Ellegården
Ellegården er et forsamlingshus, som ligger i smukke omgivelser i det gamle Stavnsholt i Farum Øst. Du kan leje lokalet til familiefester, barnedåb, bryllup og runde fødselsdage fra 30 år og op.
Du kan leje festlokalet Ellegården til private arrangementer, såsom fester og forsamlinger, barnedåb, bryllup, fødselsdage fra 30 år og op o.lign. Vær opmærksom på, at du ikke kan leje Ellegården til ungdomsfester og fester med over 100 spisende gæster. Rygning er heller ikke tilladt på Ellegården.
Vær opmærksom på at Ellegården ikke kan udlejes mellem jul og nytår.
For at leje Ellegården skal du rette henvendelse til lokalebooking@furesoe.dk. Her skal du oplyse dit ønske om hvornår og til hvad du vil leje Ellegården. Derefter undersøger vi, om det kan lade sig gøre og vender tilbage. Vi forventer at besvare din anmodning indenfor 5 arbejdsdage.
Du kan anmode om at leje Ellegården op til 6 måneder før den ønskede dato som Furesø borger, og 3 måneder før som ikke Furesø borger.
Praktisk information om leje af Ellegården
Det koster 8.000 kr. at leje Ellegården i en af nedenstående perioder:
Fredag 18.00 – Lørdag 02.00
Lørdag 10.00 – Søndag 02.00
Søndag 10.00 – Mandag 0.200
Depositum
Du skal betale et depositum, når du lejer af Ellegården. Depositummet er på 2.000 kr.
Hvis du annullerer din bestilling senere end 14 dage før arrangementet eller hvis dit arrangement overskrider tidsfristen, mister du depositummet
Du får dit depositum retur, når vi har godkendt, at lokalet er tilbageleveret i ryddelig stand, og du ikke har forvoldt skader til modregning i dit depositum.
Senest 2 uger før arrangementet, vil du blive kontaktet af den vagthavende for at aftale et mødetidspunkt på arrangementsdagen.
Vagthavende gennemgår retningslinjer med dig og møder dig igen, når arrangementet slutter.
Adgang til lokaler på dagen
Fredag kl. 18
På selve dagen har du adgang til dit lokale fra kl. 10.00 til kl. 02.00.
Senest kl. 01.00 skal musikken stoppes, og senest kl.02.00 skal du overlevere lokalet, som du modtog det.
Nøglebrik
Nøglebrik til Ellegården vil blive udleveret af den vagthavende på Ellegården på aftalt mødetid den sidste hverdag inden arrangementet. Den skal afleveres igen, når du forlader lokalet efter vagthavendes gennemsyn.
Pas godt på stedet
Ellegården er en gammel, bevaringsværdig gård, som vi gør meget for at vedligeholde. Så pas godt på den, når du lejer den.
Vær opmærksom på, at fyrværkeri i enhver form er strengt forbudt på Ellegården, såvel som i hele det gamle Stavnsholt.
Ellegården administreres og drives af en styregruppe, valgt af de faste brugerforeninger. Vi hjælper gerne med råd og vejledning.
Adgangsforhold for handicappede
Ellegården har et handicaptoilet.
På www.godadgang.dk kan du finde oplysninger om forhold på Ellegården for personer med en funktionsnedsættelse.
Udlejningslokalet i Ellegården består af to rum som ligger i stueetagen: Laden og Stalden. Begge rum indgår som del af udlejningen, og de kan kun lejes samlet. Der kan skabes adgang mellem de to lokaler.
Laden er på 205 m2. Her må max. opholde sig 160 pers.
Stalden er 60 m2. Her må max opholde sig 50 pers.
Desuden er der en balkon med plads til 20 – 25 personer.
Der er adgang til fire almindelige toiletter med håndvask og et handicaptoilet.
Køkkenet må kun anvendes til at anrette mad.
- 160 stole og 32 borde.
- I underetagen er der fire almindelige toiletter og et handicap-toilet, alle med
håndvask, toiletpapir, sæbe og papirhåndklæder. - 32 Borde (220 X 80 cm) med plads til 4 personer pr. langside.
- Stole til ca. 160 personer.
- Musikanlæg med CD-afspiller. Tilslutningsmulighed for PC eller mobiltelefon.
Scenelys. Trådløse mikrofoner, klaver. Stort lærred. Projektor. Bar af 3 elementer,
der kan anvendes enkeltvist eller sammenstillet. Trådløst internet. - Køkkenet
- Køkkenet er kun godkendt som anretterkøkken. Tilberedning af varm mad fra
bunden er derfor ikke tilladt! - Service til max. 100 spisende personer.
- Knive, gafler, skeer, teskeer og kagegafler i separate bokse.
- Frokost-, flade- og dybe tallerkener i transportholdere.
- Glas: rød-/ hvidvin, champagne-, snaps-, vand- og ølglas.
- Kaffekopper, underkopper og sidetallerkner.
- Tekrus, flødekander og sukkerskåle.
- 15 sovseskåle, 20 glasskåle i forskellige størrelser, ca. 30 dekorationsskåle, 20
vandkarafler, 25 lysestager, 24 blomstervaser, salt- og peberbøsser. - Flade og dybe stålfade, ca. 40 stk., hertil serveringsbestik.
- Termokander, (kaffe ca. 30, Te 4 stk.) 2 elkedler, enkelte gryder og pander. Diverse
serveringsbakker. 2 rulleborde. - Industriopvaskemaskine. 2 stk. glaskeramiske
elkomfurer med ovn. - 1 stationært køleskab og 1 fryser samt 1 flaskekøler på hjul.
- Industri-kaffemaskine. Kaffefiltre i skuffen under maskinen.
- Medbring selv viskestykker, karklude, opvaskemiddel og opvaskebørster.