Høring

Trafik- og mobilitetsplan

Trafik- og mobilitetsplan for Furesø Kommune er sendt i offentlig høring i perioden 8. marts til 8. april.

Vidste du, at der er ca. 52.000 ture om dagen i Furesø Kommune med en gennemsnitlig turlængde på 2,4 km? 47 % er bilture, dvs. ca. 24.400 bilture pr. dag? Eller at hvis alle ture under 9 km blev taget på cykel, i tog, bus, el-bil eller kombinationer, så ville CO2 emissionen fra persontransporten blive reduceret med 25 %. Eller hvis turlængden var 24,5 km, så ville reduktionen være 70 %.

Alt dette og meget mere kan man læse om i Trafik- og mobilitetsplan med tilhørende datarapport.

Trafik- og mobilitetsplan for Furesø Kommune er sendt i offentlig høring i perioden 8. marts til 8. april. I Trafik- og mobilitetsplanen beskrives med 7 indsatser, hvordan mobiliteten i Furesø kan ændres i bæredygtig retning, og hvordan borgere og erhvervsliv kan bidrage til, at dette kan ske. Indsatserne er:

1. Fremkommelighed
2. Kollektiv transport
3. Trafikstøj
4. Trafiksikkerhed
5. Transport til skole og fritidsinstitutioner
6. Transport til virksomheder i Furesø Kommune
7. Den regionale indsats

I Trafik- og mobilitetsplanen kan du finde en nærmere beskrivelse af indsatserne, og hvilke handlinger, som Furesø Kommune vil iværksætte selv og i samarbejde med andre interessenter.

I Datarapporten redegøres der for de udfordringer, som trafikken i Furesø Kommune giver, og der regnes på, hvilken effekt forskellige tiltag vil have.

Du kan se pressemeddelelsen her.