Gå til sidens indhold

Udstil din kunst i Sløjfen

Er du som kunstner interesseret i at udstille på Furesø Kommunes rådhus Sløjfen, kan du her finde alle de informationer, du har brug for.

Furesø Kommunes rådhus Sløjfen danner rammen om skiftende udstillinger i det arkitektonisk smukke atrium, som du finder i midten af bygningen. Her mødes medarbejdere og borgere i det fælles byrum. Skiftende udstillinger skal være med til at skabe stemninger, oplevelser og give anledning til en lille snak, når medarbejdere og besøgende bevæger sig gennem det offentlige rum.

Du har som kunstner dermed mulighed for at udstille din kunst og/eller design for et bredt publikum i et byrum, hvor mange mennesker hver dag færdes.

I kunstforeningen arbejdes der med en månedens kunstner, som udstiller billedkunst på en central væg i atriet. Derudover kan der i atriet udstilles alt fra brugskunst, keramik, skulpturer, smykker og meget mere, det er kun fantasien, der sætter grænser. Der stilles podier til rådighed ud fra nærmere drøftelse.

Furesø Kommunes personalekunstforening udvælger løbende kunstnerne.

Ansøgning og henvendelse til kunstforeningen

Ønsker du at komme i betragtning til at udstille i Sløjfen, skal du sende en mail til kunstforeningen på kunstforeningen@furesoe.dk. Mailen skal indeholde en fyldestgørende præsentation af dine værker bilagt billedmateriale. Derudover vil en kort beskrivelse af, hvilke typer og antal af værker du ønsker at udstille, hjælpe på behandlingen af ansøgningen.

Du vil efterfølgende modtage en mail med bekræftelse på modtagelse af din ansøgning. Bliver du udvalgt som én af de kunstnere, der får mulighed for at udstille, vil du blive kontaktet igen, når udvælgelsen har fundet sted. Derefter udfylder begge parter en udstillingsaftale.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte kunstforeningen på kunstforeningen@furesoe.dk.

Opsætning

Opsætning af udstillingen sker i samarbejde med medlemmer af kunstforeningens bestyrelse. Du kan nedenfor se billeder af Atriet og de podier, som er til rådighed. Læs mere om krav og aftaler i forbindelse med udstillinger i Udstillingsaftale - Sløjfen (Åbner i pdf).

Tidligere udstillere

Vladimir Voronin, billedkunstner og skulptør

Jorge, billedkunstner

Sofie Pihl, fotograf og grafiker

Britta Kjærulff, grafiker

Sten Asbirk, billedkunstner

BAKAOS/ Barbara Kaad Ostenfeld, kunstner

Klara Blauenfeldt, vinder af Furesø Kommunes talentpris 2018

Christa Julin, keramiker

Annette Ravn, skulptør

Margit Dørflinger, billedkunstner

Lise Gram, smykkedesigner

Lotte Horne, billedkunstner

Jytte Høegh, skulptør

Ib Lander, kunstner

Krystyna Svendsen, billedkunstner

Søren Parmo, billedkunstner

Lisbeth Murel, billedkunstner

Anette Nørregaard Christiansen, keramiker

Adi Holzer, billedkunstner

Lena Untidt, skulptør

Podier og receptionen i Atriet på Furesø Rådhus
Podier og receptionen i Atriet på Furesø Rådhus. Der findes forskellige størrelser podier alt efter udstillingens behov.
Podier i Atriet på Furesø Rådhus
Podier i Atriet på Furesø Rådhus. Der findes forskellige størrelser podier alt efter udstillingens behov.
Podier i Atriet på Furesø Rådhus.
Podier i Atriet på Furesø Rådhus. Der findes forskellige størrelser podier alt efter udstillinges behov.
Atriet på Furesø Rådhus
Atriet på Furesø Rådhus.
Atriet på Furesø Rådhus
Atriet på Furesø Rådhus. Baggerst ses væggen hvor månedens kunster udstiller.
Del:
Menu