Gå til sidens indhold

Posthusgrunden i Værløse Bymidte

I november 2017 underskrev Furesø Kommune en salgsaftale for det gamle posthus - en aftale, der giver mulighed for boliger, erhverv og en café ud mod Scenetorvet. Bygningen vil være centralt beliggende på en ejendom, der er placeret imellem S-togstationen og Bymidten.

Planerne kort fortalt

Efter planen skal det nye byggeri skal rumme ca. 40 boliger i varieret størrelse, så der bliver gode boliger for både seniorer og yngre. Ca. 950 m² i stueplan, der kan anvendes til erhvervsmæssige forhold, og ca. 80 m² i stueplan vil blive anvendt til caféformål ud mod den røde plads for at binde posthusgrunden sammen med resten af Bymidten. Der kommer også en parkeringskælder med ca. 62 pladser.

Der forventes byggestart i foråret 2019 og indflytning i efteråret 2020.

Bebyggelsen vil have varierende højde fra 1 til 6 etager foruden underetagen. Den højeste del af bygningen bliver 25 meter, men vil pga. terrænets lavning betyde, at bygningen dér bliver én meter lavere end bebyggelsen, som blandt andet huser Kvickly.

Proces

Furesø Kommune var i december 2017 vært for et møde, hvor køber informerede om projektet og dets sammenhæng med resten af Værløse Bymidte. På baggrund af dette møde og øvrige indkomne synspunkter bliver en sag fremlagt for det politiske udvalg med henblik på opstart af arbejdet med et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget vil senere komme i offentlig høring i minimum 8 uger. Det er forventningen, at kommende beboere, café og praksisser kan flytte ind i foråret 2020.

Læs mere på https://efposthuset.dk/ 

Fakta

  • Posthuset lukkede i 2008
  • Furesø Kommune købte bygningerne i 2015.
  • I vinteren 2016 blev ejendommen udbudt til salg første gang, men de indkomne bud var ikke tilfredsstillende. 
  • Efter en justering af udbudsvilkårene blev ejendommen genudbudt i efteråret 2016.
  • Udbuddet blev vundet af Bymidten 70 ApS. Urban Agency var arkitekt for projektet.
 

Kontakt

Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

Menu