---
title: "Fakta om byggeriet ved Lille Værløse Skole, afdeling Jonstrup"
description: "Læs en beskrivelse og visualisering af byggeriet."
date: "2025-11-25"
created: "2024-12-17"
---

# Fakta om byggeriet ved Lille Værløse Skole, afdeling Jonstrup

Find alle informationer om udvidelsen af Jonstrup Skole.

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Vær med](https://www.furesoe.dk/vaer-med)

                    [Udvikling af Furesø](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe)

                    [Bolig og byggeri](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/bolig-og-byggeri)

                    [Jonstrup Skole](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/bolig-og-byggeri/jonstrup-skole)

                [Fakta om byggeriet ved Lille Værløse Skole, afdeling Jonstrup](https://www.furesoe.dk/vaer-med/udvikling-af-furesoe/bolig-og-byggeri/jonstrup-skole/fakta-om-byggeriet-ved-lille-vaerloese-skole-afdeling-jonstrup)

## Om projektet

Der bliver flere børn i Jonstrup og i Sydlejren ved
Flyvestation Værløse. For at imødekomme behovet for en permanent skole i Jonstrup
har JJW Arkitekter foretaget en analyse af forskellige scenarier for byggeriet.

Furesø Kommune vedtog i 2023 en permanent udbygning af indskolingen i Lille Værløse skole afd. Jonstrup.

Den permanente løsning omfatter 0.-3. klasse i 2 spor. Ud fra JJW Arkitekters analyse blev det besluttet at arbejde videre med om- og tilbygning af Jonstrup Seminariums eksisterende bygninger for indskolingen.

Der bliver opført en ny bygning i parkanlægget, så Lille
Værløse skole afd. Jonstrup kan blive en samlet skole i bygning 3 &
Forstanderboligen samt den nye tilbygning. Egeskolen rykker så sammen i bygning
1 & 2.

Der skal være tilknyttede legeområder for hhv. Lille Værløse
skole afd. Jonstrup og opholdsarealer for Egeskolen.

Med byggeriet sikres imødekommende og overskuelige rammer
både ude og inde, så det er nemt at orientere sig og komme rundt.

## Projektorganisation

Center for Kultur og Ejendomme varetager bygherrerollen og projektlederrollen. Center for By og Miljø varetager myndighedsrollen og udarbejder lokalplanen.

Projektet udføres i tæt dialog med en følgegruppe bestående af:

- Jonstrup ’89
- Jonstruphøj Grundejerforening
- Jonshøj
- Værløse Naturgruppe
- Chr. Hauch Allé
- Officershusenes grundejerforening

        ![Foto af jonstrup skole](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/511598e3-deda-405b-6bf0-08dc90e96a6b?width=800)

## Bæredygtighed

Der bygges bæredygtigt i henhold til Furesø Kommunes
visioner, så projektet kan blive miljøcertificeret til svanemærket.

Naturen i parken på seminariet skal bevares og beskyttes og
det skal gøres attraktivt at inddrage naturen i undervisningen.

## Projektøkonomi

Der er i alt for Lille Værløse skole & Lille Værløse
skole afd. Jonstrup afsat 69,71 mio. kr. Der tages forbehold for forskydninger i budgettet, som ikke har indflydelse på projektets fremdrift.

## Prækvalifikation

Udbuddet har været ude i offentlig prækvalifikation som sluttede 24. oktober 2024. Der var i alt 7 bydende på prækvalifikationen.

De 3 prækvalificerede blev:

- Juul & Nielsen A/S
- KABI Entreprise A/S
- MT Højgaard A/S

## Tilbudsfasen

Fra oktober til december 2024 blev det samlede projekt sendt i udbud til de 3 prækvalificerede entreprenører.

Disse sprang fra i november, da de vurderede, at de afsatte økonomiske rammer ikke var tilstrækkelige til at løfte opgaven med renovering og ombygning af de eksisterende bygninger, primært taget bygningernes alder, kravene fra det nye bygningsreglement og prisstigninger i betragtning.

Derfor annullerede forvaltningen det igangsatte udbud.

På byrådsmødet d. 29.01.2025 blev det besluttet at genudbyde Lille Værløse skole afd. Jonstrup i indbudt licitation til de tidligere tre prækvalificerede bydere:

- Juul & Nielsen A/S
- KABI Entreprise A/S
- MT Højgaard A/S
​

## Licitationsresultat

Furesø kommune modtog 5. maj to bud på projektet fra hhv.
MT. Højgaard A/S og KABI Entreprise A/S. De 2 bydende havde valgt to
forskellige tilgange til projektet, dog med udgang i forskellige placeringer
for tilbygningen i seminarieparken.

Bedømmelsesudvalget traf efter en grundig bearbejdning af de
2 bud en entydig afgørelse. Vinderen blev KABI Entreprise A/S sammen med Skala
Architecture og Klaus Nielsen A/S.

KABI Entreprises projekt skilte sig ud ved at fortætte
byggeriet med mursten og derved skabe en forbindelse til det eksisterende
byggeri. På denne måde berøres Seminarieparken mindst muligt, ligesom
oplevelsen af de eksisterende bygninger fra Filosofgangen blev bibeholdt.

Der blev lagt vægt på, at projektet er tilpasset terrænet og
har god forbindelse til Forstanderboligen, der i fremtiden vil udgøre
faglokalerne for Natur & Teknik, Billedkunst samt Håndværk & Design.

Arealerne af tilbygningen er bedre udnyttet. Ligesom
indretningen af forstanderboligen er bedre løst i stueplan og på 1. sal.
Samtidig er tilgængeligheden for alle samlet samme sted i gavlen, nemlig der
hvor den eksisterende adgang allerede er placeret.

## Kontakt

### Center for Kultur og Ejendomme

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/072bfd43-9a82-4758-b66c-278588a35d57/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/3bd26028-1388-4997-b437-efc393e413e0/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
