---
title: "Sundhedsråd - Københavns Omegn Nord"
description: "Her kan du læse om det nye Sundhedsråd. Siden giver overblik over rådets formål, medlemmer og mødemateriale mm."
date: "2026-04-07"
created: "2026-04-07"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Politik](https://www.furesoe.dk/politik)

                    [Råd, nævn og bestyrelser](https://www.furesoe.dk/politik/raad-naevn-og-bestyrelser)

                [Sundhedsråd - Københavns Omegn Nord](https://www.furesoe.dk/politik/raad-naevn-og-bestyrelser/sundhedsraad-koebenhavns-omegn-nord)

# Sundhedsråd - Københavns Omegn Nord

Her kan du læse om det nye Sundhedsråd, som er en del af Sundhedsreformen

Som led i Sundhedsreformen etableres der 17 nye sundhedsråd i regionerne, bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og af folkevalgte repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område.

Sundhedsrådene er en ny politisk organisering på sundhedsområdet, hvis formål er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner.

Sundhedsrådene skal være med til at sikre, at flere sundhedsbeslutninger træffes tættere på borgerne, så tilbuddene i højere grad indrettes efter lokale behov, og sundhedstilbuddene i højere grad tilbydes uden for sygehusene, herunder i borgerens eget hjem.

Furesø Kommune er en del af Sundhedsråd Københavns Omegn Nord, hvor kommunerne i området samarbejder med regionen om at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre gode, sammenhængende sundhedstilbud tæt på borgerne. Sundhedsrådet omfatter Furesø, Egedal, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Rudersdal kommuner.

Sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet, hvori kommunale repræsentanter har stemmeret. Som noget helt nyt får kommunerne altså indflydelse på hele sundhedsvæsenet, inkl. sygehusene og almen praksis.

Nicolai Bechfeldt (V), borgmester repræsenterer Furesø Kommune.

## På nedenstående links kan du læse mere om Sundhedsrådet, og bl.a. læse dagsordner mm.

                            [Indenrigs- og Sundhedsministeriet](https://www.ism.dk/temaer/sundhedsreformen-2024/sundhedsraad)

                            [Dagsordener og referater fra Sundhedsrådsmøder](https://dagsorden.regionoest.dk/)

                            [Pressemeddelelse - Første møde i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord](https://www.regionoest.dk/nyheder/2026/foerste-moede-i-sundhedsraad-koebenhavns-omegn-nord)
