Danmarks mest erhvervsvenlige kommune

Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse 2018 placerede Furesø som Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune for sjette år i træk. Det er vi rigtig stolte af.

I Furesø Kommune vil vi rigtig gerne hjælpe dig og din virksomhed på vej. Vi er i tæt dialog med erhvervslivet og skaber løsninger sammen. Du kan få hjælp til alt fra start af egen virksomhed til udvikling af din virksomhed.

Vi gør meget ud af at geare vores forvaltning til de erhvervsdrivendes behov, så vi hurtigt kan komme ud over rampen, når behovet melder sig. Ikke mindst gør vi meget ud af, at vi holder hvad vi lover.

Vi har vedtaget en unik erhvervspolitik, der beskriver, hvad vi helt konkret gør for at skabe optimale betingelser for såvel eksisterende som nye virksomheder. 

Søg job i lokalområdet

Til daglig arbejder vi i Furesø Kommune for at servicere en stor del af vore mere end 41.000 indbyggere. I vores jobunivers kan du finde alle vores ledige stillinger. Her kan du læse meget mere om udvalgte arbejdsområder, medindflydelse, kompetenceudvikling, personalegoder mm. 

Herudover søger vores lokale virksomheder løbende arbejdskraft, så måske er tiden inde til at søge nye udfordringer.

Del: