---
title: "Folkeoplysningsudvalget"
description: "Lov om støtte til folkeoplysning, talerør for foreninger, rådgivere over for udvalg."
date: "2026-05-13"
created: "2024-01-19"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Oplevelser](https://www.furesoe.dk/oplevelser)

                    [Frivillige og foreninger](https://www.furesoe.dk/oplevelser/frivillige-og-foreninger)

                [Folkeoplysningsudvalget](https://www.furesoe.dk/oplevelser/frivillige-og-foreninger/folkeoplysningsudvalget)

# Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget varetager opgaver i henhold til 'Lov om støtte til folkeoplysning'. Folkeoplysningsudvalget er talerør for foreningerne og agerer som rådgivere over for udvalget Kultur, Fritid og Idræt. Nyt Folkeoplysningsudvalg er valgt for perioden 2026-2029.

## Medlemmer og mødeaktivitet

###

                                    Medlemmer

#### Byrådet

- Mehmet Anik (A)
- Markus Zehn Wei Jin (V)
- Nils Toft (B)
- Ole Bondo Christensen (A)
- Rikke Blak-Kristiansen (C)

#### Borgere med handicap

- Rasmus Frimodt Lauritzen

#### Idrætsforeninger

- Jacob Kjeldsen Krarup (formand)
- Annette Ohm
- Rasmus Ærenlund
- Martin Laue Brodersen

#### Voksenundervisning

- Jean Becker
- Tine Sahlgren
- Rasmus Dahl

#### Idébestemt børne- og ungdomsarbejde

- Sven Krarup Nielsen (næstformand)

#### Kulturelle foreninger

- Anita Schmelling
- Jan Brünings

Øvrige foreninger

- Karl Steen Forsmann

###

                                    Møder og temadrøftelser i 2026

#### Datoer i 2026

- Konstituerende møde, torsdag den 9. april
- Introduktionsmøde, tirsdag den 28. april
-
- Onsdag den 27. maj: Temamøde
- Mandag d. 22. juni: Ordinært møde
- Mandag den 7. september: Ordinært møde
- Onsdag den 11. november: Temamøde
- Tirsdag den 15. december: Ordinært møde

#### Lukkede møder

Møderne er lukkede, men din forening kan godt søge om foretræde, hvis den har en sag på dagsordenen, og det giver mening og folder sagsfremstillingen yderligere ud.

##### Kontakt

Hvis du vil i kontakt med Folkeoplysningsudvalget, kan du ringe på tlf. 7235 4730 eller skrive til fritid@furesoe.dk

###

                                    Referater og dagsordener

Find dagsordener og referater fra udvalgets møder her:

[Læs referater og dagsordener for udvalget her](https://furesoe.meetingsplus.dk/committees/folkeoplysningsudvalget)

## Vedtægt, forretningsorden og kompetenceplan

###

                                    Vedtægter

#### Folkeoplysningsudvalgets vedtægter

I henhold til folkeoplysningslovens § 35, stk. 2, har Byrådet i Furesø Kommune besluttet at nedsætte et folkeoplysningsudvalg.

##### § 1. OPGAVER

Folkeoplysningsudvalget har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt udvalget i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, inden for de økonomiske rammer og de retningslinjer, som fastsættes af Byrådet.

Udvalgets hovedopgaver er:

- fordeling af tilskud til voksenundervisning
- fordeling af tilskud til aktiviteter for børn og unge
- fordeling af kommunale lokaler til voksenundervisningen og fritidsforeningerne
- ydelse af tilskud til foreningernes egne og lejede lokaler
- godkendelse af folkeoplysende foreninger
- rådgive det politiske udvalg og Byrådet vedr. foreningslivets vilkår

##### § 2. STØRRELSE OG SAMMENSÆTNING

Folkeoplysningsudvalget består af 17 medlemmer.

**Stk. 2.** 5 medlemmer vælges af Byrådet blandt dets medlemmer.

**Stk. 3.** 4 medlemmer vælges af de tilskudsberettigede idrætsforeninger.

**Stk. 4.** 3 medlemmer vælges af de tilskudsberettigede voksenundervisningsforeninger.

**Stk. 5.** 1 medlem vælges af de idébestemte børne- og ungdomsforeninger (spejdere m.fl.)

**Stk. 6.** 1 medlem vælges af de foreninger, der har haft aktiviteter for borgere med handicap i Furesø Kommune (det seneste år).

**Stk. 7.** 2 medlemmer vælges af de kulturelle foreninger, der udøver folkeoplysende virksomhed.

**Stk. 8.** 1 medlem vælges af de øvrige foreninger, der udøver folkeoplysende virksomhed.

**Stk. 9.** For hvert medlem udpeges én eller i prioriteret rækkefølge flere stedfortræder(e).

 ****

##### § 3.

En eller flere repræsentanter fra forvaltningen deltager i Folkeoplysningsudvalgets møder.

Udvalget kan tilkalde andre kommunale medarbejdere til drøftelse af særlige spørgsmål, f.eks. åben skole playmaker, ungdomsskoleleder, musikskoleleder, fritidsvejledningen, integrations-medarbejdere, Furesø Frivilligcenter, Ungeindsatsen, Ungepanelet.

##### § 4. VALG OG VALGPERIODE

Repræsentanterne for de i § 2, stk. 2-8, nævnte områder vælges efter følgende regler:

Valget forestås af forvaltningen på vegne af Byrådet. Der indkaldes til møde med mindst 14 dages varsel.

Mødet afholdes senest inden den 1. april i den nye valgperiode.

Til mødet indbydes én repræsentant for hver af de i kommunen værende:

- idrætsforeninger
- voksenundervisningsforeninger
- idébestemte børne- og ungdomsforeninger
- foreninger der har haft aktiviteter for borgere med handicap
- kulturelle foreninger og øvrige foreninger.

**Stk. 2.** Kun repræsentanter for foreninger, der det seneste år inden valget har gennemført folkeoplysende virksomhed med tilskud fra lovens kapitel 4 eller 5 eller har fået anvist lokaler til folkeoplysende virksomhed, kan foreslå kandidater til Folkeoplysningsudvalget.

**Stk. 3.** Foreningerne skal indstille lige mange kvinder og mænd. Hvis der kun skal indstilles ét medlem inden for en brugergruppe, skal de pågældende foreninger indstille en kvinde og en mand. Hvis der skal indstilles f.eks. 3 medlemmer, skal foreningerne indstille to kvinder og to mænd. (Ligestillingsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013 med senere ændringer).

**Stk. 4.** De i første afsnit nævnte grupper vælger hver deres repræsentanter til udvalget. Opnås der ved mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget, anses de pågældende for valgt.

**Stk. 5.** Opnås der ikke på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere, vælger Byrådet medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget på grundlag af de på mødet eller senest 7 dage efter mødet fremkomne indstillinger fra de i stk. 1 nævnte organisationer m.v.

**Stk. 6.** Medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget vælges for en 4-årig periode, svarende til den kommunale valgperiode. Medlemmerne fortsætter, indtil nyvalg har fundet sted.

**Stk. 7.** Hvis der på et område er udpeget et samråd, kan dette samråd udpege ét medlem til Folkeoplysningsudvalget, hvilket betyder, at det kun er de øvrige repræsentanter for gruppen af foreninger, der skal vælges på valgaftenen.

##### § 5. STEDFORTRÆDERENS INDTRÆDEN

Hvis et medlem af Folkeoplysningsudvalget permanent udtræder i perioden, indtræder stedfortræderen i dennes rolle som medlem for resten af valgperioden.

Hvis et medlem af Folkeoplysningsudvalget har forfald til et møde, eller er inhabil i forhold til en bestemt sag, indtræder stedfortræderen i rollen alene i det konkrete møde eller ved behandling af den konkrete sag.

##### § 6. FORMAND, NÆSTFORMAND OG FORRETNINGSORDEN

Folkeoplysningsudvalget vælger selv sin formand og næstformand (formandskabet) samt fastsætter selv sin forretningsorden.

##### § 7. FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS MØDER

Folkeoplysningsudvalgets møder afholdes for lukkede døre.

**Stk. 2.** Folkeoplysningsudvalget afholder møde så ofte formanden eller 3 af medlemmerne finder det fornødent. Der afholdes dog møde mindst 2 gange årligt.

**Stk. 3.** Formanden bestemmer tid og sted for møderne og indkalder medlemmerne med mindst 8 dages varsel.

**Stk. 4.** Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender en dagsorden med eventuelle bilag til medlemmerne senest 4 dage inden mødet. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 10 dage før mødet afholdes.

**Stk. 5.** I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.

**Stk. 6.** Formanden (alternativt næstformanden) leder forhandlingerne og afstemninger og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol.

**Stk. 7.** Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper blandt udvalgets medlemmer, og eventuelt med deltagelse af repræsentanter fra folkeoplysende foreninger som udvalgets arbejde vedrører.

 ****

##### § 8. BESLUTNINGER

Formanden drager omsorg for udførelse af beslutningerne.

**Stk. 2.** Folkeoplysningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

**Stk. 3.** Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

##### § 9. VEDERLAG OG DIÆTER

De medlemmer af Folkeoplysningsudvalget, der også er byrådsmedlemmer, modtager vederlag m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.

**Stk. 2.** Formanden modtager vederlag som fastsat i Byrådets styrelsesvedtægt.

**Stk. 3.** Til de øvrige medlemmer af Folkeoplysningsudvalget, der ikke er byrådsmedlemmer, ydes der diæter i forbindelse med deltagelse i udvalgets møder.

**Stk. 4.** Udgifterne ved Folkeoplysningsudvalgets virksomhed afholdes af kommunen, der stiller sekretariatsbistand til rådighed.

##### **§** **10.** **IKRAFTTRÆDEN**

 ****

Vedtægterne træder i kraft 1. marts 2026.

 ****

###

                                    Forretningsorden

#### Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune

Forretningsordenen er godkendt på *Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. april 2026.*

**§ 1.**
Folkeoplysningsudvalget holder møder i henhold til vedtægternes § 7, stk. 2 - mindst 2 gange årligt.

**Stk. 2.** Indkaldelse sker i henhold til vedtægternes § 7, stk. 3, 4 og 5. Som udgangspunkt indkaldes møderne med mindst 8 dages varsel vedlagt dagsorden og bilag. Stedfortrædere modtager indkaldelse og materialer til mødet samtidigt.

**Stk. 3.** Er et medlem forhindret i at deltage i et møde, skal den pågældende selv give besked til stedfortræderen og desuden orientere forvaltningen. Det angives i referatet, hvem der deltager, og hvem der ikke deltager. Afbud med minimum 5 dages varsel kan ske direkte til forvaltningen, der vil sikre indkaldelse af stedfortræder. Stedfortrædere inviteres til at deltage i eventuelle temamøder.

**Stk. 4.** Udvalget er en del af den kommunale forvaltning, og de almindelige forvaltningsretlige og kommunalretlige regler om generel og speciel habilitet, partsrettigheder, tavshedspligt m.v. gælder derfor.

**§ 2.**
Folkeoplysningsudvalget er beslutningsdygtigt som anført i vedtægternes § 8, stk. 2. Udvalget er således beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

**Stk. 2.** Udvalget udøver sin virksomhed i møder. I særlige tilfælde kan Formanden beslutte at et møde kan afholdes som videomøde. Under ganske særlige omstændigheder kan en enkelt sag afgøres pr. mail, når der er enighed herom.

**Stk. 3.** Afstemninger sker ved håndsoprækning, men kan dog foretages skriftligt, hvis det forlanges af minimum et medlem.

**§ 3.**
Dagsordenen fastsættes i henhold til vedtægternes § 7, stk. 4. Som udgangspunkt vil der på de ordinære møder være en dagsorden bestående af sager til behandling samt meddelelser fra formanden, forvaltningen, nyt fra arbejdsgrupper, meddelelser fra udvalgsmedlemmer, evt. administrativt afviste foreningsansøgninger og opfølgning på uafsluttede sager.

**§ 4.**
Formanden leder forhandlingerne og afstemninger samt drager omsorg for, at beslutningerne og evt. indsigelser læses op på mødet og indføres i en beslutningsprotokol.

**Stk. 2.** Formanden drager omsorg for udførelsen af beslutningerne, jvf. vedtægternes § 8, stk. 1.

**Stk. 3.** Næstformanden leder forhandlingerne i formandens fravær.

**§ 5.**
Godkendelse af beslutningsprotokollen foretages af medlemmerne ved deres underskrift på protokollen. Referat fra mødet udsendes til medlemmerne inden 8 dage efter mødet.

**§ 6.**Tilføjelser og ændringer kan til enhver tid ske i forretningsordenen, når 11 eller flere medlemmer af udvalget stemmer herfor.

Download forretningsordenen: [Forretningsorden_Folkeoplysningsudvalget-2026-2029_publicering.pdf](https://admin.moliri.dk/p/Dokumenter/Politik/R-d n-vn og bestyrelser/Folkeoplysningsudvalget/Forretningsorden_Folkeoplysningsudvalget-2026-2029_publicering.pdf "Forretningsorden_Folkeoplysningsudvalget-2026-2029_publicering.pdf")

###

                                    Kompetenceplan og fordeling

Formålet for nærværende er at give et overblik over kompetencefordelingen på fritids- og folkeoplysningsområdet.

[Kompetenceplan for det folkeoplysende område.pdf](https://www.furesoe.dk/p/MOLIRIMEDIA/1f8fb655-ff67-4cd7-f448-08dc011e5ce5)

            https://www.furesoe.dk/politik/politikker-og-planer/kultur-idraet-og-fritid/vores-furesoe-politik-for-kultur-fritid-og-idraet

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

                                    fritid@furesoe.dk

### Ring til os

72354730

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/a009f374-53a7-4537-a4ab-5e0e66cc3d98/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/2d718008-8d67-4a70-a71b-2e10d5fe2ed6/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
