Talentpris 2020 Banner 1 Opdateret 13 April
Send din indstilling på ungttalent@furesoe.dk eller per brev til Kultur og Fritid

Fristen er forlænget

Tusind tak for de flotte indstilinger til Furesø Kommunes Talentpris 2020!

Vi har fået 12 indstillinger af i alt 11 unge talenter, hvoraf otte lever op til kravet om bopæl i Furesø Kommune og en alder på 13-19 år.

I lyset af Coronakrise og nedlukning af fritidsaktiviteter vil vi forlænge fristen, så I kan indstille flere unge talenter frem til mandag den 13. april kl. 12.

Skriv blot til ungttalent@furesoe.dk eller læs mere på furesoe.dk/talentpris.

Følg Talentpris 2020 på Facebook

Vi opdaterer Facebook løbende med nyt om Talentpris 2020. Så meld dig til begivenhed og få nyt om nominerede, overrækkelse og meget mere.

Din markedsføring af Talentpris

Her kan du downloade plakater og bannere (grafikfiler) til din egen efterlysning af unge talenter. Du kan anvende filerne til nyhedsbreve og Facebook

Pressemeddelelse: Unge talenter efterlyses

Her finder du den officielle pressemeddelelse, som vi har sendt ud d. 27. februar.

Retningslinjer for Talentprisen

Her finder du svar på, hvem du kan indstille, hvordan talenterne udvælges samt hvordan de hyldes.

  • Målgruppe

    Unge i alderen fra 13 til og med 19 år, der har markeret sig inden for kultur- og idrætsområdet i eller uden for kommunen. Der kan være tale om unge, som har boet i kommunen, men som måske ikke længere gør det.

  • Formål

    Talentprisen gives for at anerkende og synliggøre de af Furesø Kommunes unge, som viser særlige evner og talenter på kultur- og idrætsområdet. Anerkendelse kan være med til at styrke vækstlaget på disse områder ved at unge talenter kommer til at fungere som positive og inspirerende forbilleder for andre unge.

  • Talentprisen

    Prisen er på samlet 10.000 kr. til prismodtager og nominerede. Prismodtageren modtager 5.000 kr. De nominerede modtager 1.000 kr.

  • Overrækkelse

    Overrækkelsen af Talentprisen sker hvert år i slutningen foråret (maj/juni). Prisen blev uddelt første gang den 1. november 2011.

  • Dommerkomité

    En dommerkomité på seks medlemmer nominerer kandidater til Talentprisen.

    Dommerkomitéen består af:

    • Formanden for Udvalg for kultur, fritid og idræt
    • En repræsentant for Furesø Ungepanel
    • En repræsentant for Furesø Musikskole
    • En repræsentant for Furesø Ungdomsskole
    • En repræsentant for Furesø Idrætsråd
    • En repræsentant for Kulturelt Samråd Furesø.
  • Nominering og udpegelse

    Dommerkomitéen nominerer seks unge/ungegrupper. Alle borgere i kommunen kan indstille unge til nominering. Især ser vi gerne, at unge selv er med til at indstille.

    Dommerkomitéen kan også selv foreslå kandidater. Der annonceres efter indstillinger i lokalaviserne og på kommunens og ungeinstitutionernes hjemmesider.

    De nominerede præsenteres i lokalaviserne op til overrækkelsen af talentprisen. Prismodtageren afsløres først ved overrækkelsen.

  • Talentprismodtagere siden 2011
    • 2019: Nikolaj Nording-Grooss, skuespil
    • 2018: Klara Blauenfeldt, grafik
    • 2017: Victoria Bierre, svømning
    • 2016: Silke Marie Seland, fodbold
    • 2015: Christian Skovlund, obo
    • 2014: Lasse Winther, teater 
    • 2013: Ulf Stubbe Teglbjærg, billedkunst 
    • 2012: Kevin Chen, golf 
    • 2011: Mikkel Aaen, orienteringsløb 
Talentpris 2019
Alle nominerede til Talentpris 2019. I midten står Talentprisvinder 2019 Nikolaj Nording-Grooss, skuespiller (Teatergruppen Syvstjernen)