Baggrund

I Furesø Kommune er der en stor opmærksomhed på, at kommunens forskellige by- og boligområder udvikler sig balanceret. Særligt har kommunen en stor opgave i forhold til de almene boligområder, som udgør 28 % af kommunens boligmasse og dermed danner rammen for mange furesøborgeres hverdag.

Derfor har byrådet nedsat et udvalg for boligsociale udfordringer som skal se mere detaljeret på udfordringerne, og afklare hvilke handlemuligheder kommunen skal arbejde med for at finde nye løsninger og sikre attraktive og trygge almene boligområder.

Det boligsociale udvalg har arbejdet med emner som

  • Forskønnelse og ændringer af bygningsmassen og boligområderne
  • Tiltag, der kan fremme stærke lokalsamfund og en balanceret beboersammensætning
  • Styrke fællesskaberne og sikre gode, trygge og attraktive boligområder

Udvalgets formål

- Afdække og beskrive de boligsociale udfordringer i kommunens boligområder med særlig fokus på de områder, hvor udfordringerne forekommer størst.

- Komme med anbefalinger til, hvordan kommunen på kort, mellemlangt og langt sigte kan sikre stærke lokalsamfund, en balanceret beboersammensætning og trygge rammer i vores almene boligområder.

Læs det vedtaget kommissorium for 17.4 udvalget nederst på siden.

Medlemmer af udvalget

Udvalget er sammensat af eksperter og ressourcepersoner med ekspertise og langvarig erfaring fra den almene bolig-sektor samt repræsentanter fra Furesø Byråd:

Ressourcepersoner fra boligselskaberne i Furesø

  • Jette Aistrup (VAB)
  • Henrik Haugaard (Furesø Boligselskab)
  • Christina Iversen (Furesø Boligselskab)
  • Mette Møllerhøj (Direktør Lejerbo)

Eksterne ressourcepersoner med særlig ekspertise

  • Birgitte Mazanti (Centerleder i Center for boligsocial udvikling)
  • Sanne Kjær (Kundedirektør i KAB)
  • Solveig Tingey (Cheføkonom i BL)
  • Ellen Højgaard Jensen (Direktør i Dansk Byplanlabora¬torium og bestyrelsesmedlem i SAB)

Ressourcepersoner bosiddende i Furesø

  • Mohammed Hamouti (Beboer Farum Midtpunkt, leder af boligsocial helhedsplan og erfaring med boligsocialt arbejde)
  • Søren Bech (Ingeniør, tidligere almen beboer, erfaring fra boligselskab og kommune)

Repræsentanter fra Furesø Byråd

  • Ole Bondo Christensen (A)
  • Susanne Mortensen (C)
  • Lene Bang (A)
  • Tine Hessner (B)
  • Lars Carpens (V) 

Fakta om almene boliger i Furesø

  • Der er 45 almene boligafdelinger med næsten 5.000 boliger fordelt på syv boligorganisationer.
  • De ca. 5.000 boliger huser ca. 10.000 furesøborgere.
  • De almene boliger udgør 28 pct. af den samlede boligmasse i kommunen.
  • 62 pct. af boligerne ligger i Farum, mens 38 pct. af boligerne er i Værløse.
  • 90 pct. af de almene boliger i Furesø Kommune er familieboliger, 3 pct. er ungdomsboliger og 7 pct. er ældreboliger.
  • De fleste almene boliger i Furesø er bygget i 50’erne, 60’erne og 70’erne.
Kommissorium for § 17, stk. 4 udvalg om boligsociale udfordringer i Furesø Kommune
  • Baggrund

    Den 6. november 2018 orienterede forvaltningen Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv (USS) samt Udvalg for byudvikling og bolig (UBB) om status for den boligsociale indsats. I den forbindelse godkendte udvalgene, at der nedsættes et § 17.4 rådgivende udvalg om boligsociale forhold.
    I Furesø Kommune er der en stor opmærksomhed på, at kommunens forskellige by- og boligområder udvikler sig balanceret. Særligt har kommunen en stor opgave i forhold til de almene boligområder, som udgør 28 % af kommunens boligmasse og dermed danner rammen for mange furesøborgeres hverdag.
    Det er vigtigt, at der fremadrettet bringes en række forskellige redskaber og aktiviteter i spil for at sikre, at alle kommunens boligområder fortsat er attraktive med en varieret beboersammensætning. Der er derfor behov for at se mere detaljeret på udfordringerne og afklare, hvilke fremadrettede handlemuligheder kommunen skal arbejde med for fortsat at sikre gode og trygge boligområder.
    Det rådgivende udvalg skal derfor komme med anbefalinger til tiltag, som kan fremme en balanceret boligsammensætning og styrke fællesskaber i de almene boligområder.
    En balanceret beboersammensætning vil også være afgørende for et mere balanceret elevoptag på vores forskellige folkeskoler, og dermed spille positivt ind i forholde til kommunens langsigtede udvikling.

  • Leverance

    Det rådgivende udvalg har som overordnet opgave at komme med anbefalinger til indsatser, der kan fremme en balanceret beboersammensætning og stærke fællesskaber i vores almene boligområder. Udvalgets anbefalinger skal forelægges de relevante fagudvalg, som vil drøfte og prioritere de udarbejdede anbefalinger.
    Forvaltningen vil på baggrund af anbefalingerne udarbejde en samlet handlingsplan med konkrete tiltag og
    aktiviteter med henblik på at sikre en samlet plan for en balanceret boligudvikling. Den endelige handlingsplan
    forelægges UBB og USS til godkendelse.
    Udvalget skal konkret:

    • Afdække og beskrive de boligsociale udfordringer i kommunens boligområder med særlig fokus på de områder, hvor udfordringerne forekommer størst.
    • Komme med anbefalinger til, hvordan kommunen på kort, mellemlangt og langt sigte kan:
      • Sikre stærke lokalsamfund, en balanceret beboersammensætning og trygge rammer i vores almene boligområder.

    Det rådgivende arbejdsudvalg modtager til brug for arbejdet bl.a. en analyse af de almene boligområder
    udarbejdet på baggrund af Landsbyggefondens Beboerdata. Derudover vil udvalget få forelagt en status for
    kommunens boligsociale indsatser og et overblik over indsatsen ’Trygt Furesø’.
    Udvalget kan i arbejdet bl.a. drøfte, hvordan følgende kan anvendes i det fremadrettede arbejde:

    • Greb fra almenboliglovgivningen
    • Byplanlægning
    • Udlejningsaftaler med henblik på en balanceret beboersammensætning
    • Andre tiltag, der kan fremme stærke lokalsamfund og en balanceret beboersammensætning
    • Forskønnelse og ændringer af bygningsmassen og boligområderne
    • Erfaringer fra andre kommuner, der arbejder med øget diversitet/bedre balance i store almene boligområder
    • Øget beskæftigelses- og uddannelsesindsats
    • Sammenhængende indsats målrettet udsatte børn og familier
    • Samarbejde med idræts- og fritidsforeninger

    Udvalgets anbefalinger skal være økonomisk realiserbare og skal som udgangspunkt kunne afholdes inden for de nuværende økonomiske rammer.
    Kun i begrænset omfang må anbefalinger medvirke til udvidelse af kommunens budgetter. Herudover skal anbefalingerne lægge op til, at forskellige samarbejdspartnere kan inddrages i det videre arbejde.
    Med udgangspunkt i implementerbarhed, omkostninger og vurderet effekt skal det rådgivende arbejdsudvalg
    prioritere anbefalingerne i en samlet rapport for udvalgets arbejde.

  • Afgrænsning

    I Furesø Kommune er der allerede i dag stort fokus på tryghedsfremme og aktivering af lokale fællesskaber gennem indsatsen Trygt Furesø. Udvalgets anbefalinger skal derfor koordineres i forhold til denne indsats og bør ikke overlappe med eksisterende tiltag og indsatser.
    UBB forventes at tage stilling til en ny boligpolitik for Furesø Kommune, der forventes sendt i høring i foråret 2020. Udvalgets anbefalinger bør udarbejdes i overensstemmelse med politikkens anbefalinger, og udvalget vil derfor blive orienteret om boligpolitikken.

  • Form

    Det rådgivende arbejdsudvalg nedsættes i henhold til Styrelseslovens § 17, stk. 4 under UBB. Arbejdet i
    udvalget er ulønnet.
    Arbejdsformen i det rådgivende udvalg vil være møder i udvalget, oplæg og workshops med mulighed for bredere involvering af borgere og interessentgrupper, såsom fx almene boligforeninger eller boligbestyrelser.
    Arbejdet skal bringe erfaringer, ønsker og behov fra forskellige parter i spil. Udvalget skal sikres mulighed for at inddrage den nyeste viden og forskning på det boligsociale område, og eksperter eller forskere på området kan inviteres til at give oplæg.

  • Medlemmer

    Udvalgets medlemmer består af følgende:

    • 5 medlemmer af byrådet, hvoraf mindst et medlem er fra henholdsvis USS og UBB
    • 2 medlemmer, som bor eller har boet i en almen boligafdeling, eller som på anden vis har særlig indsigt i den almene boligsektor
    • 2 medlemmer med erfaringer fra en almen boligorganisation
    • 2 medlemmer med erfaring og viden indenfor boligstrategisk arbejde og byudvikling
    • 2 medlemmer med erfaring ift. understøttelse af fællesskaber i boligområder, SSP-arbejde eller sociale
      fællesskaber
    • 2 medlemmer med indsigt i boligøkonomi og lovgivning på boligområdet

    Formanden for udvalget vælges blandt de deltagende byrådspolitikere.
    Der kan være behov for at inddrage særlige kompetencer i arbejdet, som ikke er repræsenteret i udvalget. Blandt andet kompetencer vedr. værktøjer til fremme af en balanceret beboersammensætning og styrkelse af lokalsamfund. Det kan for eksempel ske i arbejdsgrupper, workshops mv.

Afholdte møder
  • Møde 1: 3. september 2020

    Møde 1, Introduktion til udvalgsarbejdet, hinanden og Furesø Kommunes almene boliger – 3. september 2020

    Dagsorden for mødet:

    1. Velkomst
    2. Gensidig præsentation og formandens refleksioner
    3. Præsentation af dagens program og kort introduktion af det foreslåede forløb
    4. Oplæg af Solveig Tingey – Strukturelle udfordringer i den almene boligsektor
    5. Pause
    6. Indblik i Furesøs almene boligsektor
    7. Drøftelse af det foreslåede forløb og udvalgets refleksioner
    8. Opsamling

    Opsamling:

    • Italesættelsen af de almene boliger er væsentlig for den måde vi som kommune/politikere/borgere oplever boligområderne på – og vores mulighed for at styrke dem.
    • Anbefalingerne og indsatsen bør være helhedsorienteret.
    • Der er interesse for at høre om erfaringerne med fælles udlejningsaftaler.
    • Der er interesse for at se på, hvad der får beboere til at blive i boligområderne.
    • De klassiske boligsocialindsatser, herunder brug af socialøkonomiske virksomheder, bør rykkes frem i møderækken.
    • Der bør være et fokus på at løfte de borgere der bor der i dag, og i mindre grad at få de eksisterende borgere ud af boligområderne.
    • Der blev efterlyst Interessentinddragelse i form af formændene for de lokale boligforeninger i Furesø Kommune
    • Konkrete eksempler fra succesfulde indsatser skal være gennemgående i vores møder.
    • Udlejningsaftalerne og den kommunale anvisningsret skal spille sammen.
    • Der er brug for at afdække mulighederne for andre anvendelser og ejerformer med inspiration fra andre kommuner.

    Link til Slides:

    Møde 1 slides
    Strukturelle udfordringer & værktøjer til en bæredygtig beboersammensætning
    Datarapport

  • Møde 2: 6. oktober 2020

    Møde 2: Boligsociale indsatser og socialøkonomisk virksomhed – 6. oktober 2020

    Dagsorden for mødet:

    1. Velkomst og forslag til ny møderække
    2. Oplæg og efterfølgende drøftelse
    3. Hvordan ser status og udvikling i Furesø
    4. Pause
    5. Oplæg af Birgitte Mazanti – Boligsociale indsatser
    6. Oplæg af Sanne Kjær – Socialøkonomiske virksomheder
    7. Udvalgets anbefalinger
    8. Opsamling

    Opsamling:

    • Det er vigtigt at fortælle og formidle de positive historier om almene boliger

    Det kan være stigmatiseret at bo i almene boliger, og omverdenens nogle gange negative indtryk er ude af trit med virkeligheden. Det kan have betydning for at fastholde de ressourcestærke beboere.

    • For at finde de rette indsatser er det vigtigt, at vi er præcise på hvilke målgrupper og udfordringer, vi vil fokusere vores indsatser mod. 

    Data viser, at målgrupper af særlig interesse i de almennyttige boliger i Furesø Kommune er ikke vestlige, unge 18-29 årige og borgere uden for arbejdsmarkedet.  Der ses særligt udfordringer i forhold til udviklingen i beboersammensætning, uddannelsesniveau, beskæftigelse og kriminalitet. 

    • Det anbefales, at der etableres fremskudte og/eller mobile beskæftigelsesindsatser, gerne i bebyggelsen eller i nærområdet.
    • Det skal være trygt at komme der. Fleksible åbningstider og møde i øjenhøjde med borgeren er vigtigt.
    • Tænke borgerrettede funktioner ind i eksisterende lokaler i de almennyttige bebyggelser.
    • Det er vigtigt at fokusere på foreningsliv og erhvervsliv i indsatsen.
    • Der er også gode erfaringer med at fokusere indsatsen på skoler, der har optag fra udfordrede boligområder, så de bliver attraktive magnetskoler.
    • Socioøkonomiske virksomheder i bebyggelsen kan være et godt værktøj i forhold til at øge beskæftigelsen, sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen, f.eks. café, blomsterudbringning, rengøring, mm.

     

    Link til slides:
    Møde 2 slides
    Social bæredygtighed
    Beboerperspektiv 1
    Beboerperspektiv 2
    Beboerperspektiv 3
    Uddannelse og jobgaranti

  • Møde 3: 5. november 2020

    Møde 3, Møde med formændene for boligorganisationerne – 5. november 2020

    Dagsorden for mødet:

    1. Velkomst
    2. Arbejdet i 17.4 udvalget indtil nu
    3. Det videre arbejde for 17.4 udvalget
    4. Præsentation af boligselskaberne ved formændene
    5. Pause
    6. Diskussion
    7. Afrunding og tak for i dag

    Opsamling:

    • Furesø Kommune skal forsat have velfungerende almene boliger, som vi har det i dag. De almene boligområder er og skal være super attraktive. Udvalgsarbejdet skal sikre, at boligområderne ikke får (for stor) social slagside.
    • Vi skal kigge på muligheden for at påvirke beboersammensætningen.
    • Det gode samarbejde med boligselskaberne skal styrkes yderligere. Samarbejde om udlejningskriterier, anvisning og bedre erfaringsudveksling på tværs af boligselskaberne, socioøkonomiske virksomheder.
    • Det giver ikke mening at rive boliger ned og er ikke aktuel i Furesø. Der er nogle erfaringer med andre typer af ejerformer i et alment boligområde, og gode erfaringer med andre funktioner.
    • Vi skal investere i borgerne, som bor alment i Furesø, så de bliver selvfungerende. Det kunne være gennem boligsociale virksomheder, jobcenteret mm.
    • Boligerne skal være attraktive; boligernes størrelser skal være tidssvarende, udeområderne skal være attraktive, og vi skal være klar til at kunne modtage de mange ældregenerationer, som snart kommer
    • Sikre en større blanding af almene boliger i nybyggeri – blandede boligområder, så vi undgår større samlinger af almene boliger. Bofællesskaber både blandede og for ældre

     

    Link til slides:

    Møde 3 slides

  • Møde 4: 19. januar 2021

    Møde 4, Beboersammmensætning – anvisning, ejerformer og udlejning – 19. januar 2021

    Dagsorden for mødet:

    1. Velkomst
    2. Anvisning og udlejningsaftale i Furesø Kommune ved Ellen Hvidt Thelle
    3. Oplæg ved Annesophie Hansen (BL) om fællesudlejningsaftaler og hvordan der skabes balance i samspil med resten af kommunen
    4. Pause
    5. Oplæg ved Claus Bech-Danielsen (Aalborg Universitet) om blandede boligområder og erfaringer fra andre kommuner
    6. Diskussion og konklusioner på dagens møde

    Opsamling:

    • Furesø Kommune modtager mange store boliger (4-rums), som kommunen må takke nej til, grundet borgerens økonomi. Det skaber en flaskehals i den kommunale anvisning

    Furesø Kommune har brug for at kunne henvise til flere små boliger end hvad de nuværende udlejningsaftaler giver kommunen.

    • De nuværende aftaler om fleksibel udlejning er indgået med henblik på at fastholde en god og stabil beboersammensætning. Det er tidligt at vurdere aftalerne fra 2019, men på nuværende tidspunkt kan man stille spørgsmål ved, om kriterierne er de rigtige til den forsat positive udvikling i boligselskaberne og i kommunen som helhed.
    • Det kan med fordel overvejes at arbejde videre med egentlige fælles bydækkende strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler, der giver mulighed for at se udviklingen af kommunens boligområder i sammenhæng og afstemme indsatserne i de forskellige områder med blik for helheden. Samtidig vil en fælles samarbejdsorganisation på politisk og administrativt niveau med afsæt i udlejning, anvisning og bæredygtig byudvikling kunne styrke samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunen,
    • Der er gode erfaringer fra andre kommuner ved brug af fælles strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler
    • Der kan opstilles mål for, hvordan boligområderne skal udvikle sig. Kriterier kan sammensættes, så det bliver lettere at nå målene.
    • Fælles aftaler kan skabe konsensus mellem kommune og boligselskaberne om, hvad der skal prioriteres for at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i beboersammensætning.
    • En inddragende dialog mellem kommune og boligselskaber er vigtig.
    • Fleksibel udlejning fungerer bedst, hvis der er ventelister til boligerne og der er  borgere på ventelisterne, som opfylder kriterierne.
    • Et arbejde med strategisk udlejning involverer også et aktivt arbejde med at have indblik i og om nødvendigt styrke defleksible ventelister – kriterierne skal afspejle behovet, men også tage højde for de reelle muligheder.
    • Udlejningsaftalerne kan ikke stå alene. Kommunen skal understøtte udviklingen i området, f.eks. gennem beskæftigelsesindsatser, i kombination med udlejningsaftaler for at få en hensigtsmæssig udvikling i beboersammensætningen.  
    • Ved fælles udlejningsaftaler er der brug for løbende opfølgning og dialog for at kunne følge udviklingen af beboersammensætningen og effekten af aftalerne
    • Boligområder skal ikke ligge som isolerede områder i byerne, men integreres med resten af byen. Boligområderne skal invitere til brug for alle borgere.
    • Det er en god idé at åbne boligområderne op og sikre gennemgang eller aktiviteter i området for alle i kommunen (ex skaterpark, plejehjem, daginstitutioner, sportsbegivenheder/- aktiviteter mm.
    • Hvert område er sit eget unikke. Erfaringer fra andre kan være gode, men der skal altid tages udgangspunkt i det område man ønsker at arbejde med og de mennesker som bor i området.  

     

    Link til slides:

    Møde 4 slides
    Fællesudlejningsaftaler og hvordan der skabes balance i samspil med resten af kommunen
    Blandede boligområder og erfaringer fra andre kommuner

  • Møde 5: 9. marts 2021

    Dagsorden for mødet:

    1. Velkomst
    2. Drøftelse af udkast til udvalgets anbefalinger
    3. Renoveringer og helhedsplaner i Furesø Kommune ved Ellen Hvidt Thelle
    4. Pause
    5. Oplæg ved Niklas Jarnit (AlmenNet) om sociale renoveringer
    6. Oplæg ved Sara Berg (KAB) om arbejdet med grønne områder, vild med vilje
    7. Diskussion og konklusioner på dagens møde

    Opsamling:

    • Furesø Kommune har som mål, at Furesø i 2030 er en kommune med gode boliger for alle alders- og indkomstgrupper og med velfungerende boligområder og lokalsamfund
    • Furesø Kommune ønsker at sikre et forsat godt samarbejde med de almene boligselskaber om gode og billigere boliger og forebygge boligsociale udfordringer
    • I de kommende år bygges flere nye almene familieboliger, seniorbofællesskaber, samt nye pleje- og ældreboliger.
    • Fysiske ændringer af boligområder skal tænkes sammen med sociale og organisatoriske ændringer
    • Vigtigt at arbejde med boligområdernes forbindelse til omverden, fællesarealer, samt stier og indgange
    • Det er afgørende for velfungerende boligområder, at der sættes langsigtede mål og skabes fælles ejerskab mellem boligorganisation, kommune, foreninger, naboer mm., for at kunne sætte handlinger i gang.
    • Mere natur og øget biodiversitet er godt for den grønne omstilling og ikke mindst for oplevelsen af at bo godt alment – herunder sikre gode fællesskaber
    • ”Vild med vilje” tilbyder startpakke og rådgivning, til boligafdelinger, der vil have mere natur
    • Alt for mange rgessourcer går med eksempelvis at slå græs. Ressourcer kan fordeles bedre og bruges til at skabe mere natur og stærkere fællesskaber
    • Vigtigt at der tænkes på tværs i boligselskaberne og i forhold til kommunale arealer, som man får en sammenhængende natur
    • LAR-løsninger kan tænkes ind i naturprojekterne
    • Mere natur kan være med til at åbne almene boligområder for omverdenen og gøre dem attraktive at besøge

    Link til slides:
    Møde 5 slides
    Sociale renoveringer
    Vild med vilje

  • Møde 6: 25. marts 2021

    Dagsorden for mødet:

    1. Velkomst
    2. Gennemgang af udkast til udvalgets anbefalinger
    3. Endelig beslutning af udvalgets anbefalinger og den videre proces

    Opfølgning på anbefalingerne