Frida Marie Kofod Brinck, nomineret til Talentpris 2020, volley
Frida Marie Kofod Brinck, nomineret til Talentpris 2020, volley

Frida er 17 år og indstillet af Farum-Holte Volleyball klub, hvor hun træner to gange om ugen på sit 1. divisionshold, to gange med Liga Damer, og to gange ugentligt er træner for ungdomshold. Desuden har hun spillet 24 kampe på ungdomslandsholdet og to kampe med Holtes Liga Damers kampe i Europacuppen, hvor en af kampene blev spillet i Schweiz.

Det seneste år er hun blevet dansk mester ved DU16 (damer under 16), fået sølv ved DU18, guld ved DU21 og DU17 NEVZA (udvidet Nordisk Mesterskab for landshold), hvor hun blev kåret som MVP (most valuable player). Derudover blev hun udtaget til DU19 landsholdet, der skulle have spillet EM kvalifikationskamp i Rumænien i april.

Frida er et ægte talent, fordi hun både knokler, udvikler sig og hjælper til, hvor hun kan. Træner for Holte IF Liga Damer og det danske landshold Sven-Erik Lauridsen siger det helt enkelt:

Frida er kendetegnet ved at være en meget alsidig og intelligent boldspiller, der både leverer på højt niveau, men også gør alle omkring sig endnu bedre”.

Del: