Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Jonstrup Billedskole

Jonstrups Billedskole underviser børn og unge mellem 8 og 25 år, der har et særligt kunstnerisk talent eller blot og bar glæde ved at udtrykke sig kreativt.

Er dit barn nysgerrig på kunstens mange facetter? Så grib chancen for at lade det udforske sine egne kreative evner. Kunst understøtter børn og unges udvikling som kreative, selvsikre individer, som kan se verden fra forskellige perspektiver.

Billedskolen har undervisningshold forår og efterår med opstart i januar og august.

Der udbydes hold i mix media med billedkunster Karen Serena og maleri med billedkunster Birgit Brandt.

Hvor: Undervisningen foregår på Egeskolen i IT lokalet på 1 sal, Jonstrup Gammel Seminarium, Jonstrupvangvej 150, Jonstrup, 3500 Værløse, opgang N.
Hold: Der bliver udbudt malehold på mandage og mix media på tirsdage. Hvert hold undervises i 7 moduler á 2,5 times varighed.
Pris: 1.500 kr. som inkluderer materialer.

Alle undervisningsforløb afsluttes med en samlet årlig elevudstilling i gymnastiksalen på Jonstrup Gammel Seminarium, hvor elevernes værker udstilles i en weekend.

Tilmelding

Der er åbent for tilmelding året rundt. Kontakt Jonstrup Billedskoles formand Birgit Brandt (cu44071@gmail.com), hvis du vil skrives på venteliste.

Ved tilmeldingen oplyses elevens + forældres navne, adresse, tlf.nr. Særlige oplysninger (hensyn) oplyses til underviseren ved første lektion.
NB: Tilmeldingen er bindende - når man har tilmeldt sig, betalt og været med på holdet.

Øvrige aktiviteter

Udover billedskoleundervisning for børn, tilbyder Jonstrup billedskole også undervisning på voksenhold, familiehold og hold for unge og voksne psykisk sårbare under socialpsykiatrien.

Derudover er billedskolen med i Furesø Kommunes sommerferieaktiviteter, afholder løbende workshops på Egeskolen, deltager i Jonstrup Jazzfestival m.m.

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier