Retningslinjer

Her kan du finde svar på de hyppigste spørgsmål til sommerferieaktiviteter.

  • Hvem kan deltage?

    Sommerferieaktiviteter er for børn og unge som bor eller går i skole i Furesø Kommune og som skal i 1. - 9. klasse efter sommerferien.

  • Tilmelding

    Dato for åbning af tilmelding i 2022

    • Tilmelding åbner onsdag den 18. maj 2022 kl. 07:00 og foregår kun online.
    • OBS! Når du logger ind, kommer du automatisk i kø (som du kender fra SKAT).
    • Du skal tilmelde dig online på denne hjemmeside.
    • Du kan ikke tilmelde dig via mail eller pr. telefon.
    • Tilmelding sker efter først-til-mølle!

    Maks. 2 aktiviteter

    • Du kan kun tilmelde dig 2 aktiviteter.
    • Deltagere, som er tilmeldt mere end 2 aktiviteter, vil automatisk blive slettet fra den aktivitet, som de senest har tilmeldt sig.

    Restpladser

    • Der vil blive åbnet op for alle restpladser onsdag d. 1. juni 2022 kl. 08.00. Så kan du tilmelde dit barn til flere aktiviteter end 2 aktiviteter.

    Tilmeld din kammerat

    Du kan tilmelde op til 3 personer per aktivitet. Du kan altså tilmelde dine kammerater samtidig med, at du tilmelder dig selv. Det forudsætter selvfølgelig, at der er minimum tre ledige pladser på den ønskede aktivitet.

    Forbehold

    Furesø Kommune forbeholder sig ret til at foretage ændringer i de enkelte holds tid, timetal, aktivitetssted og tager forbehold for eventuelle trykfejl.

  • Afmelding

    Hvis du alligevel ikke kan komme til den aktivitet, du har tilmeldt dig, skal du sende en mail til sommerferieaktiviteter@furesoe.dk med din afmelding.

    Vi gør os nemlig umage med at tilbyde pladserne til dem, der er på venteliste.

    Vi returnerer billetprisen til dig, hvis du afmelder deltagelsen senest 14 dage før aktivitetens start. Du vil ikke få refunderet de 5,00 kr. i billetgebyr.

  • Venteliste

    Det er muligt at skrive sig på venteliste til alle sommerferieaktiviteter.

    Det er gratis at være på ventelisten.

    Bliver der en plads ledig på det hold, som dit barn står på venteliste til, så vil alle på ventelisten modtage tilbud om pladsen samtidig.

    Den, der først bekræfter og køber pladsen, får pladsen tildelt.

    Ventelisten foregår udelukkende via automatiserede mails.

  • Priser og betaling

    Prisen fremgår under de enkelte aktiviteter.

    Du betaler ved tilmeldingen med en af følgende muligheder:

    • Dankort
    • VISA
    • MobilePay
    • Mastercard
    • VISA electron
    • Maestro

     

  • Husk ulykkesforsikring

    Vi gør opmærksom på, at Furesø Kommune ikke har en forsikring, der dækker ved ulykkestilfælde. Det er på eget ansvar at deltage i aktiviteterne.

     

  • Aflysning af aktivitet

    Hvis der ikke er nok tilmeldte til en aktivitet, vil aktiviteten blive aflyst.

    I tilfælde af aflysning får du direkte besked på e-mail, og dine penge bliver tilbageført.

     

  • Bortvisning

    Hvis en forening vurderer, at et barns opførsel er til gene for, at aktiviteten kan gennemføres, kan foreningen bortvise børn fra aktiviteten.

    Foreningen er i tilfælde heraf forpligtet til at ringe til forældrene, således at barnet kan blive hentet.

    Derudover skal foreningen orientere Kultur og fritid om bortvisningen, som sammen med Furesø Fritidsvejledning vil vurdere, om det er muligt at tilbyde en alternativ sommerferieaktivitet for vedkommende.

  • Læs mere om Sommerferieaktiviteter

    Folkeoplysningsudvalget og Furesøs aktive foreninger tilbyder i samarbejde med Furesø Kommune sommerferieaktiviteter for kommunens elever, der skal i 1.-9. klasse efter sommerferien.

    Bevillingen til at afvikle disse aktiviteter er givet af Furesø Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Leg Med Glas

Find programmet for Sommerferieaktiviteter 2022 her

Foreningslivet og Furesø Kommune tilbyder hver sommer masser af sjove og udfordrende aktiviteter til børn og unge, der skal i 1. til 9. klasse efter s…

Kontakt

Sommerferieaktiviteter

Kultur og Fritid
Stiager 2
3500 Værløse
E-mail: sommerferieaktiviteter@furesoe.dk
Tlf.: 7235 4730