Vil du bidrage til at unge eller sygemeldte i Furesø Kommune kan forblive i uddannelse eller job ? Så kan du nu blive frivillig mentor og få styrket både dine og deres kompetencer.
Mange har motivationen, men kan have svært ved at fastholde et job eller en uddannelse. De mangler et netværk og branchekendskab for at få hverdagen til at fungere. Som frivillig mentor kan du være med til at støtte disse borgere i deres professionelle og personlige udvikling.
Opgaven
Som frivillig mentor mødes du med en borger i det offentlige rum, og du står til rådighed i op til seks timer om måneden. En mentors opgave er hjælp til selvhjælp blandt andet i forhold til:
-
at blive afklaret om karriereønsker og -muligheder
-
at udvide sociale og faglige netværk
-
at få større samfundsforståelse og bidrag til kommunens sociale liv som en aktiv medborger.
Tilmelding
Tilmeld dig som mentor ved at kontakte koordinator Kim Henriksen, kihe@furesoe.dk, 7216 5504.
Kontakt
Furesø Jobcenter
Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100
Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14