Skip til hoved indholdet

Strategi for ladestandere i Furesø Kommune

Et af de tiltag, som er vigtige, er omstillingen til el-biler. Selvom rigtig mange ture kan tages på cykel, el-cykel eller med tog og bus, så har mange familier og virksomheder brug for en bil. Fremtidens bil er en el-bil, ifølge Klimarådet. Men el-biler skal lades op.

Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling har drøftet, hvordan Furesø Kommune kan fremme omstillingen af bilparken til el. Furesø er den kommune i Nordsjælland, der har flest el-biler i den kommunale flåde. Kommunen har allerede opstillet et stort antal ladestandere på Furesø Rådhus, Driftsgården og enkelte andre steder for at dække behovet for opladning af kommunens el-biler.

De ladestandere, der står på offentligt tilgængelige steder, kan anvendes af alle. Bl.a. er det registreret, at hurtigladestanderen ved Furesø Rådhus tiltrækker mange el-billister, også fra andre kommuner.

Strategi for ladestandere i Furesø Kommune beskriver, hvilke initiativer Kommunen kan tage, men redegør også for, at det er en fælles opgave for samfundet, dvs. borgere og erhvervsliv har deres andel af løsningen for omstillingen af transporten til at blive klimarigtig.

Arbejdet med at fremme opstilling af ladestandere til el-biler i Furesø Kommune har siden vedtagelsen bestået i at prøve at tiltrække operatører af ladestandere, da det for nærværende ikke er muligt lovgivningsmæssigt at stille ladestandere op.

De 6 indsatsområder:

  • Kommunen, som ejer af en el-bilflåde
  • Kommunen, som arbejdsgiver og ejer af parkeringsarealer
  • Boligejere med privat parkering ved boligen
  • Samarbejde med erhvervslivet, bolig-, andels-, ejer- og grundejerforeninger uden egen parkering ved boligen
  • Samarbejde med andre kommuner 
  • Samarbejde med andre interessenter

Læs mere i Strategi for ladestandere til el-biler

Opstilling af ladestander til elbiler

Abonner på nyt fra furesoe.dk

Opret dit abonnement her

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback