændre på min bevaringsværdige bygning ydre uden tilladelse fra Furesø Kommune?

Hvis bygning(er) på din ejendom omfattes af en bevarende lokalplan, skal de fleste ændringer godkendes af byrådet på baggrund af ansøgning til kommune og efter indstilling fra forvaltningen.

Hvis du er tvivl, kan du kontakte forvaltningen, der kan guide dig. Furesø Kommune opfordrer til, at man indgår i dialog om ændringer på bevaringsværdige bygninger, så vi sikrer det bedst mulige match mellem byggeskik, arkitektur og de konkrete forhold på den pågældende ejendom.

Almindelig vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger kræver ikke tilladelse.

###

                                    Må jeg, fx, udskifte vinduerne på min bevaringsværdige bygning?

Hvis bygning(er) på din ejendom omfattes af en bevarende lokalplan, skal ændringer som udskiftning af vinduer godkendes af byrådet på baggrund af ansøgning til kommune og efter indstilling fra forvaltningen.

Stilbladet vil være udgangspunktet for forvaltningens sagsbehandling og dialog med bygherre.

Furesø Kommune opfordrer til, at man indgår i dialog om ændringer på bevaringsværdige bygninger, så vi sikrer det bedst mulige match mellem byggeskik, arkitektur og de konkrete ønsker og forhold på den pågældende ejendom.

###

                                    Må jeg bygge tilbygge min bevaringsværdige bygning?

Hvis bygning(er) på din ejendom omfattes af en bevarende lokalplan, skal tilbygninger godkendes af byrådet på baggrund af ansøgning til kommune og efter indstilling fra forvaltningen.

Stilbladet vil være udgangspunktet for forvaltningens sagsbehandling og dialog med bygherre.

Furesø Kommune opfordrer til, at man indgår i dialog om ændringer på bevaringsværdige bygninger, så vi sikrer det bedst mulige match mellem byggeskik, arkitektur og de konkrete forhold på den pågældende ejendom.

###

                                    Må jeg rive min bevaringsværdige bygning ned, når den er omfattet af bevarende lokalplan?

Bygninger, der er omfattet af en bevarende lokalplan, kan ikke nedrives uden byrådets forudgående tilladelse.

Derudover er bevaringsværdige bygninger optaget i lokalplan og/eller kommuneplanen som bevaringsværdige omfattet af bygningsfredningsloven. Det betyder, at en bygning, der er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig, må derfor ikke nedrives uden forudgående offentlig høring på 4-6 uger.

Efter den offentlige høring, vil nedrivningsansøgning blive forelagt byrådet, som træffer beslutning om, hvorvidt bygningen kan nedrives.

###

                                    Kan Furesø Kommune kommunens stille krav til ændringer af en bygning indre, hvis den om-fattes af en bevarende lokalplan?

En lokalplan kan kun regulere en bygnings ydre, og du må derfor godt ombygge bevaringsværdige bygninger indvendigt uden tilladelse. Du skal dog være opmærksom på, at indvendige ombygninger i nogle tilfælde kan kræve byggetilladelse, jf. bygningsreglementet.

###

                                    Kan jeg søge støtte hos kommunen til renoveringer af mit bevaringsværdige hus?

Det er ikke muligt at søge støtte hos kommunen. Der findes dog foreninger, der yder lån eller tilskud til fx renoveringer. I Furesø Kommune har vi Furesø Bevaring som yder rentefrie lån til renoveringer.

###

                                    Pålægger en bevarende lokalplan, at jeg skal vedligeholde bevaringsværdige bygninger?

En bevarende lokalplan medfører ikke handlepligt, dvs. krav om løbende vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger.

Hvis man fx ønsker at udskifte et vindue, kan der heller ikke stilles krav om samtidig udskiftning alle vinduer på den pågældende bevaringsværdige bygning.

###

                                    Hvordan kan jeg sikre min ejendom kan leve op til byggelovens krav om energioptimering?

I bygningsreglementet er der en række krav til energioptimering af bygninger. Der er dog særlige fritagelsesbestemmelser fra energikravene for bevaringsværdige bygninger. En kommune kan derudover benytte byggelovens §22 til at dispensere fra gennemførelse af visse arbejder, hvis arkitektoniske hensyn taler herfor.

Selvom bevaringsværdige bygninger er fritaget for energikravene, er der mange penge at spare ved at mindske varmetabet og forbedre tekniske installationer. Mange tiltag kan gøre udføres uden at kompromittere bevaringsværdierne på en bygning.

Det kan man læse mere om i fx Energiguiden, som er udarbejdet af foreningen Historiske Huse.

                            [Link til offentliggørelse af forslag til lokalplan 162 på Høringsportalen](https://www.furesoe.dk/hoeringsportalen/detaljevisning?hid=99DDDFCD-7569-405F-B96D-15A24E82D4D3)

## Kontakt

### Plan og Byg

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

72354000

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
