---
title: "Para- og hangglidere"
description: "Læs mere om para- og hangglidere på flyvestationen."
date: "2024-07-15"
created: "2023-10-26"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Oplevelser](https://www.furesoe.dk/oplevelser)

                    [Ud i naturen](https://www.furesoe.dk/oplevelser/ud-i-naturen)

                    [Flyvestationens rekreative område](https://www.furesoe.dk/oplevelser/ud-i-naturen/flyvestationens-rekreative-omraade)

                    [Flyveaktiviteter](https://www.furesoe.dk/oplevelser/ud-i-naturen/flyvestationens-rekreative-omraade/flyveaktiviteter)

                [Para- og hangglidere](https://www.furesoe.dk/oplevelser/ud-i-naturen/flyvestationens-rekreative-omraade/flyveaktiviteter/para-og-hangglidere)

# Para- og hangglidere

Furesø Kommune har i 2016 givet tilladelse til at flyve med para- og hangglidere fra et areal nord for den store asfalterede start- og landingsbane i den vestlige del af Sletten.

Når du anvender Flyvestationen til gå-, cykel-, løbeture eller lignende aktiviteter, kan du opleve para- og hangglidere samt forskellige typer af modelfly i luften over dig. En sjælden gang vil du også støde på et veteranfly, der starter og letter fra Flyvestationen.

Der er offentlig adgang til Flyvestationens store åbne Slette, og det omfatter også de arealer, hvorfra der foregår flyveaktiviteter. Da hegning på Flyvestationen skal undgås, betyder det, at færdsel og flyveaktiviteter skal ske med gensidig respekt for hinanden, så alle kan få glæde af Flyvestationen.

Flyvning på Flyvestationen skal i mange tilfælde godkendes af Naturstyrelsen som grundejer: Se regler for færdsel på [Flyvestation Værløse - Naturstyrelsen](https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/hovedstaden-og-nordsjaelland/flyvestation-vaerloese)

Nogle former for organiseret flyvning kan også kræve myndighedstilladelse fra Furesø Kommune.

## Klubaktiviteter

###

                                    Airwave paragliding klub

Tilladelsen er givet til Airwave paragliding klub.

Se mere på [klubbens hjemmeside](https://airwave-gliders.dk/).

###

                                    Hvor ligger klubbens start- og landingsområde

Para- og hangglideren starter og lander fra et græsareal, der ligger nord for den store asfalterede østvestgående bane. Arealet har en længde på ca. 1.100 m.

![Kort over landingsbane](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/a8ee1dfc-cd10-488c-69d0-08dc1f0a41db?width=800)

###

                                    Hvornår foregår flyvning

Kommunen har givet tilladelse til maksimalt 3.000 operationer om året. Klubben anvender ikke motoriserede para- og hangglidere.

Paraglidere letter og lander ved en løbehastighed på 5-10 km/t.

Der vil i forbindelse med nogle flyvninger blive anvendt et elektrisk spil, der trækker para- eller hangglideren op i luften. Spillet er monteret på en bil eller trailer, der holder stille, mens optrækket sker.

Naturstyrelsen har som grundejer givet klubben lov til at flyve fra Flyvestationen på visse betingelser. Klubben har i den forbindelse fået lov til at køre ind på Flyvestationen med bil.

## Kontakt

### Natur og Miljø

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
