Furesøs gæld i forbindelse med kommunesammenlægningen

Furesøaftalen dannede grundlag for sammenlægningen af Værløse og Farum Kommuner i 2006.

Aftalen beskrev de særlige økonomiske forudsætninger, der var for sammenlægning mellem netop de to kommuner. En økonomisk kompensation var en af forudsætningerne. Den skulle danne grundlag for en ny bæredygtig kommune med samme udviklingsmuligheder som sammenlignelige nabokommuner.

Furesø Kommune blev født med en gæld, der blev opgjort til 3 mia. kr.

Frem til 2013 betalte borgere i Farum 2,3 procentpoint mere i personskat og 7 promillepoint mere i grundskyld end borgerne i Værløse.

Furesøaftalen blev forhandlet i 2011, hvilket medførte en omlægning af gælden til statslån med fast rente.

Løbetiden blev forlænget og renten nedsat, hvilket nedbragte udgifterne til renter og afdrag fra årligt 200 mio. kr. til 137 mio. kr.

Låneomlægning til markedsvilkår blev aftalt i 2016.

Den generelle renteudvikling i samfundet med lavere renter betød, at det i 2016 var gunstigt at omlægge statslånet til et lån i Kommunekredit med en dertilhørende årlig besparelse på 13,5 mio. kr.

Det betød, at den årlige udgift til renter og afdrag blev nedbragt fra 137 mio. kr. til 124 mio. kr. om året.

Furesø Kommune tog initiativ til, at Furesøaftalen blev genforhandlet i 2021 for at aftale vilkårene for udbetalingen af den resterende del af særtilskuddet, svarende til 30 mio. kr.

Tilskuddet reguleres efter udviklingen i beskatningsgrundlaget for hovedstadskommunerne og udgør i 2025 35,6 mio. kr.

Status i 2025 er, at Furesø Kommune skylder 1.764,2 mio. kr. Den gæld skal afdrages frem til 2040, hvor Furesøgælden er tilbagebetalt. I samme periode har Furesø udsigt til at skulle betale 182,3 mio. kr. i renter.

Det er en samlet udgift på lånet fra før kommunesammenlægningen på samlet godt 2 mia. kr.

Til sammenligning har kommunen kun udsigt til at modtage 213,6 mio.kr. i særtilskud, og det udløber i 2030.

Samlet betyder det, at særtilskuddet stort set kun kompenserer renten, men at kommunen årligt selv skal finde pengene til at afdrage på den resterende gæld.

100 mio. kr. vil cirka hvert år mangle til velfærd i en kommune, der i forvejen har været belastet af udgifter hvert år siden 2011.

Som det er nu, er der en ubalance i den samlede aftale. Når aftalen om særtilskud udløber i 2030, kommer Furesø Kommune op på at have modtaget 1.278,9 mio. kr. i særtilskud. Til sammenligning har Furesø Kommune betalt mindst 3.726,3 mio. kr. i renter og afdrag, når lånet udløber i 2040. Oveni har Farumborgerne fra 2007-2013 betalt 744,3 mio. kr. i særskat.

Det giver en difference i den samlede periode, der betyder, at vi selv står med en regning på de sidste 2.447,4 mio. kr. De penge skal vi finde ud af kommunens løbende indtægter og kan dermed yde mindre velfærd til borgerne end i resten af landet.

Udfordringen stiger, når særtilskuddet bortfalder i 2030. For derefter skal der hvert år i 10 år findes 124 mio. kr. Det beløb kan kun skabes ved overskud på driften og vil have en direkte indflydelse på kommunens serviceniveau overfor borgere – der for langt de flestes vedkommende ikke har noget med den gamle gæld at gøre.