Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Politikker og planer Klima og miljø Strategisk energiplan

Strategisk energiplan

Furesø Kommunes strategiske energiplan fra 2011 viser, hvordan energiforsyningen i kommunen kan fremtidssikres. I 2022 har Furesø Byråd vedtaget Varmeplan 2022, der erstatter dele af den strategiske energiplan 2011, mens Furesø Kommunes kommende DK2020-plan vil erstatte de øvrige dele af den strategiske energiplan 2011.

Energiplanlægning i hovedstadsregionen - Energi på Tværs

Furesø Kommune deltager i Energi på Tværs med Region Hovedstadens andre 28 kommuner. Projektet skal vise vejen mod 100% vedvarende energi i 2050. Konkret forventes projektet at give følgende resultater:

  • En fælles energivision for hovedstadsregionen
  • Energiscenarier frem til 2050
  • Anbefalinger til regulering og organisering af strategisk energiplanlægning
  • Kapacitetsopbygning
  • Styrkede tværkommunale energisamarbejder og energiplaner blandt kommuner og forsyningsselskaber
  • Implementeringsplaner der kan realisere strategisk energiplanlægning i kommunerne.

Furesø Kommunes strategiske energiplan

Furesø Kommunes strategiske energiplan omfatter en hovedrapport og en bilagsrapport, der viser, hvordan energiforsyningen i kommunen kan fremtidssikres. Det har været en forudsætning i udarbejdelsen af planen, at klimamålsætningen i Furesø Kommune om at være 100% baseret på vedvarende energi inden for en årrække, skulle imødekommes.

Planen lægger op til, at der over hele linjen

  • skal samarbejdes på kryds og tværs mellem borgere, erhvervsliv, forsyningsselskaber og kommune, hvis den fremtidige energiforsyning i Furesø Kommune skal være fleksibel, sikker og baseret på vedvarende energikilder.
  • skal spares på energien både i de kommunale bygninger, i boligerne og i erhvervslivet.
  • skal konverteres til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt, og at fjernvarmen skal være. baseret på vedvarende energikilder så som affaldsforbrænding, biomasse eller geotermi.
  • skal arbejdes på, at elforsyningen skal gøres CO2-neutral.

Planen viser, hvor er mulighed for etablering af ny fjernvarmeforsyning i kommunen. En del af planens potentielle fjernvarmeområder er allerede udbygget i både Farum og Værløse.

Planen kommer endvidere med et bud på de investeringer i forsyningssystemer og energibesparelser, der skal foretages. Her står omlægning til vedvarende energikilder centralt, med affaldsvarme fra Vestforbrænding i Værløse og fjernvarme baseret på biomasse og geotermi i Farum.

I marts 2022 har Furesø Byråd vedtaget Varmeplan 2022, der erstatter dele af den strategiske energiplan 2011. Varmeplan 2022 indeholder en opdateret status for varmeforsyningen og en analyse af potentialet for fjernvarmeudbygning samt en plan for realiseringen heraf. De øvrige dele af den strategiske energiplan 2011 vil blive erstattet af Furesø Kommunes kommende DK2020-plan.

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier