Gå til sidens indhold

Børn skal favnes i fællesskab

Børn med særlige behov skal ikke sendes væk til dyre eksterne specialtilbud, men modtage støtte i deres nærmiljø. Få mere at vide om, hvordan vi arbejder med inklusion i Furesø Kommune.

Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre, lærere, pædagoger og andre børn og unge. At være en del af det sociale fællesskab i skole, fritids- og dagtilbud er centralt for at kunne lære noget og udvikle sig.

Alligevel har vi over en årrække oplevet, at stadig flere børn og unge sendes i specialtilbud uden for de almindelige folkeskoler og institutioner. Og selvom hensigten er at hjælpe det enkelte barn, er det ikke uden omkostninger – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Solide, lokale løsninger

Vi vil vende udviklingen i Furesø. Vi ønsker at bruge flest mulige ressourcer på at etablere solide, lokale løsninger i stærke fællesskaber, som favner alle vores børn – både med og uden behov for særlig støtte. I Furesø kalder vi indsatsen ”Inkluderende praksis”.

Sådan arbejder vi med inklusion i Furesø

Tanken om at inkludere børn, der før blev udskilt til særlige tilbud og skoler, udfordrer mange. Derfor har Center for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune samlet information på denne side, der mere præcist introducerer, hvad inklusion betyder i Furesø.

  • Hvad betyder inklusion?

    Inklusion handler især om at sikre, at børn og unge, der har behov for særlig støtte, så vidt muligt kan gå i de almindelige skoler og institutioner. Det kan være børn med fysiske/psykiske handicap, sociale udfordringer eller diagnoser som ADHD eller autisme.

    Grundtanken er, at vi flytter støtten hen til børnene, frem for at flytte børnene hen til støtten. Har et barn behov for en specialpædagogisk indsats, en støttelærer, et særligt læringsprogram til computeren eller en afskærmet læseplads, kan de enkelte institutioner og skoler organisere det i de rammer, barnet færdes i til daglig.


     

  • Hvad betyder inklusion for børnene?

    Der findes ikke en universalløsning på inklusion, som favner alle børn og unge. Målet er at ændre vores tilgang, så børn med behov for særlig støtte ikke pr. definition opfattes som 'problembørn', der skal fjernes fra fællesskabet. I stedet skal de have hjælp og støtte i deres daglige miljø.

    Erfaringer fra såvel Furesø som andre kommuner, der arbejder med inklusion viser, at forældre generelt oplever det som positivt, at deres børn lærer at være sammen med børn, der er anderledes end dem selv. Inklusion opleves som en gensidig gevinst. Dels udvikler børnene social forståelse og sociale kompetencer i form af empati, tolerance og forståelse for mangfoldighed. Dels er de ressourcer og den støtte, det enkelte barn får, også til glæde for de andre børn i fællesskabet.

    Inklusion skal gavne barnet

    Det er vigtigt at understrege, at der fortsat vil være børn og unge, som har brug for specialtilbud. Det er kommunens klare holdning, at børn og unge med behov for særlig støtte kun skal inkluderes i almindelige skoler og institutioner, hvis det er til gavn for dem. Derfor vil der også fremover være fuldt udbyggede specialtilbud til de børn og unge, der har brug for det.

  • Inklusion - Hvordan?

    Uddannelsesforløbene fokuserer på faglighed og forståelse for fællesskabet. Der skal skabes miljøer, hvor de enkelte børn sikres en god faglig, personlig og social udvikling.

    På uddannelsen lærer deltagerne blandt andet om teorien bag arbejdet med inklusion, eksklusion og stigmatisering. Hertil også om, hvordan man griber arbejdet an med at udnytte børns ressourcer frem for at fokusere på problemerne. Undervejs har deltagerne også udviklet konkrete metoder, som kan bruges i deres eget daglige, praktiske arbejde på kommunens skoler og institutioner.

    Fakta om uddannelsesforløbene

    • Ca. 120 pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og specialpædagoger gennemfører et diplommodul i ”Pædagogisk udviklingsarbejde med fokus på inklusion”.
    • Ca. 100 ledere gennemfører et diplommodul i ”Ledelse af inklusionsindsatsen”.
    • Ca. 70 pædagogmedhjælpere gennemfører et AMU-kursus i udvikling af inkluderende miljøer i dagtilbud og FFO’er.

    Professionshøjskolen UCC, KLEO og Pædagoguddannelsen Sydhavn står for uddannelsesforløbene. Det er finansieret af trepartsmidler og kommunens midler til kompetenceudvikling.

  • Er inklusion et spareforslag?

    Omkring 300 Furesø-elever er placeret i specialtilbud. Det koster Furesø Kommune ca. 82 mio. kroner om året. Det svarer til, at vi bruger 20 % af folkeskolens ressourcer på 5 % af eleverne.

    Specialtilbud, som vi køber uden for kommunen, er dyrere end kommunens egne tilbud. Ved at udvikle solide, lokale tilbud, der favner de fleste, kan vi udnytte ressourcerne bedre. Forventningen er samtidig, at vi kan opnå en besparelse.

    Pengene følger barnet

    For Furesø Kommune er det helt centralt at fastholde flere ressourcer i de almindelige skole- og fritidstilbud og at nedbringe udgifterne til specialtilbud. For at vende udviklingen skal vi forebygge mere, sætte tidligere ind og arbejde tættere sammen på tværs af fagområder.

    Inkluderende praksis er et vigtigt led i det arbejde. Målet er dels at skabe et bedre og bredere samarbejde mellem de almene og specialpædagogiske indsatser, dels at styrke de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og forældresamarbejdet.

    Inklusion kræver økonomisk råderum, faglig opbakning og motivation. Efter devisen ”pengene følger barnet” flytter kommunen derfor ressourcer fra specialområdet og ud til de enkelte skoler og institutioner.

  • Forældre og inklusion

    Indsatsen stiller krav til både børn og voksne. Vi skal blandt andet udvide synet på, hvad der er "normalt". Vi skal gøre op med den gængse opfattelse af, at lige børn leger bedst, og at alle børn skal behandles ens. Børn og unge er forskellige og har brug for noget forskelligt for at kunne tage del i et ligeværdigt fællesskab.

    Nøglen til vellykket inklusion ligger bl.a. i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere, medarbejdere og forældre. Vi opfordrer alle forældre til at støtte børnene og de tiltag, skoler og institutioner sætter i gang. Vi opfordrer også til at tage emnet op på forældremøder, og til at drøfte problemer og udfordringer med lærere, pædagoger eller ledere.

  • Cases

    Case: Tæt samarbejde støtter Peter

    Peter er 10 år. Han er normalt begavet, men har svært ved sociale relationer, og han har meget svært ved at læse. Flere forældre har henvendt sig til skolen, fordi de mener, at Peter forstyrrer i timerne.

    For Peters lærer, Tina, er det tydeligt, at der er brug for ekstra støtte. Det er bare svært at nå i en time, hvor 22 andre elever også behøver hendes opmærksomhed. Peter vil bare gerne være ligesom de andre børn og bliver ked af det, når talen falder på, han måske skal i et specialtilbud.

    Derfor er der fundet et alternativ. Tina samarbejder nu tæt med Jørgen, der er pædagog i fritidstilbuddet. Det har vist sig at være en stor fordel, at Jørgen både kan være med i dele af undervisningen, og også har mulighed for at støtte Peter, når han skal i fritidstilbud efter skole.

    Peter er nu blevet bedre til at samarbejde med de andre børn i klassen. Sammen med en læsevejleder er der tilrettelagt et målrettet læseforløb for Peter, som har vist sig også at være til glæde for flere af de andre elever i klassen.

    Case: Inklusion omfatter hele gruppen

    Erfaringer fra en klasse med et udbygget samarbejde mellem en lærer og specialpædagog viser, at indsatsen - udover målrettet at støtte det barn, der har behov for at blive inkluderet - også har positiv betydning for de øvrige børn i klassen. Her er det tætte samarbejde og den ekstra faglige ressource blandt andet med til at skabe arbejdsro og styrke fokus på de enkelte børns læring. Konflikterne bliver færre og generelt styrkes den faglige og sociale trivsel i klassen.

    Case: Lille justering - stor betydning

    I en børnehave blev de største børn samlet i en førskole-gruppe et par gange om ugen. Undtagen en urolig og ukoncentreret dreng, som personalet frygtede ville få et nederlag i gruppen.

    Det der var ment som et hensyn til drengen, var reelt med til at udelukke ham fra fællesskabet. Børnehaven justerede derfor sin arbejdsmetode, og drengen blev en del af gruppen.

    Også for de øvrige børn havde det stor betydning. Deres ven blev ikke sendt ud af gruppen og personalet kunne se, at børnene fik udviklet deres sociale kompetencer og forståelse for hinandens forskelligheder.

Menu