En fælles vision
Vi arbejder ud fra visionen om, at alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Børns og unges oplevelse af sig selv og deres omverden bliver formet og udviklet gennem sociale relationer, og alle skal have mulighed for at få den anerkendelse, der ligger i at blive set, hørt og forstået af kompetente voksne og i ligeværdige fællesskaber.
I Furesø Kommune arbejder vi med:
- Tidlig opsporing
- Fælles læringssyn 0-18 år
- En dannelsesrejse for dagtilbud og skoler
- Sproglige læringsmiljøer
- Tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper
Herunder fortæller vores dygtige pædagoger om hverdagen på arbejde i Furesøs dagtilbud
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 10.488 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Hverdagen i Furesøs dagtilbud
Lige meget hvor vi går hen, er vi tæt på naturen. At have naturskønne områder i baghaven er en af vores helt store styrker.
Grundlæggende er Furesø præget af mindre institutionsstørrelse, det giver os mulighed for fordybelse og nærhed. Vores medarbejdere er ressourcer, vi prioriterer god trivsel og vi har et godt blik for at skabe det gode børneliv.
I Furesø finder du engagerede forældre, som gerne bidrager aktivt ind i hverdag – lige fra idéer, praktisk hjælp, sparring og et godt fællesskab
Se videoerne herunder om arbejdet som pædagog i Furesø
Sådan arbejder vi med børn og unge i Furesø Kommunes skoler og dagtilbud
Kontakt
Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000