The Scribbles Scenen
I Furesø er Værløsebandet The Scribbles spiret frem og har markeret sig stærkt på den rytmiske musikscene med deres indierock og fængende 90’erlyd.

The Scribbles – rytmisk musik

I Furesø er Værløsebandet The Scribbles spiret frem og har markeret sig stærkt på den rytmiske musikscene med deres indierock og fængende 90’erlyd. Bandet består af Sylvester Spangenberg, (guitar, vokal mm.), Jens Bjerre (bas), Sofus Koed Pedersen (lead guitar) og Bertram Thorsen (trommer). De fire medlemmer er 16 år, har rødder i Furesø Musikskole, og bandet har eksisteret siden 2020.

The Scribbles skriver og producerer deres sange selv, og tillægger musikken en helende kraft i en tid, hvor mange unge søger efter mening og glæde. Deres originale lyd har kunnet høres på scener i Furesø, på Vesterbro og på Natboks i Gladsaxe som det yngste band nogensinde. Efter en henvendelse fra en i musikbranchen, har de nu startet et samarbejde med Universal Music, og to af deres numre ligger på Spotify, ligesom de er oprettet på DR Karrierekanonen.

Kontakt

Furesø Talentpris

E-mail: ungttalent@furesoe.dk

 

Del: