Furesø Bydelsmødre
Bydelsmødre

Furesø har sine egne bydelsmødre. Det er en gruppe af lokale kvinder med minoritetsbaggrund, som gennem frivilligt arbejde støtter andre kvinder og familier til et godt liv i Furesø og i Danmark.

Bydelsmor lytter, formidler vigtige informationer og bygger bro mellem kvinden og det sted, som bedst kan hjælpe kvinden videre. Bydelsmødrene taler mange forskellige sprog, har kulturel viden og har selv erfaringer med at være nye i Danmark. En bydelsmor kan give kvinder den information og støtte, de har brug for, så kvinderne kan få kontrol over og indflydelse på deres eget liv og træffe de beslutninger, som de mener, er de rigtige for dem selv, deres familie og deres børn. 


Bydelsmødrene kan støtte kvinder både én til én gennem samtaler eller gennem fælles aktiviteter. Bydelsmødre hjælper kvinder med alt det, som er fundamentet for at blive inkluderet i samfundet og blive en aktiv selvstændig medborger. For eksempel:
• Skole-hjem-samarbejde
• Rettigheder og pligter
• Kulturelle misforståelser
• Nem-id
• Børneopdragelse
• Kontakt til kommunen
• Henviser til danskundervisning
• Udfordringer i forhold til ligestilling, isolation, negativ social kontrol og meget mere.

Alle Bydelsmødre har været igennem en grunduddannelse på 14 moduler, hvor de har fået viden om og reflekteret over forskellige temaer, som vedrører familieliv, kvindeliv og samfundsliv i Danmark. Derudover har de lært konkrete metoder, der klæder dem på, til at støtte og vejlede andre kvinder gennem.
Bydelsmødre i Furesø er en del af Bydelsmødre Danmark.

Ønsker du at få kontakt til Bydelsmødrene kan du kontakte Mette Palsbjørn mern@furesoe.dk eller tlf. nr. 72 16 52 77

MG 2895Fotograf Mortenhermansenfotografi Lys I København
MG 2900Fotograf Mortenhermansenfotografi Lys I København
MG 2928Fotograf Mortenhermansenfotografi Lys I København
MG 2934Fotograf Mortenhermansenfotografi Lys I København
MG 2949Fotograf Mortenhermansenfotografi Lys I København
MG 2943Fotograf Mortenhermansenfotografi Lys I København

Kontakt

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14