Børnehuset Skovbakken
Velkommen til Børnehuset Skovbakken – et sted med hjerte og faglighed. I Børnehuset Skovbakken skaber vi hver dag rammer for leg, læring og fællesskab. Hos os møder børnene nærværende voksne, der brænder for at give dem en tryg og udviklende hverdag. Vi tror på, at omsorg, trivsel og læring går hånd i hånd – og at gode relationer er fundamentet for alt. Vi arbejder med en anerkendende tilgang, hvor børns nysgerrighed og initiativer er i centrum. Vores pædagogiske praksis bygger på faglighed, samarbejde og et stærkt fællesskab mellem børn, forældre og medarbejdere.
Om Børnehuset Skovbakken
I Skovbakken skaber vi hver dag en hverdag, hvor børn trives, udvikler sig og føler sig set. Vi tror på, at gode relationer er fundamentet for læring og trivsel, og vi arbejder med en anerkendende tilgang, der giver plads til børns nysgerrighed og initiativ.
Vores pædagogiske praksis bygger på:
- Tryghed og nærvær – børn skal føle sig hjemme hos os.
- Faglighed og udvikling – vi arbejder målrettet med læring gennem leg.
- Fællesskab og samarbejde – vi løfter i flok, både som kolleger og sammen med forældre.
Vi er et lille integreret børnehus der rummer 51 børn i alderen 0-6 år. Huset er opdelt i tre grupper: ”Musvitterne” som er vores vuggestue samt ”Skovspurvene” og ”Fuglekongerne”, som er børnehavestuer. Selvom vi har denne opdeling, er vi i dagligdagen meget sammen på tværs af stuerne. Alle børn, forældre og medarbejdere kender derfor hinanden godt. Vi har et stort alrum, hvor vi dagligt åbner og lukker huset sammen. Her er også fællesaktiviteter på tværs af stuerne, særligt ved højtiderne, samtidigt med at det i det daglige bruges til at kunne fordele børnene i mindre grupper.
Alle stuer har direkte adgang til vores store og dejlige legeplads. Her er b.la. bålplads, shelter og bærbuske. Vores legeplads byder på mange grønne og "stille" områder hvor der er mulighed for udforskning samt fordybelse. Der er også rig mulighed for fysisk udfoldelse på cykelbanen, boldbanen, samt på vores kæmpe bakke/bjerg med stubbehop og rutsjebane.
Forældresamarbejde:
Vi ønsker et tæt, respektfuldt og positivt samarbejde med alle forældre. Vi passer jeres små mennesker hele dagen, og det er vigtigt for os, at vi løbende kan have en god dialog samt planlægge samtaler ved behov.
I Skovbakken har vi også en aktiv forældrebestyrelse, der bidrager til arrangementer og til udvikling af huset.
Søvn:
I Skovbakken sover børnene efter deres individuelle behov, og vi vækker derfor ikke børnene unødigt. Vi prioriterer her en tæt dialog med forældre ift. deres barns søvnbehov samt søvnens sammenhæng med barnets generelle trivsel og udvikling.
De pædagogiske læreplaner beskriver og dokumenterer institutionernes pædagogiske praksis og danner udgangspunkt for refleksioner over det pædagogiske arbejde.
Disse arbejder alle dagtilbud i Furesø Kommune selvfølgelig også efter, i form af deres egne lokale læreplaner.
Børnehuset Skovbakkens kan læses her:
Center for Dagtilbud og Skole fører tilsyn med kommunale dagtilbud, den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner.
Her kan du læse mere om rammerne for pædagogisk tilsyn i Furesø Kommune, samt se rapporter for de seneste tilsynsbesøg i Børnehuset Skovbakken:
Tilsynsrapport Skovbakken 2023
Tilsynsrapport Skovbakken 2022
Læs mere om Tilsyn i dagtilbud
Yderligere informationer
Digital pladsanvisning
Skriv dit barn op, søg økonomisk friplads, meld dit barn ud
Kontakt
Børnehuset Skovbakken
Stavnsholtvej 393520 Farum
Dagtilbudsleder
Ane Fisker Skov
7216 5599
afs2@furesoe.dk
Direkte kontakt til stuerne
Tlf. Fuglekongerne: 7216 4671
Tlf. Musvitterne: 7216 4781
Tlf. Skovspurvene: 7216 4672