---
title: "Smedegade forsamlingshus"
description: "Smedegade i Kirke Værløse er et forsamlingshus."
date: "2026-02-19"
created: "2024-11-19"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Oplevelser](https://www.furesoe.dk/oplevelser)

                    [Forsamlingshuse](https://www.furesoe.dk/oplevelser/forsamlingshuse)

                [Smedegade forsamlingshus](https://www.furesoe.dk/oplevelser/forsamlingshuse/smedegade-forsamlingshus)

# Smedegade forsamlingshus

Smedegade (Den Gamle Skole i Kirke Værløse) er et forsamlingshus, der ligger i idylliske omgivelser i det gamle Kirke Værløse. Du kan leje lokalet til barnedåb, konfirmation, bryllup, runde fødselsdage fra 30 år og op samt familiefester, hvis du har bopæl i Furesø Kommune.

## Lej Smedegade til dit arrangement

###

                                    Hvad kan Smedegade lejes til?

Smedegade er et forsamlingshus, der ligger i Kirke Værløse.

Du kan leje lokalet til barnedåb, konfirmation, bryllup, runde fødselsdage fra 30 år og op samt familiefester, hvis du har bopæl i Furesø Kommune.

Vær opmærksom på, at du ikke må afvikle ungdomsfester eller arrangementer, der kræver éntre.

Rygning er ikke tilladt.

###

                                    Booking og fremvisning af Smedegade

Du skal selv booke Smedegade på vores fritidsportal [AktivFuresoe.dk](https://aktivfuresoe.dk/blog.asp?wkid=fureso&amp;navid=134 "AktivFuresoe.dk"), når du har oprettet dig som bruger på siden.

Du skal være godkendt som bruger for at anmode om leje af lokaler.

Du kan tidligst booke lokalet et år før dit arrangement.

Vær opmærksom på, at Furesø Kommune kan annullere din booking i tilfælde at, at vi skal bruge lokalet til fx Folketingsvalg.

## Fremvisning

Tilsynsførende Jørgen Vad Jensen tlf. 20 26 70 18 kontaktes ved fremvisning.

[Aktivfuresoe.dk](https://aktivfuresoe.dk/)

###

                                    Priser

## Takster

[Se takster for Smedegade her.](http:///MOLIRIPAGE/61a2cbd4-2cec-4f4c-8c5c-65421fa1c4ee "Takster i Furesø")

Furesø Kommune sender opkrævning for lokaleleje via Digital Post.

## Annulleringsgebyr

Du kan annullere din booking af lokalet op til 14 dage før lejedatoen uden omkostninger.

Overskrider du tidsfristen, tilbageholder vi et gebyr på 600.00 kr.

###

                                    Depositum

Du skal ikke betale depositum ved leje af Smedegade.

###

                                    Smedegadens lokale og køkken

Smedegade er ét stort lokale med plads til 40 personer.

Borde og stole følger med i lejen af huset. Der er ingen standardopstilling.

###

                                    Inventar

Der er service til 40 personer og ikke mulighed for tilkøb.

Køkkenet indeholder grydesæt, pander, kaffemaskiner, opvaskemaskinen, komfur med ovn.

Du skal selv have viskestykker, karklude og opvaskemiddel med.

###

                                    Adgang til lokalet på dagen

Du kan bruge huset fra kl. 9:30 på udlejningsdatoen.

Huset skal være forladt senest kl. 8:30 dagen efter lejedatoen.

###

                                    Nøgler til Smedegade

Du skal hente nøgler til både hus og køkkenskabe i Borgerservice på Værløse Bibliotek, Bymidten 48, 3500 Værløse, nærmeste hverdag før lejedatoen.

Du skal returnere nøglerne på biblioteket den første hverdag, efter dit arrangement er afsluttet.

###

                                    Pas godt på stedet

Pas godt på Smedegade, når du lejer huset. Det er dit ansvar at efterlade lokalet, som du modtager det.

Du må ikke sætte noget op på væggene med tape, sætte tegnestifter i væggene, karme eller lamper osv., da det ødelægger malingen.

Du hæfter selv for eventuelle skader ved brug af Smedegade.

###

                                    Musik og støj

Af hensyn til naboer er det ikke tilladt at spille høj musik på noget tidspunkt.

Vinduer skal holdes lukket efter kl. 22:00. Musikken skal skrues ned kl. 01:00 og slukkes kl. 02:00.

Du må ikke bruge fyrværkeri ved leje og lån af forsamlingshuset.

###

                                    Rengøring og aflevering

Når du afleverer Smedegade skal alle borde og stole være gjort rent og stillet på plads.

Derudover skal køkken, toiletter og gulve vaske af og opvaskemaskinen skal tømmes og renses. Der er rengøringsmidler.

Lejer står for at dække ovenstående udgifter, vi forsamlingshuset ikke overleveres efter anvisningerne.

###

                                    Adgangsforhold for handicappede

Smedegade er utilgængelig for kørestolsbrugere. Der er høje dørtrin og dørbredden er smal.

Derudover er der ikke et handicaptoilet.

[Læs om adgangsforhold på Godadgang.dk](https://www.godadgang.dk/faktaark/den-gamle-skole-i-kirke-vaerloese-forsamlingshus-6287)

Som privatperson over 18 år med bopæl i Furesø Kommune har du mulighed for at leje et festlokale til private arrangementer, så som bryllup, barnedåb, rund fødselsdag fra 30 år med videre. Furesø Kommune udlejer Smedegade. Alle andre festlokaler på denne side udlejes af eksterne aktører.

## Kontakt

### Lokalebooking

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

                                    lokalebooking@furesoe.dk

### Ring til os

[7235 4730](tel:7235%204730)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
