Spørgsmål og svar om Farumgård

Her kan du få svar på dine spørgsmål om Farumgårdsagen.

  • Hvor lang tid har der været en fredning ved Farumgård?

    I over 70 år.

    De første tanker dukker op i 1940 i forbindelse med planer om at lave et samlet stisystem fra Fiskebækken i Farum til den vestlige ende af Bastrup sø.

    Stiforløbet gennem Farumgård bliver endelig fastlagt i 1949 med en Fredningskendelse. I fredningen står der: ”Den intime landskabelige forbindelse mellem bygninger, park og sø skal – specielt med hensyn til vej og stianlæg – stedse opretholdes.”

    Igennem generationer har borgerne kunne benytte stien gennem Farumgård og nyde natur- og kulturværdierne.

     

  • Hvorfor er sagen vigtig for Furesø Kommune?

    Kommuner er ansvarlige for at holde tilsyn med fredninger inden for kommunegrænsen. Furesø Kommune skal derfor sikre, at fredningen respekteres ved Farumgård og ved andre fredninger i kommunen.

    Lige nu er der en række uklarheder ved Farumgård, fx at portene er lukket til trods for, at der stadig gælder en fredning.

    Furesø Kommune har henvendt sig til Fredningsnævnet for at få uklarhederne afklaret.

  • Hvad har kommunen gjort for at mindske genernes ved offentlighedens adgang

    Furesø Kommune har, siden den nuværende ejer overtog ejendommen, brugt mange ressourcer på at forebygge de gener, som ejer oplevede ved offentlighedens adgang.

    Kommunen har i dialog med ejeren opsat skilte og fodhegn, plantet hække og opsat tidsstyrede låsesystemer på portene.

    I en periode har kommunen også haft en medarbejder til at observere og tale med borgere, der benyttede stien gennem Farumgård. Alt sammen for at medvirke til at styre offentlighedens færdsel.

    Herudover har Furesø Kommune foreslået blandt andet at ændre udseendet af den ene port, opsætte mere fodhegn, ændre skiltningen, opstille en bom og at etablere mere effektiv hegning langs stien.

  • Hvilken stiføring ønsker kommunen?

    Furesø Kommune har lagt flere forskellige forslag til stiføring frem.

    Det afgørende er, at stiforbindelsen lever op til fredningens formål og samtidig respekterer ejerens mulighed for at have et privatliv.

    Se de forskellige stiføringer her:

  • Hvad er det for en byretsdom, der tales om?

    Da ejeren lukkede portene for offentlighedens adgang i 2017, meldte Furesø Kommune (som tilsynsmyndighed) det til politiet.

    Politi og anklagemyndigheden anklagede i Byretten ejeren for at overtræde bestemmelserne i fredningen. Byretten fandt det ikke bevist, at ejeren ved at påberåbe sig retten til at lukke af for offentlighedens adgang havde handlet i strid med de fredningskendelser.

    Anklagemyndigheden mente dog – ligesom Miljøstyrelsen fremførte – at muligheden for at lukke af for offentlighedens adgang var faldet bort med den erstatning, der er givet erstatning til ejeren i 1969.

    Anklagemyndigheden ankede derfor Byrettens dom til Landsretten. Ved behandlingen der i 2019, meldte retsformanden, at sagen efter hans opfattelse ikke egnede sig til at blive behandlet i det strafferetlige system, men burde afklares på anden vis.

    Domstolene behandlede ikke spørgsmålet fredning eller stiføring. For at få klarhed over det, rejste Furesø Kommune derfor en fredningssag i Fredningsnævnet i 2019.

  • Hvad er Fredningsnævnets rolle?

    Et Fredningsnævn er et uafhængigt domstolslignende organ, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger.

    Furesø Kommune håber, at Fredningsnævnet i denne sag finder en løsning, der lever op til fredningens formål og samtidig respekterer ejerens mulighed for at have privatliv.

  • Hvornår kommer der en afgørelse?

    Fredningsnævnet træffer afgørelse seneste 2 år efter, at en fredningssag er blevet rejst.

Baggrund

Den offentlige stiadgang gennem Farumgård har afsæt i ”Stiloven” fra 1940, der fastlægger et stiforløb fra Fiskebækken i Farum til den vestlige ende af Bastrup sø. Stien gennem Farumgård var dengang og er stadig en del af dette sammenhængende stiforløb i Naturpark Mølleåen. Stiforløbet gennem Farumgård blev endelig fastlagt med en Fredningskendelse fra 1949, hvori der står, at ”Den intime landskabelige forbindelse mellem bygninger, park og sø skal – specielt med hensyn til vej og stianlæg – stedse opretholdes.” Igennem generationer har borgerne kunne benytte stien gennem Farumgård og nyde de enestående natur- og kulturværdier.

Farumgård under Ruth Riis-Hansen

Farumgård blev i 1965 solgt af Sct. Ursulastiftelsen til Ruth Riis-Hansen. I forlængelse af ejerskiftet blev der i 1969 endeligt fastlagt og udbetalt en erstatning til Sct. Ursulastiftelsen som kompensation for offentlighedens adgang. Ruth Riis-Hansen boede på Farumgård til sin død i 2002 og samarbejdede tæt med Farum Kommune og lokalsamfundet blandt andet om afholdelse af forskellige kulturelle arrangementer i og omkring Farumgård.

Ny ejer med ønske om ny stiføring

Ejerskabet til Farumgård blev i 2003 overdraget til Kresten Bergsøe, der efter et par år anmodede Fredningsnævnet om at flytte stien gennem Farumgård, så den ikke længere passerede gennem gårdspladsen. Fredningsnævnet afviste dette med en kendelse i 2007 (se bilag 1 herunder), hvori man anfører, at forslaget til ny stiføring ikke lever op til fredningens formål. Ligeledes i 2007 udtalte Miljøministeriet, at den mulighed, der var i fredningskendelsen af 1949 for tilbagekaldelse af offentlighedens adgang, bortfaldt med den erstatning, der blev givet i 1969 (bilag 2).

Samarbejde mellem kommune og ejer om at forebygge gener ved offentlighedens adgang

Kommunen har gennem årene brugt mange ressourcer på at forebygge gener ved offentlighedens adgang. Der er eksempelvis opsat porte og informationsskilte, og der har i en periode været udstationeret medarbejdere til at observere og tale med borgere, der benyttede stien gennem Farumgård.

Ejer lukker stien i 2017

I 2017 varslede ejer, at han ville lukke stien for offentlig adgang. Kommunen meldte tilbage, at man som tilsynsmyndighed fandt, at dette ville stride mod den gældende fredning. I stedet foreslog kommunen en fælles henvendelse til Fredningsnævnet om, hvordan nævnet kunne forestille sig en stiføring, der tilgodeser fredningens formål og hensynet til ejers ønske. Ejer ønskede ikke en sådan fælles henvendelse, men insisterede på, at kommunen skulle stå bag ejers forslag til et nyt stiforløb. Til dette svarede kommunen, at det alene er Fredningsmyndighederne, der kan fastlægge et nyt stiforløb, jævnfør Fredningsnævnets kendelse fra 2007. I august 2017 lukkede ejer for offentlighedens adgang. Kommunen meddelte ejer, at kommunen fandt, at dette var i strid med fredningsbestemmelserne, hvorefter kommunen overdrog sagen til politiet.

Behandling af sagen ved By- og Landsretten

Anklagemyndigheden anlagde efterfølgende sag ved Byretten med påstand om, at ejer skulle ifalde straf for at have overtrådt fredningsbestemmelserne. Byretten fandt med dom af 18. juni 2018, at ejer havde mulighed for at lukke for offentlighedens adgang med henvisning til retten til tilbagekaldelse i Fredningsbestemmelsen fra 1949. Dette på trods af, at Miljøministeriet altså i 2007 klart meldte ud, at tilbagekaldelsesretten var faldet bort med den erstatning, der var givet. Anklagemyndigheden ankede følgelig Byrettens afgørelse til Landsretten. Ved behandling af sagen i Landsretten 20. februar 2019 meddelte retsformanden, at sagen efter hans opfattelse ikke egner sig til at blive behandlet i det strafferetlige system, men i stedet bør afklares på anden vis.

Kommunen fremsætter forslag til revision af gældende fredning

På baggrund af retsformandens udmelding besluttede Furesø Byråd med støtte fra Miljøministeriet at fremsætte et forslag til revision af den gældende fredning for at få en afklaring vedr. offentlighedens adgang og den fremtidige stiføring. Med kommunens fredningsforslag blev vedlagt forslag til forskellige alternative stiføringer - se annonceringen af det offentlige møde herunder. 

Fredningsnævnets behandling af sagen

Fredningsnævnet har som forberedelse af sagen afholdt offentligt møde, arrangeret en besigtigelse ved Farumgård og indkaldt høringssvar. Der er indkommet næsten 50 høringssvar og en underskriftsindsamling fra mere end 250 borgere, der ønsker en snarlig genåbning af stien gennem Farumgård. I Miljøstyrelsens præsentation på borgermødet blev det betonet, at kommunens ageren i sagen havde været præcist som den skulle være, når nu kommunen er tilsynsmyndighed i forhold til gældende fredninger. Der vedlægges som bilag Miljøstyrelsens kommentarer til Fredningsnævnet vedr. de indkomne høringssvar.

Kritik af Furesø Kommunes svar til Fredningsnævnet

Der er fremsat kritik af Furesø Kommunes svar til Fredningsnævnet vedr. de indkomne høringssvar. Det er kommunens klare opfattelse, at svaret er i overensstemmelse med det mandat, som Byrådet har givet forvaltningen med det besluttede Fredningsforslag. Sagen drøftes på førstkommende Byrådsmøde.

Den videre vej frem

Furesø Kommune vil nu afvente, at Fredningsnævnet behandler sagen. Fredningen fra 1949 er stadig gældende, men adgangen gennem Farumgård er lukket. Det er dette dilemma, som Furesø Kommune håber kan blive afklaret gennem Fredningsnævnets behandling det nu fremsatte fredningsforslag.  

Nyheder om Farumgård
Ole Bondo Christensen Og Lars Carstensen
Pressemeddelelse

Bredt flertal bag Farumgårdfredning

Byrådet godkendte på onsdagens byrådsmøde en redegørelse om Farumgård-sagen. Samtidig bakker et bredt flertal i byrådet op om det forslag til en revis…

Turister trækker deres cykel ad den fredede sti gennem Farumgård
Nyhed

Offentligt møde om Farumgård-fredning

Fredningsnævnet har den 20. august 2020 holdt offentligt møde om forslag til revision af fredningen Farumgård Park i Teatersalen i Farum Kulturhus. He…

Farumgård
Nyhed

Statsadvokaten anker Farumgård-sagen

Mens Statsadvokaten nu indleder en ankesag i Østre Landsret mod Farumgårds ejer, samler kommunen juridisk dokumentation for, at byrettens afgørelse va…